At høre Guds ord

At høre Guds ord

0:00

/2966.827812

1×

Den problemstilling, som vi skal se i vores tekst i dag, det er en problemstilling, som man kan sige der er universel i den faldende verden, som vi lever i. Faldende syndige mennesker, som ikke kender Gud.

 Som Efeserbrevet kap. 2,3 siger:

"I deres kødelige begær gør hvad kødet og sindet vil, kan ikke høre Guds ord".

 Eller som første Korintherbrev Kap. 2, 14 siger:

"Så kan det ikke tage imod det, som kommer fra Guds Ånd".

Underet fra Himlen

Men trods den dystre omstændighed, at det faldne menneske ikke kan høre Guds ord, så har Gud alligevel bestemt, at det er ved forkyndelsen af hans ord, at mennesker, ude af stand til at kunne høre, alligevel hører evangeliet og tror på Kristus. Er det ikke fantastisk?

Hvordan kan det lade sig gøre? Ja, - men det er et under. Det er et under. Når mennesker hører evangeliet og forstår det og tager imod det, så er det et under, der sker. Døve ører åbnes. Blinde øjne ser. Døde mennesker bliver opvakt. De bliver gjort levende. Og den, for hvem det sker, erkender, at Jesus er Kristus, Guds søn. Og at livet ved troen på ham er blevet givet i hans navn. Og det er Johannesevangeliet 20,  31, hele evangelietskriftets formål. At det er det, der må ske.

Og for du og jeg som tror, så må vi bare sige, at når vi tænker på, hvad der reelt er sket med os. At det ikke er af os selv. Det er et Guds under. Det at vi kan samles her i dag for at høre Guds ord, det vidner om, at det som er umuligt for os, men muligt for Gud, det er sket i os.

Derfor må vores indstilling som troende, i forhold til Guds ord, må være en indstilling af ydmyghed. Vi må være ydmyge i forhold til det, at vi er som troende i stand til at høre Guds ord. Vi må ikke sige til en, man taler med, som ikke kan høre Guds ord. Ej, kan du da ikke? Kan du ikke se det? Kan du ikke fatte det? Kan du ikke forstå det? Det står der sort på hvidt.

Fordi vi forstår, at det med at høre Guds ord, det er ikke bare en intellektuel udfordring. Det er en åndelig udfordring. Og det er en af de ting, som vi også kommer til at se i vores tekst i dag, hvor vi skal koncentrere os om vers 37 til 47 i det 8 kapitel. Men lad os begynde her med at læse passagen, og vi begynder allerede fra vers 31 for også lige at blive mindet om det, som vi så sidste gang.

 Så lad os læse Johannesevangeliet kapitel 8, vers 31 til 47:

"Jesus sagde nu til de jøder, som nu var kommet til tro på ham: hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie. De svarede ham: Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige, at I skal blive frie? Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Jeg ved, I er Abrahams efterkommere, men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen, og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader. De svarede, Vores fader er Abraham. Jesus sagde til dem: hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu vil  I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jeg sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. I gør jeres Faders gerninger. Da sagde de til ham: Vi er ikke uægte børn, vi har kun én Fader, og det er Gud. Jesus sagde til dem: hvis Gud var jeres Fader, ville  i elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af  mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår i ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen, til Fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv, for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror i mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke?  Den, der er af Gud, hører Guds ord. Men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud." (Johannesevangeliet 8, 31-47)

Det, vi havde fokus på sidste gang, det var det løfte, som Jesus han giver dig og giver dem, som rent faktisk kan høre Guds ord og tager imod det og bevarer det i sit hjerte. At de derved, ved at de tager imod hans ord ved at bevare hans ord i sit hjerte, kan lære sandheden at kende, og så er det løftet om, at sandheden så ville gøre dem frie.

Ikke i stand til ikke at synde

Og diskussionen mellem Jesus og jøderne i den forbindelse handler meget om det her med frihedsbegrebet, i forhold til hvad betyder det at være fri? Hvad betyder det at være en træl? Og igen der så vi, at den reelle udfordring er en åndelig udfordring, ikke en menneskelig udfordring.

Det at, mennesker synder imod Gud og bryder hans bud. Det er ikke fordi de er opdraget forkert, eller det er ikke fordi de bare ikke ligesom har lært at gøre det rigtige, og derfor gør de det forkerte.Nej, menneskers synd og oprør skyldes deres hjerters tilstand.

