Åndelig blindhed
Der lyder et kald her i vores tekst: Vågn op! Vågn op, forstå din situation. Se dig selv, ikke ifølge dig selv, men se dig selv ifølge Guds Ord. Lad Guds Ord lyse på dit hjerte, så det kan blive åbenbaret, hvordan din tilstand i virkeligheden er.
Beretningen som vi skal se i dag slutter med en meget skarp advarsel til de åndeligt blinde. De åndeligt blinde, som fastholdes i den tilstand, fordi de holder fast i deres synd, og de ikke vil omvende sig og tro på Jesus.
Jesus han forkynder nåde, og han forkynder barmhjertighed til de brudte. Men til de hårdhjertede forkynder han dom, og han forkynder lovens advarende ord.
På samme måde ser vi også, hvordan Evangeliet både åbenbarer Guds kærlighed til syndere. Men vi ser også hvordan, han åbenbarer hans vrede fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som der står i Romerbrevet kapitel 1,18.
Evangeliet kalder mennesker til at erkende, at de er åndeligt blinde og fortabte, hvis ikke Jesus han åbner deres øjne, og hvis ikke han frelser dem.
Så med overskriften "Åndelig blindhed", så bliver vi mindet om, hvad vi som troende engang var i vores synd, og hvad mennesker uden Jesus er i deres synd, og hvad de kaldes ud af.
Samtidig er det også en meget præcis diagnose på det samfund, som vi lever i i dag. Trods det, at vi i Danmark identificerer os som et kristent land, jamen så lever de fleste i samfundet et ukristent liv uden tanke på Kristus og Evangeliet.
Der er i vores land en udbredt åndelig blindhed. Det er en åndelig blindhed, som ikke forsvinder, medmindre at Gud han fjerner blindheden med Evangeliets kraft. Sådan har det været gennem hele kirkens historie.
Mennesket elskede mørket
Der har været perioder, som har været præget af meget stor mørke og meget stor udbredt åndelig blindhed. Men også midt i det, så har vi set Gud han har været trofast hele vejen igennem.
Han har også grebet ind, og han har sendt vækkelser. Han har vakt mennesker ved Evangeligts forkyndelse. Han har rejst mennesker op som lys i deres tid, som kunne være en fakkel for Evangeliet, som kunne med deres forkyndelse forløse Evangeliets kraft ind i menneskers liv, så blinde har fået deres øjne åbnet.
En af eksemplerne på sådan en mand, som Herren rejste, det var en, der hedder Hugh Latimer som blev frelst i 1520'erne lige i kølvandet på reformationen. Han var en af den engelske reformations stærkeste forkyndere i sin tid.
Når han rejste rundt, så kunne han se, at der ikke var nogen som kendte til biblen rigtigt på den tid. De fleste havde jo ikke en bibel, så der var en udbredt uvidenhed om Evangeliet og Guds ord og en udbredt åndelig mørke og åndelig blindhed på hans tid.
Han rejste rundt, og han forkyndte og den måde, han blandt andet gjorde det på, var, at han sendte breve ud til de steder, som han skulle ud og forkynde. Og så varslede han, at nu kom han, og så ville mennesker samles dér, og han forkyndte Evangeliet for dem.
Så var der en landsby, som han sendte et brev til for at annoncere, at han nu kom og skulle prædike. Og her skal man have med, at han var indsat af den engelske konge, kong Henry den 8., som biskop af Worcester.
Så han skrev til den by og forventede, at nu samles de, og han ankom så til landsbyen, og der var ingen, der dukkede op. Så spurgte han en mand, om ikke de havde fået hans brev, og manden svarede: "Jo, vi har. Vi har modtaget dit brev, men forstår du, i dag fejrer vi Robin Hoods fødselsdag." Det er en sand historie. Så de kunne ikke mødes. Det var ikke den rigtige dag.
Men faktisk er det ikke meget anderledes i dag. Man holder ikke igen med at fejre alt muligt, når man fejrer Halloween på reformationsdagen, karneval og pride month, og man fejrer alt muligt. Men at fejre Jesus, som verdens lys, det er utænkeligt for åndeligt blinde mennesker.
Som Johannes 3,19 siger:
"og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og mennesket elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde." (Johannesevangeliet 3,19)
Dommens to perspektiver
Jesus taler om den her dom også i vores tekst i dag, som vi skal se. Så den her dom den har to perspektiver i sig; at åndeligt blinde bliver seende, det er den ene side, og så er de som tror, de er seende, bliver og forbliver åndeligt blinde.
De her to perspektiver dem har vi talt om i det niende kapitel indtil nu som værende to spor. Eller man kan sige en kurs, som mennesker kan have i to forskellige retninger. Vi talte om denne her progression igennem beretningen, hvor den ene ligesom går frem imod lyset, og den anden går frem imod mørket.
Den ene part går frem imod lyset. Det verdens lys, det er Jesus Kristus og troen på ham, ham som oplyser vores hjertes øjne, ham som gør, at vi kan se ham, som fjerner sløret og giver os synet.
