Baptistbekendelsen af 1689
Vi er en evangelisk-reformert kirke, der konfessionelt tilslutter sig Baptistbekendelsesskriftet af 1689.
Et bekendelsesskrift er en opsummering af den lære man bekender sig til. Bekendelsesskriftet er ikke ikke en autoritet i sig selv. Vi anser Bibelen som den højeste autoritet i alle henseender. Bekendelsesskriftet er et redskab til at forstå den lære vi bekender os til ud fra Bibelen.
Charles H. Spurgeon skrev:
“Det er et excellent, dog ikke inspireret, udtryk for den Hellige Skrifts lære…”
Udover bekendelsesskriftet benytter vi os af nogle andre redskaber, som sammen med bekendelsesskriftet er sunde og vejledende udtryk for, hvad Guds ord lærer
De 5 Sola’er
De 5 Sola’er er en opsummering af reformatorernes basale teologi. De 5 Sola’er formulerer 5 grundlæggende overbevisninger, som reformatorerne kalder, søjler, som de mente burde være elementære i det kristne liv og praksis. De er i overensstemmelse med vores bekendelse og vi tilslutter os disse.
Sola Scriptura – Skriften Alene
Solus Christus – Kristus Alene
Sola Gratia – Nåde Alene
Sola Fide – Tro Alene
Soli Deo Gloria – Guds Ære Alene
Mikael Thomsen gennemgår her de 5 Sola’er
Nådes doktrinerne (The doctrines of Grace)
Doktrinerne der fremhæver, at mennesket er ude af stand til at gøre fra eller til for sin egen frelse, blev definitivt formuleret ved synoden i Dort (1618–19) og afviste samtidigt den alternative opfattelse kaldet arminianisme.
Fuldstændigt forfald
Ubetinget udvælgelse
Partikulær forsoning
Uimodståelig nåde
Vedholdelsen af de hellige
Mikael Thomsen gennemgår her de 5 doktriner
Den Apostolske Trosbekendelse
En oldkirkelig formulering der kort udtrykker nogle af de mest centrale lærrsætninger i den Kristne kirke. Mange mener at den stammer fra de tolv Apostle, men det er der ikke historisk bevis for. Man kan datere dens nuværende form tilbage til ca 200 e.Kr. Formuleringen er i overensstemmelse med vores bekendelse og vi tilslutter os denne:
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige,
himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Katekismus
Katekese, altså undervisning i den kristne tro ved spørgsmål og svar, har en lang tradition bag sig helt tilbage til oldkirken. Under reformationen på 1500-tallet genoptog både Luther og Calvin denne tradition. Luther udgav sin velkendte Kleiner Katechismus i 1529, og Heidelbergkatekismen blev udarbejdet 1562. Den her foreliggende katekismus er en oversættelse og revision af Westminster Shorter Catechism (1648), som oprindeligt blev udarbejdet af Westminster Assembly, et kirkemøde sammenkaldt i Westminster Abbey, London 1643. Nogle få spørgsmål og svar er tilføjet denne udgave af katekismen, nemlig spørgsmål og svar nr.3 (fra A Shorter Catechism – A Baptist Version, 1991) om Guds Ords autoritet og ufejlbarlighed, nr.41 (fra Keachs Catechism, 1693) om de ugudeliges straf, nr.91-92 (fra Westminster Larger Catechism) om de troendes udholdenhed og bevarelse til enden og nr.100-102 (fra Keachs Catechism) om dåbens forudsætninger og måde.
Se Katekismen her
Copyright © 2012 – 2015