Det skyldes, at de af natur, som Eferserbrevet kap. 2 siger, er vredens børn. Og at de, som Johannes 3, 19 siger, elsker mørket frem for lyset, og derfor, som vers 20 siger, øver ondt og hader lyset. Det skyldes en åndelig tilstand. En tilstand af synd og død, som vores katekismus siger det. Og det vil sige, at hvis man i sin egen natur, hvis man i sit eget væsen som menneske er som Augustin sagde, "Non posse, Non peccare" - ikke i stand til ikke at synde". Så er man bundet af sin synd som en træl. Og den eneste løsning til det grundlæggende problem, det er, at en anden end en selv, en som ikke er bundet, en som er både uden synd og som også har magt over synd og død. At den griber ind og ændre ens åndelige tilstand af fangeskab til synd og død.

Det er Gud der frelser

Det er den eneste mulighed der er. Og hvem er det der gøre et sådan mirakel? Jamen, der er kun én, og det er Gud. Kun Gud kan gøre det. Kun Gud kan gribe ind. Og hvad var det så, vi så i vores tekst? Sidste gang vi så, hvordan Jesus havde peget på sig selv som den, der kan gøre det? Amen. Jesus, han pegede på sig selv som kilden til frihed og frelse. Det vil sige, han pegede på sig selv som Messias, Frelseren.

 Og det gjorde han med ordene:

"Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie." (Johannes evangeliet 8, 36)

Og det er på den note. Det er på den fantastiske bekendelse, det er på det fantastiske og vidunderlige løfte, at interaktionen mellem Jesus og jøderne, nu her fortsætter fra Vers 37 som vi skal se på i dag. Her i den næste del af interaktionen, så sættes der fokus på den åndelig udfordring, som jeg var inde på her indledningsvis, at også det, overhovedet at kunne høre Guds ord, at Jesu ord, kan man sige, bryder ind gennem barrieren i vores hjerter, af synd og død og når ind til et menneskes hjerte og skaber en forvandling. Ord er ånd og liv, som kommer ind og skaber liv, der hvor der er død. Også det er et under, Som kun Gud kan gøre. Fordi, overladt til os selv, så kan vi intet gøre.

De to dimensioner 

Når vi taler om det fænomen at høre Guds ord, så er det selvfølgelig vigtigt at sige her også, at der naturligvis både er en menneskelig dimension og en åndelig dimension, der spiller ind. At høre Guds ord i den menneskelige dimension kræver, at der er en afsender, og der er en modtager, en modtager, som lytter og en modtager som tænker, som ræsonnerer, som reflekterer. Uden anvendelsen af vores gudgivne menneskelige fakulteter, så kan vi selvfølgelig ikke høre Guds ord.

Men, hvis det Guds ord man hører, skal, som Jesus han udtrykker det, i vers 37,  nå ind til en. Hvis det skal nå ind til en, hvis det skal modtages af modtagerne og modtages som værende Guds ord, således at ordet både høres og forstås og tros og begribes som sandhed, så kræver det den åndelige dimension, den guddommelige dimension. Det i sandhed at høre Guds ord. Er på den måde ikke kun den ene eller den anden dimension, men det er begge dimensioner, der i samspil med hinanden, samtidig sker.

 Noget, som Jesus faktisk var inde på i det 6 kapitel, vers 44, hvor Jesus sagde:

"Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham." (Johannesevangeliet 6, 44)

Så der er både en kommen, det er den menneskelige dimension. Det at, mennesket skal komme hen til Jesus og følge ham. Og så er der en dragen, så det er faderen der drager ham. Det er den åndelige dimension, det er den guddommelige dimension. De her perspektiver er vigtige at forstå her indledningsvist i forhold til, at vi taler omkring det her med at høre Guds ord. Samtidig, så danner det også baggrunden for, hvordan vi har valgt at gribe vores tekst an i dag.

De tre udsagn

Jeg vil nemlig gøre det ud fra tre udsagn, som jeg har formuleret ud fra min refleksion over denne her tekst passage. De tre udsagn, vil jeg gerne dele med jer nu. Det første udsagn er, og husk på de her perspektiver, vi lige har været inde på.

Det første det er: Det du gør, er bestemt af det du hører. Det du gør, er bestemt af det du hører. Nummer to:  Det du hører, er bestemt af det du tror. Og nummer tre: Den du er, er bestemt af hvem du tilhører.

 Så lad os tage fat på vores tekst passage nu her og begynde at undersøge det første udsagn.