Mørket, det så det andet, den anden gruppe, hvor at mørket er åndelig blindhed. Det er hjertets forhærdelse. Det er forkastelsen af Jesus som Guds søn.
Med de to spor, så ligger beretningen om den blind fødte op til spørgsmålet til dens læsere. Spørgsmålet: "Hvilket spor går du på? Hvilken kurs har du valgt? Hvor er du på vej hen? Går du mod lyset, eller går du mod mørket? Er du på frelsens eller fortabelsens vej? Ser dine øjne mod Jesus? Eller er du blind over for ham, og hvem han er, og den betydning, som han har som Guds søn?"
Det som er centralt for disse spørgsmål er det tema, som hele beretningen i kapitel 9 egentlig begynder med og egentlig også slutter med her. Det er nemlig spørgsmålet omkring synd.
Hvad er synd? Det er et katekismus spørgsmål, kan i huske det, nummer 30. Synd er en hver overtrædelse af Guds lov. Hvad gør synd? Synd adskiller os fra Gud. Synden gør os blinde og døve over for ham.
I vores tekstlæsning sidste gang, der så vi hvordan Herren på grund af Israels synd, femte Mosebog 39,3, ikke gav dem hjertet til at forstå, øjne til at se og ører til at høre.
Så så vi i dag i tekstlæsningen i kapitel 30 fra vers 6, hvordan Guds vilje ved Evangeliet er, at hans folks hjerte omskæres. Så du elsker Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, for at du må leve. Det er Guds vilje.
Men dit hjerte må omskæres. Hvad betyder det? Det betyder, at synden i dit hjerte må skæres ud. Synden, som skiller dig fra Gud, må du skille dig af med. For at du ved adskillelsen fra din synd vender dig om fra den, vender dig væk fra den synd og sætter din lid til Jesus Kristus alene. Det er et omskåret hjerte. Uden omvendelse fra synd og Guds tilgivelse for synd, så forbliver der åndelig blindhed i synd.
Men med omvendelse fra synd og troen på Kristus så er der en kraft fra Jesus til frelse, som fører til et omskåret hjerte, der forstår Evangeliet, der ser med åndeligt åbne øjne og hører Evangeliet med åndeligt åbne ører.
Derfor er det centrale budskab også ret enkelt her; Jesus, han er kommet for at helbrede åndeligt blinde mennesker, amen. Kom til ham. Tro på ham. Tag imod ham. Det er budskabet. Det er kaldet også i vores tekst i dag.
Her ser vi i vores tekst i dag fortsat de her to spor, som vi har talt om fra vers 35 til 38, så beskrives kulminationen af det spor eller den kurs, som den blindfødte han fulgte. Han kommer nu til tro på Jesus. Han falder ned for ham og tilbeder ham. Det er det ene eneste spor.
Så ser vi fra vers 39 til 41 beskrivelsen og kulminationen og konklusionen på det andet spor. Den kurs, som farisæerne de fulgte. De dømmes i deres synd til åndelig blindhed, til at forblive i den tilstand af synd og fortabthed, som de er i.
Så lad os lægge ud med at læse teksten sammen her endnu engang. Johannesevangeliet 9 og vi læser fra vers 35 til 41:
"Jesus hørte, at de havde jaget ham ud, og da han mødte ham, sagde han: »Tror du på Menneskesønnen?« Han spurgte: »Hvem er det, Herre, så jeg kan tro på ham?« Jesus sagde til ham: »Du har set ham; det er ham, der taler med dig.« Han sagde: »Jeg tror, Herre.« Og han tilbad ham. Og Jesus sagde: »Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.« Nogle af farisæerne, som var sammen med ham, hørte dette og sagde til ham: »Er vi måske også blinde?« Jesus svarede dem: »Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I." (Johannesevangeliet 9,35-41)
Fire overskrifter
Jeg har fire overskrifter, som jeg gerne vil bruge som guide til udlægning af vores tekst i dag og det er: Jesus hører, blinde ser, dommen fældes, syndere kaldes.
Jesus hører
Vi begynder med den første. Nummer ét: "Jesus hører" vers 35:
"Jesus hørte, at de havde jaget ham ud, og da han mødte ham, sagde han: »Tror du på Menneskesønnen?«" (Johannesevangeliet 9,35)
Jeg vil gerne begynde med at dvæle ved de to første ord her: Jesus hørte. Hvad fortæller det os? Vi kan sige i beretningen, når vi kigger på det, så har Jesus sådan set været fraværende, siden vers 7. Og nu kommer han så, her i vers 35, på banen igen i beretningen.
Men vi ved, at vores Gud er ikke en fraværende Gud, amen. Vores Gud er en nærværende Gud. Der findes ingen andre religioner som den kristne, som har en så nærværende Gud.
James Montgomery Boyce han beskriver i sin Johannes kommentarer, hvordan Buddha lige inden sin død spurgte sine disciple, hvordan de bedst kunne mindes ham. Hvortil han svarede: "Det skal I slet ikke tænke på. I skal bare huske min lærer." Med andre ord læreren var adskilt fra personen.
