En skat, en kostbar perle
At tro på Jesus er at have ham som sin altoverskyggende skat. Det er at tro på, at han er så meget bedre end alt andet i den her verden, så han er værd at sælge alt for at få del i.
Vi skal se på en af Jesu lignelser idag. Eller faktisk er det to lignelser, men de er så nært beslægtet, at det er naturligt at se på dem sammen. Det drejer sig om lignelsen om skatten og lignelsen om perlen, som vi finder i Matthæusevangeliet kapitel 13 og vers 44 til 46. Så der må jeg gerne slå op.
Her i Mattæusevangeliet i det trettende kapitel, der fortæller Jesus en række lignelser. I starten af kapitlet, da taler han til skarerne i lignelser, som han jo ofte gør.
Men her i slutningen af kapitlet, der er han sammen med sine nærmeste disciple og han er i færd med at forklare dem betydningen af, at nogle af de lignelser, som han delte med skarerne. Og så slutter han af med et par korte lignelser, som vi skal se på i dag.
Det er et par lignelser, som han ikke forklarer betydningen af. Men det er formodentlig, fordi de er forholdsvis enkle at forstå og åbenlyse i deres betydning. Men selv om de ikke er komplicerede de her lignelser, så har de alligevel en enorm dybde og betydning for os, som vi skal se på i dag.
Men lad os læse versene her, Mattæus 13,44-46:
"Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.
Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den." (Mattæusevangeliet 13,44-46)
Jesus starter begge lignelser med ordene "Himmeriget ligner". Så han er på vej til at give et billede på, hvad Guds rige drejer sig om. Og mere specifikt, så giver han et billede på, hvordan menneskene i Guds rige, de er. Hvordan er deres indstilling? Eller med andre ord giver han et billede på hvad vil det sige at blive en kristen og at være en kristen. Så det er meget grundlæggende det, vi skal se på i dag. Hvad vil det sige at være en kristen?
Vi skal starte med at se på lignelsernes umiddelbare betydning, og derefter skal vi se på nogle relaterede passager for at se lidt dybere i betydningen af lignelserne. Til sidst skal vi slutte af med at relatere dem til vores eget liv, og hvordan vi kan give gensvar på det, vi har hørt.
Husbonden fandt en skat
I den første lignelse, som vi ser her, der har vi en skat, der ligger skjult i en mark. Hvis det havde været i gamle dage i Danmark, så kunne man forestille sig, at manden her i lignelsen var en fattig husbonde, som forsørgede sin familie ved at arbejde hos herremanden på den nærmeste herregård. Og en dag, hvor han er ved at pløje herremandens marker, så støder ploven på noget i jorden, som får ham til at stoppe op.
Han havde nok regnet med, at det var en stor sten, han var stødt på, men til sin store overraskelse, så opdager han, at det er en vaskeægte skattekiste. Så han skynder sig at dække den til igen, ingen må med opdage det, ingen må tage denne skat fra ham. Så går han ellers i gang med at sælge alt, hvad han ejer.
Han sælger sine køer, der forsyner familien med mælk. Han sælger sine høns, sine grise eller hvad han nu har. Hans kone tror, at han er blevet fuldstændig vanvittig.
Snakken går om ham blandt naboerne, og de griner bag hans ryg og tager sig til hovedet. Som om den familie ikke havde problemer nok i forvejen. Men nu, nu trækker den da fuldstændig tæppet væk under deres tilværelse.
Folk de prøver at stoppe ham og tale ham til fornuft. Men der er intet, der hjælper, for manden her har fundet en skat. Med et forsigtigt smil på læben, så går han glad og tilfreds hen til herremanden for at forhandle en pris på marken.
Hvad er det for en skat, der kan få en mand til at sælge alt, hvad han ejer? Skatten er selvfølgelig Evangeliet. Det er frelsen. Det er det evige liv. Det er de virkelig, virkelig gode nyheder om, at mennesker, som har syndet mod Gud, kan få deres synder tilgivet og få et evigt liv.