Det du gør, er bestemt af det du hører

 I Vers 37-38 siger Jesus:

"Jeg ved, I er Abrahams efterkommere, men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen, og I gør også, hvad I har hørt af jeres Fader."(Johannesevangeliet 8, 37-38)

Læg mærke til Jesu kobling her mellem den aktive handling, at gøre og den passive handling, at høre. Læg mærke til koblingen.  Jesus han fremstiller altså en direkte årsagssammenhæng mellem det, jøderne gør, og det de hører. Hvad er det de gør? Jo, det har vi faktisk set, ikke kun her i teksten, men det har vi faktisk set siden starten af det syvende kapitel.

Det, som de gør, er at de søger at få slået Jesus ihjel. Og hvorfor er det, de søger at slå Jesus ihjel? To forhold gør sig gældende. Det ene ser vi i vers 37. Og det andet forhold, ser vi i vers 38.

I vers 37 præsenteres vi for det negative forhold, at Jesu ord ikke når ind til dem. Det når ikke indtil jøderne. Og hvilken dimension var det, det var? Det var den åndelige dimension, den åndelige. Det er det her menneske, som vi ser i vores tekst. Deres åndelige tilstand gør, at når Jesus han taler til dem. Når han taler sine ord, som er ånd og liv til frelse. Når han taler det til dem, jamen så når de ord ikke ind til dem. De er som sædekorn, der falder på klippegrund. Der er ikke noget, der går ind. Der er ikke noget, der slår rod. Der er ikke noget, der siger wauw, pling. Jeg forstår det. Der er noget, der giver mening her. Den mand er fra Gud. Lad os tage imod ham i kærlighed. Nej. Det modsatte er tilfældet.

Det er, de tænker den her mand, han taler falsk, den her mand, han spotter Gud. Lad os få ham slået ihjel. Det er sådan, de tænker, når de hører hans ord. Hvis Jesu ord var nået ind til dem, så ville de have elsket ham. Hvis hans ord var nået indtil dem, så havde det gjort noget i dem, sådan at de på indersiden var blevet forvandlet i deres menneskelige indstilling til at have en kærlighed til Jesus. Men fordi hans ord ikke når ind til dem, så forbliver de i deres tilstand af synd og død.

 Og det er en tilstand og for jøderne en sindstilstand, som ønsker Jesus dræbt, fordi de hader ham. Tænk over det her, broder og søster. Mennesket skal ikke påvirkes eller provokeres til at hade Jesus. De hader Jesus helt af sig selv, fordi det ligger i dets natur at være i fjendskab med Gud. Der hvor en påvirkning kræves, det er, hvis et menneske skal elske Jesus. Der kræves en påvirkning. Der kræves et indgreb. Det kræver en guddommelig påvirkning og indvirkning og indgriben, og derfor bekender vi som troende, at vi elsker Jesus. Vi elsker ham, fordi han elskede os først. Der var noget, der skete før, at vi kom til at elske ham. Med andre ord, vi gør, fordi han gjorde. Amen.

Og det han gjorde, hørte vi. Det, som han gjorde, hørte vi om.  Pludselig forstod vi og greb vi og tog imod evangeliet, gik ind ved Guds nåde. Og vi blev forvandlet, og vi blev født på ny, Amen. Derfor elsker vi Jesus. Det er ikke tilfældet her, for de jøder som vi ser i vores tekst. Jesu ord når ikke ind til dem, og de er efterladt i en tilstand af had imod Jesus, der driver deres gøren. Og så er der det andet forhold, som vi ser i vers 38. Det første forhold i vers 37 er, hvad der ikke sker, at Jesu ord når ind til dem. Det når nemlig ikke ind til dem.

 Og det andet forhold er, hvad der sker, at de hører ting fra deres fader, som de handler på. Så det er det, der sker, når de hører ting fra deres fader, og det handler de på. Jesus han siger til dem, I gør også hvad I har hørt af jeres Fader. Hvad vil det sige? Det bliver uddybet senere i teksten. Vi ser det i vers 41, I gør jeres Faders gerninger og vers 44, I har Djævelen til Fader, og I er villig til at gøre, hvad jeres fader lyster. Så to forhold gør sig gældende. Det, der ikke er til stede i dem, Jesu ord. Og det, som er til stede i dem, Djævelens gerninger, som de gør, fordi de lytter til ham.

Så mit første udsagn. Det du gør, er bestemt af det, du hører. Og som vi har set også det, der ikke kan høres.  Det man ikke er i stand til at høre. Og hvis det du ikke kan høre, er sandhed, og det, som du kan høre og lytter til, er løgn. Jamen så former det dine overbevisninger og dine overbevisninger former dine gerninger.

