Til Jesu Kristi ære, som en menighed i det 21 århundrede, har vi til hensigt at:
- fastholde og udvikle en stærk forkyndelse med vægtlægning på Skriftens udlægning
- styrke menighedens fællesskab og den indbyrdes kærlighed gennem fælles bøn, lovsang og bibelstudier 3. udbrede evangeliet gennem sund Kristus-centreret forkyndelse, evangelisation og mission, lokalt såvel som internationalt.
Vi lægger således vægt på følgende elementer:
- Bibeludlæggende forkyndelse
- Bøn og lovsang
- Bibelstudier
- Evangelisation
- Mission
1. Bibel-udlæggende forkyndelse
Kirken bygges på apostlenes og profeternes grundvold, som er Guds ord. Guds ord, som er udlæst af Gud og indblæst i Skriftens ord, er ufejlbarligt og tilstrækkeligt og er kilden til kirkens liv og sundhed. Det bevarer, udvikler og fordyber de troendes forståelse for Gud og evangeliet. Bibel-udlæggende forkyndelse forsyner kirken med hele Guds ord, idet Ordet forklares vers fors vers og dets mening anvendes med henblik på den enkelte troendes liv. Denne forkyndelse fortæller hvad Gud siger til mennesker og ikke hvad taleren gerne vil sige. Vi som menighed er overgivet til Guds ord og derfor er vi overgivet til bibel-udlæggende forkyndelse.
Ef. 2:20; 2 Tim. 3:16; 2 Pet. 1:3-4.
2. Bøn og lovsang
Kirken udtrykker sin kærlighed og overgivelse til Gud gennem bøn og sang. Som menighed ønsker vi at tilbede Gud i ånd og sandhed som vores respons til Guds åbenbaring af sig selv for os i frelsen ved evangeliet, således at vi med alt hvad vi er, herliggører Gud i Kristus med vores sind, følelser og viljer i den Hellige Ånds kraft. Vi ønsker, med vores overgivelse til Skriftens autoritet, at udtrykke bibelens store sandheder, i såvel vores sange som vores bønner til Gud. Livet i Gud leves i en dynamisk relation til den levende Gud og kultiveres dagligt gennem bøn og lovsang. Derfor ønsker vi som menighed at herliggøre Gud i Jesus Kristi navn gennem bibelsk tilbedelse.
Johs.Åb. 5:9-10; Ap.G. 17:24-31; 2 Mos. 8:1; 1 Pet. 2:9.
3. Bibelstudier
Kirken formanes af Skriften til at lade Kristi ord bo i forsamlingen i rigt mål. Kristi ord, som består af alle de hellige Skrifter, er Guds kraft til opbyggelse af menigheden til åndelig modenhed. Derfor er vi som menighed overgivet til fællesskabet omkring Guds ord. Ud over Ordets forkyndelse til gudstjenesterne, samles vi midt på ugen for sammen at studere Skriften systematisk med fokus på relevante bibelske emner og med tid afsat til samtale omkring de aktuelle spørgsmål der knytter sig til studiet. Vi ønsker at være menighed som har øre til at høre hvad Guds ånd siger til os. Hans røst hører vi idet han taler til os gennem Skriften. Vores største styrke finder vi som menighed i vores passion for Guds ord, der bevirkes af Guds ånd ved Guds nåde.
Kol. 3:16; Johs.Åb. 1:3; 2:7; Hebr. 4:12.
4. Evangelisation
Evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver som tror. Med kærlighed til Gud og til mennesker, ønsker vi som menighed, at være et redskab for evangeliets udbredelse til Guds ære. Dette indebærer, at vi, med flere forskellige indgangsvinkler, fortæller ikke-kristne de gode nyheder om hvad Jesus Kristus har gjort for at frelse syndere. Det er vores overbevisning, at bibelsk evangelisation indebærer forkyndelsen af hele evangeliet, herunder sandheden om Guds vrede imod synd, et kald til mennesker om omvendelse fra synd og tro på Kristus og samt en bevidstgørelse om den omkostning det kan have at følge Jesus.
Matt. 28:19-20; Rom. 10:14-17; 1 Pet. 3:15-16.
5. Mission
Som Guds folk er vi ikke blot kaldet til, men befalet til at gå ud i al verden og gøre folkeslagene til Jesu disciple. Befalingen følges ved enten selv at rejse ud eller støtte dem der gør det. Udover vores lokale mission med udbredelsen af evangeliet i vores område, er vi engageret i at støtte missionsarbejde internationalt. Vi finder vores største hensigt og motivation, ikke i at møde menneskers behov, men i Gud selv, Hans ære og længslen efter at se Ham tilbedt i alle nationer og blandt alle folkeslag. Som Malakias’ bog erklærer, er det vores længsel, at Herrens navn må være stort blandt folkene, fra øst til vest (1:11) og at Lambet, det slagtede, må modtage den fulde belønning for sine lidelser. Mal. 1:11; Johs.Åb. 7:9-10; Matt. 9:36-38.