Men det er ikke den kristne vej. Sådan er det ikke i den kristne tro. I den kristne tro, så kommer Gud os helt nær ved Jesus som person, der kommer til os. Jesus, som er Ordet fra himlen, han er Ordet, der blev kød. Ordet, der var hos Gud, og som er Gud, og som blev menneske. Han fik navnet Emanuel, der betyder "Gud med os", den Gud, som er med os, som er nærværende hos os, den Gud, som kommer os helt nær, og ser os og hører os.
Når du kigger på beretningen af kapitel 9, så kan du se, den begynder med, at Jesus, han ser. Han ser den blindfødte i vers 1 og her i vers 35: "han hører". Han hører, hvad der er sket.
Han tænker på den blindfødte mand og han bekymrer sig for, hvad er der sket i en enkelt persons liv. Det er ikke bare sådan, at han hører om det, og så tænker han: "Nårh okay", og så går han videre. Nej, han han ser, og han hører, og han handler.
Johannes 3:16 siger: "For således elskede Gud verden." Men den stopper ikke der, det er ikke bare sådan, at han elskede verden, og så var det det. Nej, hvis det var en passiv kærlighed så ville det ikke være sand kærlighed. Sand kærlighed handler. Sand kærlighed gør noget.
Gud elskede verden så meget, at han sendte, han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Gud handlede ved Jesus i sin kærlighed til det fortabte.
Her ser vi Jesus, hvordan han hørte, hvordan han opsøgte ham, hvordan han fandt ham, hvordan han rakte ud til ham og talte med ham.
Det er den Gud, som vi tjener. Det er vores Gud. Han kommer til os. Som Lukasevangeliet kapitel 19 og vers 10 siger:
"For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte." (Lukasevangeliet 19,10)
Læg mærke til her i vers 35, ud over at Gud er en nærværende Gud, så er han en Gud, som har stor omsorg. Jesus han spørger ind til den blindfødte.
Den blindfødte som har oplevet konsekvensen af at holde fast i sin overbevisning, og dele sit vidnesbyrd og holde fast i sin bekendelse og sin tro. Han har oplevet konsekvensen af den overbevisning, som han har givet udtryk for overfor sine naboer, overfor sin familie og overfor de religiøse autoriteter.
Nu er han på grund af den overbevisning og på grund af hans stærke vidnesbyrd blevet jaget ud, som om han ikke var noget værd. Men Jesus han kommer til ham og viser ham omsorg, han spørger indtil ham.
Men det er ikke sådan, at Jesus bare snakker small talk Nej, han går lige til sagen. Han går lige til sagens kerne. Han spørger ind til det, der virkelig betyder noget. Hvad er det sagens kerne er; hvor er det, du står med hensyn til Menneskesønnen? Tror du på ham? Læg mærke til, hvordan Jesus han omtaler sig selv her i tredje person; "tror du på Menneskesønnen?" spørger han.
Som vi har set tidligere så det her udtryk "Menneskesønen" det er jo en titel, som refererer til, hvordan Menneskesønnen omtales i Daniels Bog. Der er det en reference til Menneskesønen som ham, der associeres med den, der har herredømme og magt og ære i sit kongerige.
Når vi har set i det niende kapitel her, så har vi set det narrativ som et forhør. Der har været frem og tilbage forhør, hvor man skulle forsvare sig, og hvor der var anklager osv.
I det her forhør og i det her forløb. Menneskesønnen har rollen som dommeren i det her. Han er dommeren, som afgør egentlig sagens endelige udfald. Det er også den rolle, som vi ser, han indtager i vers 39, rollen som dommer. Men spørgsmålet her det er: Tror du på ham? Tror du på Menneskesønnen?
Den blindfødte, han har allerede vist, at i forhold til de religiøse ledere, som har udfordret ham, så tror han i hvert fald ikke på dem.
De har dømt ham ude, og de har jaget ham ud af synagogen. Men i virkeligheden er det jo ikke deres dom som er gældende, fordi de er ikke de sande dommere. Der er en sand dommer, og det er Menneskesønen, han er dommer, og det er hans dom der gælder.
Hans dom det er, at blinde skal se. Det er det, som er sket rent fysisk her for den blindfødte, og som også nu her er ved at ske rent åndeligt.
Blinde ser
Det fører os punkt nummer to "blinde ser", vers 36 til 38:
"Han spurgte: »Hvem er det, Herre, så jeg kan tro på ham?« Jesus sagde til ham: »Du har set ham; det er ham, der taler med dig.« Han sagde: »Jeg tror, Herre.« Og han tilbad ham." (Johannesevangeliet 9,36-38)
De her vers fra 36-38 det er egentligt højdepunktet på hele beretningen. Den blindfødte, som har haft kurs mod lyset hele vejen igennem siden sin fysiske helbredelse.
Når vi ser det her, så er det værd lige at tage et skridt tilbage og så lige observere noget, som jeg har fundet meget fascinerende. Da jeg observerede teksten og reflekterede over de her vers den anden dag, så slog det mig. Vi ser de her to spor, som vi har talt om, og vi ser dem ikke kun her, men vi ser dem faktisk hele vejen igennem skriften.