 For jøderne i vores passage skal vi se, at det de gør, udgør et brud på både det første, det sjette og det niende bud. Det første, fordi de hader Jesus. Det sjette fordi de ønsker at få ham slået ihjel. Og den niende fordi de hører på ham som farer med løgn, vers 44. Og en af de løgne, han farer med, blandt de religiøse jødiske ledere her, det er den løgn, at de er Guds børn, fordi de er efterkommere af Abraham. Det er en løgn. Det er en løgn, som de har lyttet til. At de er Guds børn, alene fordi de er efterkommere af Abraham. Og det så vi også sidste gang, hvordan de appellerede til Abraham i forhold til deres argument om, at de er frie, fordi vi er Abrahams efterkommere? Nej.

Og det, som løgnen gør, det er, at løgnen giver dem en falsk tryghed og et falsk billede af, hvor de reelt står over for Gud. Selv det Gamle Testamente gør det klart, at det at være i Abrahams slægt ikke er det, som er bestemmende for, hvorvidt du er i et ret forhold til Gud. Det ser vi i Det Gamle Testamente helt klart og tydeligt. Jesus siger til jøderne I  vers 37: "Jeg ved, I er Abrahams efterkommere, men I vil have mig slået ihjel". Med andre ord, det i gør hænger ikke sammen med det, I bekender om Abraham. Fordi, som Jesus siger videre i vers 39:  "Hvis I var Abrahams børn, så ville I også gøre Abrahams gerninger". Abraham, han vil ikke slå den ihjel, som faderen har udsendt. Og det Jesus både siger og gør, det er det, som han har set hos Faderen.

 Det vil sige, at det er det, som Faderen har åbenbaret for Sønnen. Sandheden, vers 40, som jeg har hørt fra Gud, siger Jesus. En appel til din relation til en autoritet som f.eks. Abraham eller Moses eller Gud som bevis på din status som Guds barn er uden betydning, hvis ikke den understøttes af et liv, hvor man kan se, at du lever retfærdigt for ham. Du lever helligt for ham, at man kan se det på dit liv. Hvis ikke det understøttes af det, så er det en tom bekendelse.

Du kan sagtens sige er jeg en kristen og jeg er døbt og jeg går i kirke osv. Men hvis ikke du lever med Gud, hvis ikke du har et liv med Gud, hvis ikke du elsker hans ord og hans sandhed og hans søn. Og elsker ham, så det kan ses, at der er et hjerte, som er blevet forvandlet af Guds Ånd. Jamen så er det som sagt, en tom bekendelse.

 Jødernes bekendelse er tom. Fordi på den ene side så siger de, at de er Abrahams efterkommere. Vers 33 og vers 39. Og Guds børn, vers 31. Men deres gerninger siger noget andet. Deres gerninger siger noget helt andet. Deres liv vidner om noget andet. Deres liv og gerninger vidner om, at de hører på en anden end Gud.

 Det er derfor, at Jesus konfronterer dem. Han konfronterer dem ikke med deres teologi, han kommer ikke og konfronterer dem med, hvad er det for nogle ideer, de har omkring Messias? Hvad er det for nogle tanker, de har omkring endetiden, omkring hvad der skal ske og så videre? Nej, han konfronterer dem med deres gerninger. Han konfronterer dem med det etiske og det moralske, fordi det er det, som vidner om det åndelig. Det er det etiske og moralske, som vidner om det åndelige.

 Hvorfor er det, vi forkynder lov før evangelium? Det er fordi loven afslører det moralske, det moralske problem, at du har brudt Guds bud, at du har gjort, hvad der er forkert i hans øjne. Og at du på grund af det, du har gjort, står straf skyldig over for hans domstol. Og det eneste, som du kan appellere til i den situation, du er i, fordi du har brudt Guds bud. Og at du står straf skyldig over for en hellig Gud. Det eneste, du kan appellere til, er hans nåde. Det er det eneste, der kan redde dig.

 For når du først forstår det, at du har forbrudt dig mod en hellig Gud, som stiller dig til regnskab, men at han samtidig er en kærlig Gud, som viser mennesker nåde. Så er det pludselig helt fantastisk. Så er det pludselig, at det giver mening, at evangeliet giver mening. Evangeliet bliver helt fantastisk. Det bliver et befriende budskab for dig. Men du må have ører til at høre det.