Bibelen lærer os, at Gud er en hellig og retfærdig Gud, og at han har fastsat en dag, hvor han vil holde dom over hele verden. I Bibelen har han givet os sin lov, og enhver, som har brudt hans lov, er skyldig til dom på dommens dag og vil blive idømt en evig straf i helvede.
Bibelen lærer os også, at alle mennesker, uden undtagelse har brudt hans lov på forskellig vis og står skyldige over for ham.
Men ligeså vel som Gud er hellig og retfærdig, så er han også nådig og barmhjertig, og i sin store nåde har han givet os en måde, hvorpå vi kan undslippe dommen. En måde, hvorpå vi kan finde tilgivelse for vores lovovertrædelser og undgå den straf, som vi ellers i den grad fortjener.
Det gjorde han ved, at han sendte sin egen søn og straffede ham i stedet for os. Da Jesus han døde på korset, da tog han straffen for vores synd på sig, så vi kan gå fri.
Ikke nok med, at vi får lov at gå fri fra en evig straf i helvede. Vi får oven i købet del i det evige liv. Vi får del i det evige himmerige sammen med Gud, hvor vi skal være sammen med Jesus for evigt og for altid nyde hans nærvær og alle hans velsignelser.
Så det er den skat, som der er tale om her. Det er frelsen, det er det evige liv. Man kan sige, at skatten her faktisk er Jesus selv. Det er ham, vi får lov at få fællesskab med og få del i.
To forskellige veje til skatten
I den anden lignelse der har vi en perle i stedet for en skat. Men pointen er den samme. Perlen er et billede på frelsen, som er værd at sælge alt for at få del i.
Forskellen på de to lignelser er, at de her to personers vej til at finde skatten og perlen. I den første lignelse der får vi indtrykket af, at manden finder skatten ved et tilfælde.
Det kan være, at hvis det var i dag, at han var stødt på Evangeliet på på gaden, hvor han har mødt nogle evangelister, eller han har surfet rundt på nettet og stødt på noget, som havde forklaret ham Evangeliet, og han er blevet ramt af Guds lov og har erkendt sit behov for en frelser.
Han var egentlig optaget af nogle andre ting, men nu er han klar til at lægge alt ned og overgive sit liv til Gud. I lignelsen om perlen, der har vi en mand, der søger, står der. Han ved måske godt, at der er noget galt. Han ved godt, der er noget, han mangler.
Han har ledt med lys og lygte alle mulige steder og endelig hører han Evangeliet om Jesus Kristus. Og han indser, at det er frelsen i ham og livet med ham, som han har søgt efter, og han er klar til at overgive sit liv til Gud.
Men hvad enten mennesker er søgende eller ej, som vi ser her i lignelsen, så ved vi fra blandt andet Johannesevangeliet kapitel 6 vers 44, at det er Faderen, der drager mennesker til sig. Ingen kommer til Jesus og tager imod hans ord, uden at Faderen først har gjort et værk i den person og draget på ham.
Så det er Guds værk, at manden han finder skatten, og at manden finder perlen, og også at han ser dens værdi. At han forstår, at det her er noget, der er værd at sælge alt for at få del i.
I de lignelser, der bliver skatten og perlen købt af dem, der finder dem. Men det skal ikke forstås på den måde, at man kan købe Guds frelse. Bibelen lærer os, at frelsen allerede er betalt af Jesus på korset.
Vi kan ikke gøre noget som helst selv for at fortjene eller optjene den frelse. Det er en gave fra Gud, som han giver til dem, der tror på hans søn, Jesus Kristus. Som der står i Efeserbrevet kapitel 2 vers 8 til 9:
"For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af." (Efeserbrevet 2,8-9)
Gaven som koster alt
Så når vi ved, at skatten er et billede på frelsen, og at frelsen modtages ved tro, så forstår vi også, at de her to lignelser viser os noget om, hvad det vil sige at tro på Jesus. Eller med andre ord, hvad vil det sige at være en kristen.
Frelsen, det evige liv, livet i Guds rige er en gave fra Gud, som vi modtager ved tro. Og dog, så koster den os alt. At tro på Jesus er ikke bare at tro på, at han eksisterer. At han levede engang og gik rundt på jorden her for et par tusind år siden.