Sjovt nok, så har vi set det i dag i vores tekstlæsning i femte Mosebog kapitel 30. De har to spor; Livets vej og dødens vej, forbandelsen og velsignelsen.
Vi ser det igennem Israels historie. På en måde, hvor begge de her veje bliver progressive åbenbaret på forskellige måder og gennem Israels pagt og gennem Israels historie og alt det, der sker.
Det ene spor det er, når vi tænker på Israels historie i forhold til den gamle pagt i forhold til loven, så er der meget det her med det fysiske, som vi ser.
Men vi ser også, hvordan det åndelige den åndelige dimension bliver åbenbaret, så du har det ene spor, der er fysisk, og det andet, som er åndeligt.
Det ser vi også i vores beretning. Det starter med den fysiske helbredelse. Men hvad er det, det hele fører frem til? Det fører frem til, at en, som er åndeligt blind for sine øjne åbnet, og han ser, at han tror, og han tilbeder.
Når vi kigger på historien, så kan vi tage eksemplet med omskærelse, som jo er fysisk. Herren han bød, at alle drengebørn skulle omskæres på ottende dagen som et tegn på pagten, som Gud indgik med Israels folk. Første Mosebog 17,10.
Men der er bare noget, der er mere vigtigt end det fysiske. Sådan blev det også åbenbaret i Det Gamle Testamente. Der er noget, der er vigtigere end den her fysiske omskærelse.
Det har vi læst i dag i Femte Mosebog kapitel 30 vers 6, hvor der står:
"Herren din Gud vil omskære dit og dine efterkommeres hjerte." (Femte Mosebog 30,6)
Det er det, det fysiske peger frem imod. Det er den åndelige dimension.
Et andet eksempel det er skabelsen. Da Gud han skabte himlene, jorden og universet, det var en fysisk skabelse. Han skabte mennesket. Der står i Første Mosebog 2,7 at Herren formede mennesket af jorden. Han tog noget jord, og så formede han mennesket. Det var en fysisk skabelse, og så blæste han sin livsånde ind i dem, og de blev levende væsener.
Her er også den åndelige dimension i sigte. Det var den Jesus, han talte Nikodemus om i Johannesevangeliet kapitel 3, hvor han taler om, at for at se Guds rige, så må et menneske fødes på ny.
Han må som Andet Korintherbrev kapitel 5 vers 17 siger, han må blive en ny skabning. Så det er ikke nok med den første fysiske skabelse, han må blive en ny skabning. Hvordan sker det? Jo, det sker ved troen på Jesus Kristus. Der sker der en ny skabelse.
Profeten Jeremias han levede under den gamle pagt og talte om den nye pagt, som skulle komme og gav løfter om, hvordan den nye pagt den skulle være som Herren han vil slutte med Israels folk.
Det, som var særligt kendetegnet ved den nye pagt, som skulle komme, det var, at alle fra den mindste til den største skulle kende Gud, fordi deres hjerte var blevet omskåret, og de var blevet født på ny. De var blevet nye skabninger. Det var derfor, de alle kunne kende Gud.
Det er jo ikke nok med med den fysiske omskærelse. Den fysiske omskærelse gør ikke, at du kommer til at kende Gud. Men det gør hjertets omskærelse. Det er den åndelige dimension.
Hvis man fastholder, at det er kun det fysiske, det er kun den gamle pagt med med loven, som er livsvarig. Hvis jeg bare holder budene, hvis jeg bare holder loven, hvis jeg bare holder fast i min fysiske omskærelse. Jamen så er det som Biblen åbenbarede, så er du på kursen mod mørket. Så er du på den kurs, som faktisk ender med mørket.
Fordi det som var hele formålet med den gamle pagt, var at pege mod den nye pagt, som skulle komme, livets pagt. Som ikke bare handler om det fysisk, men det åndelige.
Men modtagelsen af den nye pagt med Guds nåde som livsvej. Det er den livsvej, som har kurs mod lyset. Derfor siger Johannes også med reference til de to spor i det første kapitel vers 17:
"for loven blev givet ved Moses. Nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus." (Johannesevangeliet 1,17)
Det er ikke fordi der var noget i vejen med Moses og loven som sådan. Hvis man forstod, at det pegede frem mod Kristus, som var opfyldelsen af loven. Men hvis man, når Kristus kom, når troen kom og holdt fast ved det gamle, så er du på dødens vej.
Så her ser vi de to spor det fysiske, det åndelige, kødet, hjertet, tegnet, opfyldelsen, den gamle pagt, den nye pagt, loven, nåden, den fysiske skabelse, den nye skabelse.
Det er som om, at Jesus han illustrerer det her i beretningen, hvis i ligger mærke til det. Det begynder med det fysiske, som vi ser i vores 6 til 7. At han tager noget jord, og så spytter han på det, og han laver dynd af det.
Han tager noget, der er fysisk, og han smører det på den blindes øjne, og han skal vaske sig i siloadammen og han hans øjne de bliver åbnet. Det er noget helt fysisk der sker her, men det er selvfølgelig et mirakel der sker.