Det du hører er bestemt af det , du tror

Du må have øret hørt, fordi hvis du hører djævelens løgn, så kan du ikke høre Guds sandhed. Min refleksion over dagens tekst ledte mig også til en anden konklusion i form af et udsagn. Det første var, at det, du gør, er bestemt af det, du hører. Mit andet udsagn er, det du hører er bestemt af det, du tror. En af de centrale problemstillinger i vores tekst er, at de her jøder, som Jesus taler med, hverken kan høre eller forstå, hvad det er Jesus han siger. Det så vi også i vers 27, hvor der står, at de forstod ikke, at han talte til dem om faderen. De forstod det ikke. Ordene nåede, som Jesus siger, vers 37, ikke ind til dem. Mørket greb det ikke.

 Kan I huske kapitel 1 og vers 5, der kan vi lige prøve at slå op.

"Og lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke." (Johannesevangeliet 1, 5)

Jesus kom som lyset til verden og forkynder lys og sandhed ind i mørket. Men mørket og de, som holder fast i mørket, de som skjuler sig i mørket, og de, som kun ønsket at gøre mørkets gerninger, de greb det ikke. De greb det ikke. De greb ikke fat om sandheden. De greb ikke fat om lyset. Sandheden nåede ikke ind til dem. Deres øjne, og ører var lukket. De kunne ikke høre sandhedens ord. Det er præcis det, som vi ser udspille sig her i den her interaktion, som vi ser mellem Jesus og jøderne.

 Læg mærke til, hvad der sker tilbage i kapitel 8. Hvad der sker her fra vers 39 til 43:

"De svarede: Vores fader er Abraham. Jesus sagde til dem: Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu vil i have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud." Sådan gjorde Abraham ikke. I gør jeres Faders gerninger. Da sagde de til ham: Vi er ikke uægte børn, vi har kun én Fader og det Gud. Jesus sagde til dem: Hvis Gud var jeres Fader, ville jeg elske mig, for det er fra Gud, Jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår i ikke, hvad jeg siger? Fordi. I ikke kan høre mit ord." (Johannesevangeliet 8, 39-43)

Det er sådan set konklusionen på den udveksling, som vi ser mellem Jesus og jøderne fra vers 39 til 42. Jøderne forstår ikke, at det i sandhed at være et Abrahams barn betyder, at man følger Abrahams eksempel og gør Abrahams gerninger. Det forstår de ikke. Hvad var det, Abraham gjorde? Abraham, han hørte Guds røst. Amen. Og han adlød Guds røst, og han fulgte Guds anvisninger, og han adlød hans befalinger. Det var det, Abraham gjorde.

Hvad gjorde de religiøse ledere her? De afviste Guds røst. De afviste Guds røst i Jesu forkyndelse. De behandlede sandheden som løgn, og de angreb Guds budbringer. De angriber Jesus, faderens tolk, og de anklager ham for at være en lovbrydere. Altså lige præcis den modsatte adfærd end Abraham.

Og det Jesus siger til dem i vers 41, det er, at modsat Abraham, som hørte Guds røst, og som handlede på den tro, så hører de her jøder en anden røst. Og de handler på den i tro. Vers 41, I gør jeres fædres gerninger. Deres tro er ikke en bibelsk tro. De har skrifterne? Ja, det har de. De har loven, ja, men deres måde at gå til dem på, deres måde at gå til skriften, deres måde at gå til loven vidner om en anden tro.

Og det ser vi også i slutningen af kapitel 5, hvor Jesus han i vers 39 til 40 der siger til jøderne. Han siger:

"I gransker skrifterne, fordi I mener at have evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv." (Johannesevangeliet 5, 39-40)

Og vers 46 til 47:

"Havde i troet Moses, ville i have troet mig, for det var mig, han skrev om. Men tror i ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?" (Johannesevangeliet 5, 46-47)

Så de har skrifterne, som vidner om Jesus. Men de tror dem ikke. De tror ikke på det Moses skrev, fordi det Moses skrev om, det var han skrev om Jesus. Men i deres øjne, så tror de både på skrifterne, så tror de på Moses, deres tro, deres, deres fortolkning, deres overbevisning omkring Moses og Skrifterne er formet af noget andet end Guds Ånd og det som Ånden åbenbarer.

 Så, når de lærer andre, som religiøse ledere jo gør. De underviser andre, de lærer andre. Deres opgave er jo at formidle Guds ord. Jamen, så er det bare noget andet, de lærer. Det er ikke Guds ord. Det er som Matthæusevangeliet kapitel 15 og vers 9 siger, menneskebud, de lærer. Det er menneskebud.

