At kende Gud med vores hjerte og intellekt

De fleste kender til at lægge puslespil. Hver en brik rummer en ledetråd til det fuldkomne billede. Du kender højst sandsynligt også følelsen af glæde, når du har siddet og brugt en masse tid på at få samlet alle brikkerne. Det billede, du har haft foran dig, og som er målet, er blevet fuldendt.

Forestil dig, at puslespillet foran dig repræsenterer  noget langt større – Gud selv. Hver brik, du omhyggeligt sætter sammen med andre brikker, er en del af teologiens store landskab – hver enkelt brik svarer til en sandhed om Gud. Nogle andre ord for disse sandheder om Gud kan være doktriner eller læresætninger. 

Kristen doktrin udgør kernen i den tro og lære, der er forankret i Bibelen. Den omfatter alt, hvad Bibelen lærer om f.eks. Gud, mennesket, frelsen og kirken.

I begyndelsen kan det føles forvirrende, måske endda uoverskueligt, ligesom når man står med et stort puslespil uden at vide, hvor man skal starte.

Oftest vil man, hvis man er ligesom jeg, starte med kantbrikkerne og langsomt danne en ramme af det store billede. Og langsomt vil man begynde at sætte flere brikker sammen til et samlet mesterværk. 

Vi er alle teologer

Måske har det ikke strejfet dig, men har du nogensinde tænkt over, at hvis du er kristen, så er du også en teolog? 

Teologi betyder læren om Gud, og det indebærer også de forestillinger om Gud, som vi udvikler gennem vores studier – eller manglen på dem. En god teolog er en, hvis tanker og udsagn om Gud stemmer overens med, hvad Bibelen lærer og bekræfter. En dårlig teolog er derimod en, hvis forståelse af Gud er uklar, ubibelsk, fordrejet eller bygget på egne meninger.

Lad mig give en illustration på, hvor afgørende vores viden om Gud er, for at vi kan sige, at vi kender ham. (Illustrationen er inspireret af Bob Kauflins bog, Worship Matters)

Forestil dig, at du og jeg møder hinanden på gaden i Aalborg, og at du begynder at give udtryk for, hvor skønt det har været at få lov at kende min mand, Mattias. Jeg smiler, da det glæder mig at høre. Undervejs beskriver du ham som en mørkhåret mand, at han elsker at se sport i fjernsynet og er vild med brætspil. Jeg kigger lidt forvirret på dig og svarer: “Jeg tror vist, du tænker på en anden. Mattias er blond og ser aldrig sport i fjernsynet, men han er vild med selv at dyrke sport. Og så bryder han sig bestemt ikke om brætspil...”

Du fortsætter dog upåvirket med at rose en mørkhåret mand, der elsker at se sport, som virkelig nyder en omgang Ludo og gentager flere gange, hvor fantastisk han er. 

Din ros af min ægtefælle giver absolut ingen mening, da den er baseret på fejlagtige og mangelfulde oplysninger. Dit billede af Mattias har ikke meget med virkeligheden at gøre, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvad du egentlig ville synes om ham, hvis du virkelig kendte ham. 

Det samme gælder vores kendskab til Gud. 

Elsk Gud af hele dit hjerte, sjæl og sind

Doktriner er ikke menneskeskabte regler, men dybt rodfæstede sandheder, som Gud har åbenbaret i sit ord. Bibelen selv lægger stærk vægt på doktriner. 

Det er interessant at studere historiens forskellige bevægelser inden for kristendommen og se, hvordan nogle af dem har udviklet et negativt syn på intellektet rolle i troen. Kan det virkelig passe, at troen på Jesus udelukker intellektet? Er teologi og doktriner kun for de intellektuelle og ikke for alle os andre? 

Jeg mener, at det er vigtigt at dykke ned i, hvad Bibelen egentlig mener, når den taler om hjertet. Ordet for hjerte på Hebraisk er "lev" (לב). Det bliver nemmere at forstå, at "hjertet" i Det Gamle Testamente også er stedet for fornuft og tanke, når man opdager, at der på hebraisk ikke findes noget særskilt ord for "sind". Det hebraiske ord for "hjerte" dækker over tre vigtige områder: hjertet, sjælen og sindet.

Med andre ord, når Bibelen taler om hjertet, taler den ikke kun om følelser, men også om vores dybeste tanker og vores forståelse af Gud.

Lad os tage et eksempel. I Ordsprogenes Bog 4,23 står der: “Frem for alt, vogt dit hjerte, for derfra udgår livet”. Her er hjertet ikke kun stedet for følelser, men også der, hvor beslutninger og tanker bliver formet. På samme måde opfordrer Jesus os til at elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind, hvilket omfatter både vores følelsesmæssige og intellektuelle engagement (Matt 22,36-37).

Det understreger, at troen på Jesus handler om både følelser og sind – om at forstå Gud og hans sandheder, så vi ikke fejlagtigt danner os et billede af ham, der ikke stemmer med den Gud, vi finder i Bibelen.

Den moderne tankegang

Rick M. Náñez, forfatteren bag "Full Gospel, Fractured Minds?", er stærkt engageret  i den karismatiske bevægelse og har sit teologiske hjem der. Alligevel træder han modigt frem og peger på nogle af de udfordringer og faldgruber, der lurer under overfladen i netop den gren. Her beskriver han, hvordan den karismatiske bevægelse kan have en tendens til at lade følelser og oplevelser løbe foran fornuft og teologisk refleksion.