Hernæst ser vi, hvordan beretningen folder sig ud og så slutter den her i vores tekst i dag. Men det der sker, at i vers 36 til 38 den blindfødtes åndelige øjne bliver åbnet. Han bliver helbredt åndeligt, kan man sige. Han tror, og han tilbeder.
Det første det var blot tegnet på det andet. Det, som Jesus startede med at gøre i forhold til at åbne hans øjne, var egentlig bare begyndelsen på det, som Jesus havde tiltænkt at gøre i den blindfødte mands liv. Hvis han bare havde stoppet der, så var det da synd for den blindfødte, men han ville ende med at dø i sin synd.
Det er det andet, som er vigtig. Det er det andet, som det første det peger på, det åndelige, som er det vigtige, som er det virkelige mirakel i beretningen her. Frelsen ved troen på Jesus Kristus, amen.
Jesus han spørger ham, om han tror på Menneskesønnen. Han forstår ikke koblingen mellem Jesus og Menneskesønnen her til at begynde med. Det vil sige han forstod ikke Jesus sande identitet som frelser og Messias.
Men sand frelse det kommer først, når du forstår, hvem Jesus han er. Den kommer først, når du erkender, at Jesus er den, han er. At Jesus han er Frelseren.
Jesus han åbenbarer sig for den blindfødte ved at identificere sig selv som værende den, han allerede har set, hvor det fysiske mirakel, det fandt sted.
Så med den her progression frem hen mod lyset, så kommer vi dertil, hvor nu skinner lyset bare soleklart ind i den her mands liv.
Vi ser, hvordan det begynder med, at den blindfødte har en erkendelse om, hvem Jesus er, men ikke til fulde. Så han starter med; Jesus, han må være profeten vers 17. Han er den, som er uden synd vers 31. Han er den, som er fra Gud vers 33 og så vers 35 han er Menneskesønnen. Så ser han det, så bekender han: "Jeg tror Herre".
Vi ser progressionen frem imod det her øjeblik. Hvor nu skinner lyset bare soleklart. Nu forstår han, at han er den, han er. Han er Menneskesøn, han er Messias, han er Frelseren. Han sagde: "Jeg tror, og han tilbad ham".
Først nu blev blindfødtes øjne virkelig åbnet. Først nu så kunne han virkelig sige: "jeg var blind, men nu kan jeg se". Nu kan jeg se Jesus. Nu kan jeg se det nye spor. Nu kan jeg se vejen, sandheden, livet. Nu kan jeg se det. Ham, der kommer med en ny vej, nu kan se den vej. Ham, der kommer med den nye pagt. Nu kan jeg se det. Det nye liv.
Men der er også det andet spor. Hvad så med dem, der holdt fast i det? Hvad så med dem i beretningen, som kun så Moses som vejen? Det er det, vi ser med farisæerne. Hvad så med dem?
Der har Paulus nogle ord til dem i Korintherbrevet, hvor vi læser i Andet Korintherbrev, han siger sådan her: "ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerter, når Moses læses op" det siger Paulus
Med andre ord der er en åndelig blindhed over dem når Moses læser op, og de holder fast i Moses. Men står der så i Anden Korintherbrev kapitel 3,16: "hver gang én vender om til Herren." Det var det, der skete med den blindfødte.
En mand her, der var mange mennesker på det tidspunkt, men det var en mand her. Hver gang én vender om til Herren. Hvad sker der så? Så tages sløret bort. Halleluja.
Når der ikke er omvendelse til Herren, så forbliver det slør ved det gamle spor i loven om Moses. De holder fast i Moses, og de vil ikke omvende sig, de vil ikke se det. Sløret det er der. Der er åndelig blindhed. Men hver gang der er en, der vender om, hver gang der er omvendelse og tro, så tages de sløret bort og så kan man se. Så kommer lyset ind.
Dommen fældes
Det fører os til til den tredje overskrift "Dommen fældes". Vers 39:
"Og Jesus sagde: »Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde.«" (Johannesevangeliet 9,39)
Jesus, Menneskesønnen, som er kongernes Konge og Konge i sit rige. Han træder ind i sin position som dommer og beskriver formålet med sit embede, at en af tingene, der kommer til at ske, det er, at han bliver til dom i denne verden.
Det er ikke fordi det er formålet med Jesu komme, fordi det beskriver han også klart i kapitel 12, at han kom ikke for at dømme verden, men for at frelse verden. Men i den frelses gerning, som han har i denne verden, så vil han blive til dom for mennesker i denne verden. Det er det, vi ser.
Hvordan ser vi det? Jo, prøv at lægge mærke til disse to spor, disse to grupper, som vi ser her i vers 39. Der er to grupper, hvis kurs er i to modstridende retninger. Den første beskrives som de, der ikke ser, og den sidste beskrives som de, der ser.