At tro på Jesus det er heller ikke bare at respektere ham som en profet eller en dygtig moralsk lære. Det er heller ikke bare at anerkende det faktum, at han er Guds søn og verdens frelser. For selv djævelen tror på det faktum, og han hader det.
Nej, at tro på Jesus er at tro på, at alt det, som Bibelen siger om ham, det er sandt og at elske den sandhed. Det er at tage imod den og satse sit liv på den og at leve efter den.
At tro på Jesus er at have ham som sin altoverskyggende skat. Det er at tro på, at han er så meget bedre end alt andet i den her verden, så han er værd at sælge alt for at få del i.
For mange skatte i den her verden
Men hvad betyder det, når der står her i lignelserne, at de solgte alt, hvad de ejede for at købe skatten og perlen? For at svare på det spørgsmål skal vi se på en række andre passager, hvor Jesus taler om nogle af de samme ting, som han gør her.
Det første er, at vi skal se det i Mattæus 19 og vers 21 til 22. Her møder vi en ung mand, som er kommet hen til Jesus og spørger ham, hvad han skal gøre for at få evigt liv. Med andre ord, hvad skal han gøre for at få fat på skatten?
Jesus han taler med ham om budene og Guds lov. Manden han får det til at lyde som om, at han har gjort alt det rigtige, han har holdt budene. Men så svarer Jesus ham her i Mattæus 19,21:
"Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!«" (Matthæusevangeliet 19,21)
Og så står der, at da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
Så for det første, så betyder det at sælge alt, hvad man ejer, for at købe skatten. Det betyder ganske enkelt at sælge alt, hvad man ejer.
Nogle gange så siger Jesus nogle ting, som er svære at forstå, og andre gange siger han nogle ting, som er forholdsvis enkle at forstå. Om vi vil det eller ej så det han siger her, er meget enkelt at forstå. Den unge mand, som hørte det, han forstod det udmærket godt. Han forstod, at han sagde; sælg hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene.
Vi skal passe på med at åndeliggøre det Jesus siger her. Jesus han taler om penge og ejendele og selv om Bibelen også taler en masse om forvalterskab og visdom i forhold til økonomi, så må vi ikke overse det, der står her.
For vi må spørge os selv: Hvordan vil du have det, hvis Jesus kom til dig og bad dem om at sælge alt, hvad du ejer, og give det væk for at drage ud på missions marken? Ville du blive bedrøvet over det spørgsmål? Er der ting i dit liv, som du ville have svært ved at skille dig af med?
For det vi ser i denne her passage er, at det at være en kristen, det handler ikke om at gøre alle de rigtige ting.
Hvis den unge mand, som han talte med, hvis han levede i dag, jamen så vil han sikkert kunne svare ja til, at han kom i kirken hver søndag, han læste sin bibel dagligt og bad sine bønner. Han var tro mod sin hustru, god ved sine naboer og så videre. Han gjorde alt det rigtige, men hans hjerte var det forkerte sted. Han havde fået alt for mange skatte i den her verden.
Så hvis der er noget der er dig forkert så sælg det, giv det væk. Og selv om det ikke er blevet forkert, så giv det væk alligevel. Jesus han kalder os til at være radikal i vores giver tjeneste og giv af et glad hjerte.
Jesus han er den skat, som koster os alt. Du kan ikke elske ham og samtidig elske dine ejendele. Det er det, der er pointen her. Du kan ikke have Jesus og samtidig have en masse andet. Det er Jesus eller denne verdens glæder. Det er Jesus eller rigdommens blændværk. Du kan ikke have begge dele.
Efter at Jesus han har sagt det her til den unge mand, at han må sælge alt, hvad han ejer for hans skat i himlen, så siger han til sidst: "og kom så og følg mig!"
Så det at sælge alt, hvad man ejer, for at købe skatten. Det indebærer også at følge Jesus. Faktisk er målet her i sig selv ikke, at man skal sælge det, man ejer. Målet er at følge Jesus, at tro på Jesus, at være en kristen, det er at følge efter ham.