De hører ikke fra Gud, men de hører fra den fader, hvis gerninger de gør, og den tro, der formes ud af det, er et bedrag, som er bestemmende for, hvad det er de hører. Og det er bl.a. her i vers 41, hvor Jesus lige har sagt, I gør jeres Faders gerninger. Hørte I, hvad Jesus han siger? Ja, de har jo ører. De har fysiske ører. De kan godt høre, at de kan høre ordene, men deres høren er bestemt af en falsk tro. Deres høren er bestemt af en falsk tro, så de hører ikke sandheden i Jesu ord. De hører Jesu ord, men de hører ikke Jesu ord som sandhed.

Derfor svarer de, som de gør. Vi er ikke uægte børn, i vers 41. Vi er ikke uægte børn, vi har kun en fader, og det er Gud, siger de. Hvorfor er det de svarer sådan?

En af ledetrådene finder vi i vers 48,hvor de anklager Jesus for at være en samaritaner, de anklager ham for at være besat af en dæmon. Jøderne, de så samaritanerne som uægte, som urene, som uægte børn. Så på den her måde, så siger de sådan set, vi er ikke som dig, Jesus. Et uægte barn. Vi er Guds børn. Vi er dem, om hvem Herren har sagt i 2. Mosebog 4, 22, Israel er min førstefødte søn.

Med andre ord vi har etnisk og guddommelig suverænitet over andre, fordi det er os, der er hans børn. Derfor afviser vi, Jesus, dine antydninger om os. Igen deres tro, deres overbevisninger omkring dem selv, bestemmer hvad de hører. Og hvad de udleder af Jesu ord. Men igen, så fremhæver Jesus deres gerninger som bevis på, at deres tro er en falsk tro. Fordi hvis Gud virkelig var deres fader, siger Jesus i vers 42, så vil I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, siger Jesus, men det er ham, der har udsendt mig.

Og hvad var det, Johannes senere skrev i sit første brev? Johannes første brev, kapitel 4, vers 2. Han siger: "

Derpå kan I kende Guds ånd, enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud. Men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud." (Johannes første brev, 4, 2)

Så det centrale her? Det centrale omdrejningspunkt her, det er, hvordan er det, du forholder dig til Jesus? Det er virkelig et bevis, på hvor du står. Elsker du ham, og bekender du ham som Kristus, sendt af Faderen som Gud i kød? Så er det Guds Ånd. Og så har du ører til at høre. Elsker du ikke Jesus? Er der et had? Er der en ligegyldighed? Er der en modstridende ånd, et afvisende hjerte? Så er det ikke Guds Ånd. Og så har du ikke ører til at høre. At høre Guds ord, broder og Søster, kræver Guds Ånd. Der er en åndelig dimension i det, som gør, at vi med ordets forkyndelse altid føjer bøn. Fordi, hvis vi forkynder uden at bede, jamen, vi ved, at det hele afhænger i sidste ende af Guds Ånd. Det må være Guds Ånd, der virker gennem ordets forkyndelse. Bøn til Gud om, at Gud ved Ånden må åbenbare ordet, at Gud ved Ånden må levendegøre sit ord. Bøn til Gud om, at Gud ved sin ånd må smelte hårde og forhærdet hjerter, så de ser Kristus, så deres øjne pludselig åbnes, så de ser, og de forstår, at han er Herren. Og det er ham, som er Frelseren. At han er den eneste vej.

Det er det vi beder om. Jøderne i vores tekst, de ser det ikke. Og Jesus, han stiller dette retoriske spørgsmål i vers 43. Prøv at lægge mærke til det. Hvorfor forstår i ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord, svarer han.

 Han stiller et spørgsmål og svarer han selv på det? Hvorfor forstår i ikke, hvad jeg siger? Fordi, I ikke kan høre mit ord. Fordi jeres hjerter er forhærdet. Og ikke Har Guds Ånd.

Det her er et billede af, hvor vi var før Kristus greb ind i vores liv. Og igen, så må det for os gøre at det her med at høre Guds ord, hvor er det bare en kostbar gave. For det er ikke selvsagt, at du kan høre Guds ord. Det er ikke et spørgsmål om intellektuel kapacitet eller kløgt. Det er ikke et spørgsmål om analytiske evner eller lingvistiske færdigheder. Det er ikke spørgsmål om menneskelig opmærksomhed og interesse. Det er et spørgsmål om Guds Ånd. Det er et spørgsmål om Guds Ånd. Som Jesus kommer til at sige her om to kapitler, i Kapitel 10, vers 27. Hvad er det, han siger der? Han siger:

"Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv." (Johannesevangeliet 10, 27)

Hører du hyrdens røst i dag? Hører du hans ord? Ser du Kristus? Er han virkelig for dig? Er han levende for dig? Forstår du, hvad han siger til dig, og hvad han kalder dig til, ved evangeliet? Det er nogle af de afgørende spørgsmål, som du må reflektere over udfra den her tekst, som vi ser på her i dag.