De, der ikke ser det, er den gruppe, der forstår: Jeg er født blind, jeg kan ikke se. Der er ikke noget jeg kan gøre, altså jeg er født sådan her. Jeg kan gøre noget i mig selv. Min situation den er håbløs uden Gud. Det er den erkendelse, som dem, der ikke ser, har.
De, der ser derimod de beskrives af Jesus her, og man kan sige, at beskrivelsen er med ironi, fordi den gruppe forstår ikke, at de er blinde. De ser sig selv som seende, men i virkeligheden så er de blinde.
De tror, at de ser alting klart. Derfor er de stolte over, at de ser sig selv som: Jamen, vi har styr på det, vi ser. Vi afviser også enhver, som peger på, at vi ikke har evnen til at se. Det var det Jesus, han gjorde. Det var derfor, de blev forarget over Jesus, fordi han pegede på, at de var blinde, og at de var forførte af deres blindhed.
Så det den første gruppe, som Jesus kom for at frelse. De, som ved Guds nåde erkender deres behov for en frelser. Fordi det er ikke de raske, der søger en læge. Det er dem, der er syge.
Og for den anden gruppe her, som ser. De ser ikke sig selv som syge. De ser sig selv som seende, som retfærdige, som dem, der har styr på det, og derfor har de ikke brug for at få deres øjne åbnet. Hvorfor skulle de det? De kan jo se klart. Ifølge deres egen vurdering.
Derfor så bliver Jesus for dem, når han åbenbarer sig, og når han med sin åbenbaring af sin frelses vilje, så peger han på noget i deres liv, som gør, at det for dem bliver en dom, og de forstår den her anklage, som der ligger i det.
Vi så det også tilbage i kapitel 3,18, at den, der ikke tror, er allerede dømt. Så du har dommen, som allerede er tilstedeværende her over deres liv. Den bliver bare klar for dem i det Jesus, han forkynder for dem. Det bliver til dom for dem. Dem, der ikke tror, er allerede dømt, fordi de ikke har troet på Guds enbårne Søns navn.
De, der forstår, at de er i mørket. De, der forstår, at de er åndeligt blinde, uden øjne til at se. De kan jo så ud fra den erkendelse råbe til Gud om hjælp. Fordi de siger: Gud, jeg har behov for at få mine øjne åbnet. Jeg forstår, at jeg er blind. Jeg har behov for din hjælp. Og den hjælp, den finder de i Jesus, som åbner blindes øjne. Amen.
Men de, der tror, at de allerede er i lyset. De allerede har lyset de allerede har, det de har behov for. De tror jo ikke på Jesus, og derfor forkaster de det, som han kommer med. De forkaster hans frelse. De forkaster den, han er.
Igen så ligger den her skildring af de her to grupper, de har to veje, de har to spor med beretningen om den blinde fødtes som baggrund. De ligger op til det helt personlige spørgsmål til den enkelte: Hvilken en af disse to grupper tilhører du? Ser du dig selv i det rette lys eller er du åndeligt blind over for din åndelige tilstand?
Det der med åndelig blindhed er at åndelig blindhed kommer til udtryk i selvbedrag. Det kommer til udtryk ved, at du bedrager dig selv, du lyver over for dig selv: Arhmen, men alt er fint og alt er godt og jeg ser.
Det er et bedrag, hvor du hele tiden forsøger at bilde dig selv ind, at alt er godt. Den indbildning fortsætter, indtil du rent faktisk virkelig tror på, at alt er godt.
Men alt er ikke godt, hvis ikke du har Jesus. Hvis ikke du har forstået at uden ham, så er du uden lys og uden frelse og uden Gud og uden håb, så er alt ikke godt for dig. Du har bedraget dig selv. Du er åndeligt blind. Du er under Guds dom.
Der lyder et kald her i vores tekst: Vågn op! Vågn op, forstå din situation. Se dig selv, ikke ifølge dig selv, men se dig selv ifølge Guds Ord. Lad Guds Ord lyse på dit hjerte, så det kan blive åbenbaret, hvordan din tilstand i virkeligheden er. Forstå din situation. Forstå, at du er en synder, som har brug for Guds nåde, som har brug for at vende dig om til ham.
Syndere kaldes
Det bringer os endeligt her til det fjerde og det sidste punkt "Syndere kaldes" vers 40:
"Nogle af farisæerne, som var sammen med ham, hørte dette og sagde til ham: »Er vi måske også blinde?« Jesus svarede dem: »Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I." (Johannesevangeliet 9,40)
De to vers som vi lige har læst her, det kan måske ikke lyde som et direkte kald til at syndere skal omvende sig til Jesus. Han taler jo her direkte til farisæerne med svaret på det spørgsmål, som de stiller ham i forhold til det, de siger "Er vi måske også blinde?" spørger de. Det er jo egentlig en reference til deres åndelige blindhed, deres åndelige tilstand; er vi også sådan?
Men læg mærke til sammenhængen her. Jesus har talt med den blindfødte. Og når vi starter vores tekst her fra vers 35, så virker det som om, at Jesus han kommer og det er en en-til-en samtale her med den blindfødte.