For at kunne følge efter Jesus, så må vi være villige til at give slip på alt, hvad vi har, for at Jesus kan blive vores kæreste eje i stedet.
Tag dit kors op
Lad os prøve at se på et par passager mere, hvor Jesus forklarer, hvad det her betyder. Lukasevangeliet kapitel 9 og vers 23 til 24 skal vi læse:
"Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det." (Lukasevangeliet 9,23-24)
Jesus, siger her, at for at følge efter ham eller med andre ord for at få fat på skatten, så må du fornægte dig selv. Fornægte dine egne præferencer og lægge dine egne planer ned for ham.
Du må tage dit kors op, giv slip på din magelighed og din komfort og være villig til at lide for Jesus. Det er det korset betyder. Du må følge ham og adlyde ham, og endog være rede til at miste dit liv for ham.
Med andre ord, så må du give slip på alt dit eget. Sælge alt hvad du ejer, så du kan få fat på skatten, få fat på Jesus og derved frelse dit liv.
Den sidste passage, vi skal se på, er fra Lukas 14 vers 26 til 27, her siger Jesus:
"Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel." (Lukasevangeliet 14,26-27)
Igen taler Jesus til dem, som kommer til ham, og som vil følge ham. Han taler omkring vores kærlighed og hengivenhed. Bibelen taler mange andre steder omkring, hvordan vi skal elske vores næste. Man skal elske sin ægtefælde, man skal ære sine forældre og tage vare på sine børn og så videre.
Så når Jesus her taler om at hade dem, der står os nærmest, så er det for at understrege kontrasten mellem vores kærlighed og hengivenhed til ham og vores kærlighed til alle andre.
De kristne prioriteter
Der er sådan en klassisk måde for kristne at prioritere deres deres liv og deres tid på. Den har måske lidt forskellige variationer, men i hovedtræk går den sådan her; at en kristen må først og fremmest være hengivet til Gud. Dernæst som nummer to til sin familie, til sine kristne brødre og søstre og menigheds arbejdet som nummer tre, sit arbejde som nummer fire, sine fritidsaktiviteter som nummer fem og så videre. Så har man ligesom en rangorden i sit liv, hvad er vigtigst?
Men det som Jesus siger her i teksten. Det er, at nummer ét heroppe, der har vi Gud og vores kærlighed og hengivenhed til ham. Og helt hernede har vi alt det andet med familie, brødre, søster, arbejde og fritid. Alt sammen noget, som må være underordnet og hengivet til Gud.
Gud befaler os, at vi skal elske ham af hele vores hjerte, af hele vores sjæl og af hele vores sind. Og selv om Gud har sat mennesker omkring os, som vi skal elske, så må vores kærlighed og vores hengivenhed til Gud, være på et helt andet niveau.
Det er ham, der er vores skat, og det er den skat, der ligesom definerer alt det andet. Alle andre relationer, al kærlighed til andre i vores liv er underordnet og indesluttet i vores kærlighed til Gud.
Så slutter Jesus teksten af med at sige, at den, der ikke har det sådan, kan ikke være hans disciple. Vers 27:
"Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel." (Lukasevangeliet 14,27)
Det, som Jesus giver os her er ikke en masse krav til en kristen. Det, han giver os, er en definition på, hvad det vil sige at være en kristen. Det er ikke sådan, at hvis du vil frelses, så må du gøre alle de her ting. Det er ikke sådan en lang liste af sure pligter, som en kristen må tage til takke med, hvis han vil gøre sig håb om at arve evigt liv.
Nej, det, som Jesus beskriver i den lignelse, som vi har set på i dag, og de passager, vi har læst, det er hjertet på en kristen. En kristen er en, der er så begejstret over, at den skat, han har fundet, at han med glæde giver afkald på alt sit eget og sætter Jesus allerførst i sit liv.
Det er også derfor, at Jesus her i Lukas 14,28, der beder han os om at beregne prisen. Der står: "Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt?"