Forfatteren beskriver, at der omkring år 1800 begyndte en markant ændring i store dele af kirken i Amerika. Af forskellige årsager, som uddybes i denne bog, begyndte man at adskille hjertet fra sindet, tro fra fornuft, erfaring fra logik, tro fra tænkning og intellekt fra følelser.

Han nævner også senere i sin bog: 

“Waves of romanticism, relativism, individualism, and New Age teaching have unleashed a rising emphasis on feelings over thinking, emotions over doctrine, and experience over intellect. Wherever these find an inroad, it comes at the expense of casting away our rational rudders.” (Reason, faith and feelings” s. 137) - Rick M. Nánez. 

Han refererer til de forskellige kulturelle og filosofiske strømninger, der har påvirket samfundet over tid og derved kirken. Romantikken understregede følelser og kreativitet over fornuft, relativismen nedtonede absolutte sandheder til fordel for subjektive opfattelser, individualismen satte individets følelser og rettigheder i centrum, og New Age-læren fremhævede  spiritualitet og personlig erfaring over traditionel viden. Nánez argumenterer for, at disse tendenser har fremmet en kulturel bevægelse, hvor følelser og personlige oplevelser får større vægt end fornuftsbaseret tænkning og etablerede doktriner. 

Hvis vi kigger i Det Nye Testamente, ser vi, hvordan apostlene lægger vægt på sindets betydning for den kristne tro. Apostlen Peter skriver bl.a. i hans første brev til de kristne, at de skal være årvågne og gøre sindet rede (1 Pet 1,19), senere i kapitel 3 skriver han, at vi skal hellige Herren Jesus Kristus i vores hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver os til regnskab for det håb, vi har (1 Pet 3,15). Peter taler her om det begreb, vi i dag kalder apologetik. 

Kristen apologetik søger at give rationelle, logiske og bibelske svar på spørgsmål og kritik af kristendommen. Målet er at vise, at den kristne tro er intellektuelt forsvarlig, og at den giver sammenhængende svar på livets store spørgsmål om Gud, menneskets natur, moral og verdens oprindelse. 

Tro og fornuft er dybt sammenvævet

Mange kan have en idé om, at apostlene alene udførte mirakler og tegn gennem Helligånden, men hvad hjalp Helligånden også apostlene med? At forsvare troen med intellektet. 

“Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer.  Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer.  Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer" (Joh 16,5-15)

Denne passage belyser Helligåndens essentielle rolle i vores åndelige liv.  Helligånden er sendt for at vejlede os i al sandhed og i at forkynde Kristi ord. Helligåndens kraftfulde arbejde er ikke at oprette en ny eller separat sandhed, men at bringe os en dybere forståelse af Kristus og hans lære. Helligånden fungerer som formidler af Kristi ord og sikrer, at vores forståelse af doktriner er i overensstemmelse med Guds vilje.

Der står bl.a.  i ApG 17,1-3, at Paulus gik ind i synagogen og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem (jøderne) ud fra Skrifterne (på den tid var Skrifterne Det Gamle Testamente). Han udlagde dem og forklarede bl.a., at Kristus måtte lide og stå op fra de døde.

Paulus skrev også til menigheden i Rom, at de skulle lade sig forvandle ved at fornye sindet, så de kristne kunne skønne, hvad der er Guds vilje, det som behager ham (Rom 12,2). Alle sammen opfordringer, der stadig gælder for os kristne i dag. 

I sammenhængen "så de kristne kan skønne, hvad der er Guds vilje", bør "skønne" forstås som evnen til at vurdere, bedømme eller forstå. Det indebærer en dyb, kritisk og åndelig dømmekraft, hvor man ikke blot accepterer, hvad der præsenteres, men aktivt reflekterer over og vurderer, hvad der er i overensstemmelse med Guds natur og formål. Bibelen understreger her, at tro og fornuft er dybt sammenvævet.

Et ærligt blik på vores tro

Når vi reflekterer over vores forhold til Gud, kan vi spørge os selv følgende: Elsker jeg Gud af hele mit hjerte og sind?
Hvordan ser mit "billede" af Gud ud? Hvis min viden om ham var som et puslespil, hvilke brikker mangler stadig for at give et sandt og helt billede? Er der dele af Guds karakter eller vilje, jeg endnu ikke forstår eller har taget til mig?

Til sidst kan vi overveje, hvordan vi vogter vores hjerte i relation til Gud. Har jeg en sund balance mellem følelser og intellekt i min tro, eller er der aspekter, hvor den ene får for stor vægt på bekostning af den anden?
Vi må vedvarende ransage vores hjerter for at sikre, at vi har en balance mellem vores viden om Gud gennem Skriften og vores dybe relation til ham.

Som salmisten smukt og ydmygt siger til Gud:

"Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afguds vej! Led mig ad evigheds vej!" (Sl 139,23-24)

Hvis vi skiller ånd og hjerte fra sind og intellekt, så skiller vi noget som Gud har sammenføjet og svækker dermed vores tro. Men når vi forener hjertet og intellektet, styrker vi troen og vi kan vandre tættere med Kristus. Må vores dybere forståelse af Gud bringe ham al æren.

Soli Deo Gloria.

Kilder

Bob Kauflin, Worship Matters: Leading Others to Encounter the Greatness of God (Wheaton, IL: Crossway, 2008, s. 29-31

[2] Náñez, Rick M. Full Gospel, Fractured Minds? A Call to Use God’s Gift of the Intellect in the Cause of Christ. Grand Rapids, MI: Zondervan, 2005,s.  20