Den du er, er bestemt af hvem du tilhører 

Vi har nu har undersøgt de her to udsagn, som jeg har fremstillet ud fra min refleksion over vores tekstpassage. Det du gør, er bestemt af det du hører. Det du hører, er bestemt af det, du tror. Og sådan kommer vi nu til mit tredje udsagn ud fra vores tekst i dag, som er, den du er, er bestemt af hvem du tilhører. Den du er, er bestemt af, hvem du tilhører.

Hvad er det Jesus, han siger her om jødernes tilhørsforhold? Han går lige til stålet. Læg mærke til vers 44:

"I har djævelen til Fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv, for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror i mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord, men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud." (Johannesevangeliet 8, 44-47)

Her ser vi, at ligesom vers 43, konkluderede på vers 39-42. Så konkluderer vers 47, på versene 43-46. Vers 47, gør det meget klart og tydeligt med hensyn til spørgsmålet, om hvem det er, der er i stand til og kan høre Guds ord.

Der er kun to grupper. Den ene gruppe. Det er den gruppe, der hører Guds ord og årsagen til, at de er i stand til at kan høre Guds ord, det er, at de er af Gud. Den anden gruppe er dem, der ikke kan høre Guds ord, og årsagen til, at de ikke er i stand til at kan høre Guds ord, er, at de ikke er af Gud. Det er meget simpelt. Der er de her to grupper. Hvordan er det, vi skal forstå det her? Det her udtryk, af Gud, theos på græsk. Det er faktisk altafgørende for at forstå det her. Fordi, det er lige præcis det her "af Gud" /"ikke af Gud" forhold, som er afgørende for hvorvidt et menneske kan høre Guds ord. Det må være af Gud. Et menneske må være af Gud for i sandhed at kunne høre hans ord.

Og her kan vi gå tilbage til det første kapitel. Her finder vi præcis den her beskrivelse af "af Gud" forholdet. Og det ser vi fra vers 12-13:

"Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke er mands vilje, men af Gud." (Johannesevangeliet 1, 12-13)

Den, som er af Gud, er altså dem, som er født af Gud, og som har modtaget retten til at blive Guds barn ved tro. Og denne ide om at være født af Gud, den uddyber Jesus så i det tredje kapitel, når han til Nikodemus taler om, at blive født på ny. Nødvendigheden af at blive født på ny, som er det samme som, at være født af ånden.

Så med andre ord, at være født af Gud betyder, at man tilhører Gud. Man er blevet til et Guds barn. Man er kommet ind i hans familie, man tilhører ham. Og det er sket ved tro. Troen på, der kan vi gå tilbage til første Johannes kapitel 4. Troen på Kristus Jesus, at han er den, han er. En tro, som er er blevet til ved Guds Ånd, fordi det er ved Guds Ånd, at vi erkender, at Kristus virkelig er den, han er.

Så en tro åbenbaret af Ånden som har født os påny, og som har givet os et nyt hjerte. Ikke et hjerte af sten, men et hjerte af kød. Et hjerte, der kan kende Gud, et hjerte, der kan høre hyrdens røst. Og det er den, som er af Gud. Amen. Og det er det forhold, som afgør, om du kan høre hans ord. Og på et dybere plan er det det forhold, som bestemmer, hvem du er. Fordi som min påstand lyder, Den du er, er bestemt af hvem du tilhører, og hvis du er af Gud, så tilhører du Gud, og så er du ikke længere den, du var før.

Så er du en anden. Du er blevet et andet menneske. Du er blevet et nyt menneske. siger sådan her: "Er nogen i Kristus? Er han blevet en ny skabning, det gamle er forbi, se noget  nyt er blevet til". Der er simpelthen sket en forvandling, som gør, at du ikke længere er den samme, som du var før. Dit forhold til synd har ændret sig. Nu hader du synd. Dit forhold til Gud har ændret sig. Nu elsker du Jesus,  amen.