Men i vers 40, så ser vi, at nogle farisæere er sammen med den blindfødte, og det betyder, meget sandsynligt også, at når der er farisæere til stede her, så er der også andre mennesker til stede. Der er typisk en lille skare, hvis ikke en større skare til stede. Der er altså tilskuere til det her møde.
Så den blindfødte han har i den kontekst, offentligt bekendte sin tro, offentligt tilbedt Jesus, og det er interessant det her græske ord for "tilbede" i vores tekst "proskyneʹō" betyder faktisk "at kaste sig til jorden". At ligge, som man siger på engelsk "prostrate" at ligge udstrakt med sit ansigt ned mod jorden. En handling, der udtrykker fuldkommen overgivelse, fuldkommen ydmyghed og tilbedelse.
Så vi kan se det for os som en stærk scene, hvor alle omkring kan se, hvordan den indfødte bare bekender sin tro på Jesus, og så falder han til jorden og tilbeder Jesus.
Der ser vi, at den har mand her, som tilhører den første gruppe, som bliver beskrevet i vers 39, en, der ikke kunne se, men som nu både fysisk og åndeligt er kommet til at se. Var til åben skue for alle dem som er der, som anerkender, at det er Jesus, som har åbnet mine øjne.
Så er der også den anden gruppe her, som er til stede i skaren her som er dem, der ikke ser. Sandsynligvis som sagt også er der flere mennesker til stede. Så det er ligesom sammenhængen i det, der foregår her.
Med andre ord så det budskab, som vi læser her fra vers 40-41 her, det er et budskab, som ikke er isoleret til at Jesus han siger noget til farisæerne. Men det er et budskab, der når ud til flere end bare dem.
Det er en dom over deres vantro hjerte, som egentlig er offentligt for alle, der hører det. Så er det jo en dom, som stiller et spørgsmål. Det stiller dette spørgsmål, fordi du har kontrasten mellem den første gruppe og den anden gruppe som er meget tydelig her.Det her spørgsmål: Hvilken gruppe hører du til? Hører du til den første eller den sidste?
Den første, der anerkender sin blindhed, men får sine øjne åbnet. Hører du til den gruppe? Eller er det den anden, der fornægter sin blindhed og derfor forbliver blind og forbliver i sin tilstand af synd og fortabthed. Hvilken gruppe hører du til?
Det er i den forstand, at der her er et kald til syndere om at omvende sig. De her vers de er i den grad, et kald til syndere. Både for dem som umiddelbart er til stede i situation, men også til Evangeliet skriftets læser og til dem som hører Johannes Evangeliet forkyndt. Så er det et spørgsmål til dem: Hvilken gruppe hører du til? Hvilken vej er du på? Hvilken kurs er du på?
Når vi så her fra vers 40, så er det tydeligt at se, at det som farisæerne iagttog her og hørte Jesus sige, vers 39, det fremprovokerede deres spørgsmål: Er vi måske også blinde? De følte sig truffet, og det gjorde de selvfølgelig med rette.
Der var et eller andet der stak i dem, som gjorde, at de stillede det her spørgsmål. Det er også det, som Guds ords forkyndelse gør. Hvis det forkyndes ret, så gør det noget i os. Det stikker indeni.
Vi kan mærke, hvis der er synd i vores liv, så er der noget, der bliver konfronteret. Så er der noget, vi skal håndtere, så er der noget, vi skal tænke over, så er der noget, vi skal omvende os fra. Man bliver ramt. Det sætter tankerne i gang. Det udfordrer en. Det kaster lys på områder i vores liv, som ikke stemmer med Guds vilje, og vi må agere ud fra det. Det lys, som vi får.
Men det, vi ser her, det er at farisærerende, selv om Jesu ord rammer dem, så vil de ikke tage imod det. Deres åndelige blindhed gjorde, at de ikke ville se Jesu ord som værende ord, der har relevans for dem.
Hvem er det egentlig, du hentyder til her Jesus? Vi mener dog ikke, at vi også skulle være blinde? Altså, hvordan kunne vi være blinde? Det er jo os, der ser, vi har jo Moses, vi har jo lovens lys. Det er langt ude. Men Jesus svarer dem: "var i blinde, havde I ikke synd."
Var i blinde i den forstand, som jeg har talt til jer om, som en anerkendelse af sin fortabthed, som en anerkendelse af sit behov for hjælp og sit behov for at frelse og evnen til at se sandheden, som den i virkeligheden er. Var det sådan en indstilling, i havde? Var det sådan et hjerte, i havde? Så ville I ikke være skyldig i synd.
Det vil sige, så vil i ikke være skyldig i vantroens synd. Selvbedragets synd der forkaster Menneskesønnens tydelige åbenbaring af sig selv som Guds søn. Var I blinde, så ville I komme til verdens Lys. Fordi så ville I anerkende jeres behov for at komme til verdens lys. Men fordi I tror, I lever i lyset, så forbliver I i mørket i jeres åndelige blindhed.
Det har med at forblive i den tilstand, man er i. Det er også det, som vi så i Johannesevangeliet 3,36 om dem, som var ulydige mod synden. Hvad er det, der står om dem? Der står: "men Guds vrede bliver over dem".