Læg mærke til, hvad Jesus han siger i starten af vers 42. "Hvis Gud var jeres Fader, ville I elske mig" Med andre ord tilhørsforholdet til og relationen til Gud som Fader har den direkte indvirkning på et menneske, at det producerer en umiddelbar kærlighed til Jesus. Jesus, som han siger i det her vers, er fra Gud og udgået fra og kommet fra Gud. Han siger sandheden. Vers 40, som han har hørt fra Gud, det vil sige, hvis ord er det Jesus han taler. Han taler Guds ord. Han han taler sandheden fra Gud. Det, som han har set hos Faderen, det er det, som han taler, det, som han har fået åbenbaret, det er det, som han taler, han taler Guds ord. Jesus taler Guds ord.

Men så læg mærke til en interessant detalje i vers 43, for hvis ord er det, jøderne ikke kan høre? Det er Jesu ord.

Men Jesus taler Guds ord. Ergo Jesu ord er Guds ord, fordi Jesus er Gud. Amen. Han er Gud søn. Sendt af Gud Fader i Guds Helligånds kraft. Og det er den Gud, som jøderne beviser med deres had imod Jesus, at de ikke tilhører. Det tilhørsforhold, åndeligt set, er ikke til Gud, men til Djævelen. Og deres natur formes nu, af den de tilhører. Ham, der altid har været en morder, vers 44, en modstander af sandheden. En løgner og fader til løgnen.

Det er tilhørsforholdet til dem, som former, hvem de er. Løgne som dem, vi også kommer til at se nærmere på næste gang i vers 48-52. Men når jøderne, som vi har set her, tilhører en løgner og bliver formet af det her tilhørsforhold, hvad er det så, der sker, når de bliver eksponeret for sandheden? Hvad er det så, der sker, når de hører sandheden? Hvad er det, der sker?

Det er, at de ikke tror på den. De tror ikke på den, og det er også det, vi ser her i vers 45. Men jeg siger sandheden, derfor tror i mig ikke. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Læg mærke til formuleringen her. Jesus, han siger ikke, selv om jeg siger sandheden, så tror i mig ikke. Det er ikke det, han siger. Nej han siger, I tror mig ikke, fordi jeg siger sandheden.

Det er faktisk det Jesus, han siger her. Fordi Jesus siger sandheden, Så tror de ham ikke, fordi han siger sandheden. Det er derfor, de ikke tror på ham. Det taler om, hvem de er i deres natur. Som syndere. Syndens natur er at tro løgnen frem for sandheden. Og for jøderne, så er det til trods for, at de i vers 46 ikke kan påvise nogen synd hos Jesus. Det her lydefri Lam, uden plet eller rynke. Den rene, hellige, uskyldige, Guds søn står foran dem og taler til dem, Sandheden for Gud. Og deres respons det er at forkaste hans ord. Deres respons er, at modstå hans ord og ja, endda at håne hans ord. Det er deres respons.

Og konklusionen er, de tilhører ikke Gud. De er ikke af Gud, og derfor så hverken kan eller vil de høre Guds ord.

Hører du hans røst idag?

Men jeg vil gerne spørge dig i dag. Har du hørt Guds ord i dag? Ikke, har du hørt ord fra Bibelen blive læst og forklaret og forkyndt? Men har du hørt Guds ord i dit hjerte i forhold til den åndelige betydning af at høre Guds ord, fordi det er det, som er afgørende? Det er det, som er afgørende for dig som troende i forhold til, at du vokser i din tro med Gud. Du vokser i dit forhold til ham. Du modnes i din relation til Gud som troende. Og det er det, som er afgørende for dig, som endnu ikke er blevet født på ny og er blevet frelst. Du må høre Guds ord.

Du må høre Guds ord ved Ånden. Du må forstå evangeliet om Kristus Jesus, at han er den, som blev sendt af Gud. Og han var Gud, og han var menneske. Og han døde på et kors, og han tog straffen på sig, på det kors. Og han opstod igen efter tre dage. Du må tro det, virkelig tro det. Du må tro på hans død og hans opstandelse, at det er dit eneste håb for ikke at fortsætte på den vej som du er på vej til, hvis ikke du er troende, nemlig vejen til fortabelse. Han er dit eneste håb. Han må blive, som vi har set i vores tekst i dag, den du elsker. Fordi han har elsket dig først. Din synd må være det, som du vender dig væk fra. Vender dig om fra, for at tage imod den Jesus, som står foran dig og forkynder sandheden til dig.

Hører du hans røst i dag? Så tro ham i dag. Bliv født på ny, blive et nyt menneske. Blive fri for kærligheden til denne verden og blive fri til kærligheden til Gud ved troen på Jesus. At høre Guds ord. At høre Guds ord. Virkelig at høre hans ord. Det vil så være tegnet på, om du er blevet hans.