Det vil sige, at den var over dem til at begynde med og nu bliver den bare over dem. Den fortsætter med at være over dem. Så de bliver i den tilstand.
Når farisæerne siger, at de ser, når de i virkeligheden er åndeligt blinde, så gør det, at de bliver der, hvor de er. De rykker sig ikke ud af den situation, de er i. De bliver deri, fordi de siger, vi har ikke behov for noget. De bliver i deres tilstand af synd. De bliver i deres tilstand under Guds vrede.
Kom ud af mørket
Det tydelige budskab her til alle som hørte det er jo, vil du virkelig gerne bliver der? Vil du virkelig gerne blive i den tilstand? Her har du verdens lys, som åbenbarer sig, udsigten til evigt liv. Vil du virkelig gerne blive i mørket?
Er der ikke bare et eller andet inden i dig, der siger: Nej, det jeg er i nu, der jeg befinder mig i mit liv lige nu. Det som jeg ved er synd i mit liv lige nu. Det er ikke der, hvor jeg skal være.
Er der ikke bare et eller andet indeni dig, der rykker ved dig? Det her lille røde flag i dit indre, der rejser sig? Ja, der er et eller andet galt. Jeg er ikke der, hvor jeg skal være. Der er noget i vejen med mig. Der er noget inden i mig, der siger: "Kom ud af mørket".
Kom til lyset, læg din synd ned for korsets fod. Ændrer kurs nu, kom til Jesus nu! Han åbner blindes øjne. Han giver håb til de håbløse. Han kalder os syndere, og han tilgiver deres synd, fordi han døde for syndere, og han opstod igen til frelse for dem.
Når han kommer til dig, ved Evangeliet så lad være med at tage til Robin Hood's fødselsdag. Lad dig ikke distrahere af hverdagens gøremål og tanker. Hør Evangeliet, mediter på, hvad det er Jesus, han kalder dig til ved Evangeliet.
Bliv ikke der, hvor du er, i det, som du er i, der hvor du står. Nej, giv den respons, som Evangeliet kræver, vend om fra din synd, sæt din lid til ham, som åbner blindes øjne og redder syndere ud af fortabelse.
Han er ikke ligesom Buddha og andre religiøse ledere adskilt fra sit Ord som person. Nej, han er selve Ordet. Han er den, som er Ordet, som er selve livet, den som kommer til mennesker.
Han kommer til dem, som Faderen ved ånden drager til ham. Han kommer helt personligt til dem. Han er helt personlig, som en nærværende Gud, for de, som tror på ham.
For dem, så bliver han ikke blot som en, der er en frelser. Men nu bliver Jesus en ven. Nu bliver Jesus én som man kan vandre sammen med i sit liv. Én, der altid er der. Én, der altid er nær. Én man altid kan stole på og betro sig til og følge efter uden at frygte, at han måske på et tidspunkt vil komme til at svigte, fordi han svigter aldrig. Nej, han er der altid.
Han er trofast. Han er retfærdig. Han er den bedste ven, man kan have. Og ved du hvad? Han fjerner ved sin ånd syndens slør for dine øjne, så du begynder at kan se klart, så vores tanker de bliver Kristi tanker. Det er det Jesus, han gør ved sin ånd i vores liv, når vi tror på ham, når vi følger ham.
Så når vi går i hans spor i den nye pagt, fri fra åndelig blindhed, så oplever vi den her nærværende Gud i vores liv. Hør en af Brorsons salmevers:
"lad dit hjerte komme ind i bod og smelte hen i Jesu blod, der bliver Kristi milde sind i sjælen dejligt prentet ind."
Lad os bede om, at vi som Guds folk må bevares fra syndens mange snarer, fordi det er der hele tiden i det samfund, vi lever i. Så mange snarer, så mange tanke bygninger, der kan lede os ind i alle mulige forskellige blindgyder.
Lad os bede om Guds besvarelse for det. At vi ved Jesu blod, Ordet og korset, Evangeliets kraft må leve Gud nært. Lad os bede om, at vi må blive til lys og være de lys, som man har kaldet os til at være ved Evangeliet for åndeligt blinde mennesker omkring os. At vi må få lov til at se mange blinde øjne blive åbnet.
Det er vores bøn i hvert fald, at vi må se det, fordi der er bare så mange mennesker, som er fanget i tanke bygninger i dag, som forblinder dem, og som fastholder dem i en kurs af åndelig blindhed, som bare er rettet mod mørket. Men det er her, hvor at sandhedens lys kommer og sætter mennesker fri. Må Herren give os noget til at bringe det lys til mange.
Må du, som har hørt dette budskab lige nu, som ikke er i lyset, som ikke er der, hvor du skulle være. Som kan mærke, at der er et eller andet, der fortæller dig, at du skal ikke være der, hvor du er. Du skal rykke ud af det. Du skal rykke ud af den kurs du er i. Du skal komme til lyset, må du komme til lyset, når du hører dette budskab, hvis ikke du har det allerede.