Med andre ord, så beder Jesus os om at tage et grundigt kig på skatten. Og et grundigt kig på resten af vores liv og denne verdens glæder. Og så se på, hvilken af disse to har størst værdi for os. For du kan ikke have dem begge to. Du vil ikke have lidt af det ene og lidt af det andet. Han kalder os til at vælge.
Hvis vi kigger på vers 25 så ser vi, at Jesus han taler til de store skarer, som følger efter ham. Fordi mange mennesker både dengang og i dag er interesseret i Jesus. Mange mennesker er forståeligt nok interesserede i ikke at komme i helvede.
Mange mennesker vil gerne have lidt Jesus i deres liv, så de kan sove godt om natten. Men Jesus gør det klart for dem, og for os er det ikke sådan, det fungerer. At tro på ham det er at overgive sit liv fuldstændig til ham og at følge ham og adlyde ham.
Det kan måske lyde tungt, det er hårde ord, Jesus taler her til dem, der vil følge efter ham. Vi kan som denne unge mand blive bedrøvede over at skulle sælge alt og give det væk.
A great bargain
Men der er en meget vigtig del af dagens lignelse, som vi mangler at se nærmere på. Og det skal vi se nærmere på her i den sidste del af prædikenen, så i må gerne bladre tilbage i Mattæus kapitel 13, hvor vi skal læse vers 44 igen:
"Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark. En mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer og køber den mark." (Mattæusevangeliet 13,44)
Hvordan er det muligt for en mand at sælge alt, hvad han ejer med glæde? Det, er det kun fordi han ser, at skatten er langt mere værd end alt, hvad han ejer tilsammen.
Charles Spurgeon's prædiken over denne tekst har titlen "A great bargain" eller på dansk "en rigtig god handel". Den her husbonde, som jeg fortalte om i starten. Han er ikke blevet vanvittig. Faktisk handler han meget fornuftigt. Han køber noget, som er meget værd og betaler med noget, som ikke er så meget værd, eller som faktisk ikke overhovedet er noget værd. Det er indbegrebet af en rigtig god handel, når man kan købe noget, der er meget værd for noget, der ikke er så meget værd.
Hvis han derimod havde set skatten og ikke havde solgt alt, hvad han ejede for at få fat på den, så ville han i den grad være det, som Biblen kalder en tåbe. Kun en tåbe vil møde Jesus uden at forlade alt for at følge ham.
Motivationen ændrer sig fra pligt til kærlighed
Så spørgsmålet er; ser du skatten? Ser du, hvordan den funkler? Er du klar over, hvad den rummer? Har du lukket den op og set Jesus i den? Har du set hans kærlighed til dig og hans offer for dig på korset? Og har du grundet over det evige liv, som du har i vente? Og har du set på skatten for nylig?
For det er desværre sådan, at vi alle sammen lider i en slem grad af hukommelsestab, bare fordi vi har set på skatten i går, jamen så kan det godt være, vi har glemt alt om, hvordan den ser ud i dag.
Men den her skat er det dyrebareste, vi overhovedet har, og vi må dagligt lad os fylde med glæde over den. Alt i det kristne liv må flyde ud af den glæde, som vi har i at have fundet en skat i Jesus.
Hvis vi er fulde af glæde over ham, så vil det at følge ham og adlyde ham og lægge sit liv ned for ham også være en glæde. Så vil vi med glæde skille os af med alt, hvad vi ejer. Men hvis glæden over ham forsvinder, så bliver livet med ham en lang række byrder. Det er ikke den måde, som Gud ønsker, at vi skal leve det kristne liv på.
Hvis vores liv med Gud primært består af byrder og pligter, så er der noget, vi har fået helt galt fat i. Jesus har ikke først og fremmest befalet os at læse vores bibler og komme i kirken og vidne om ham.
Jesus har først og fremmest befalet os at elske ham af hele vores hjerte og af hele vores sjæl og hele vores sind. Det er det første og største bud, siger Jesus. Resultatet af den kærlighed er, at vi så ikke kan lade være med at læse i vores bibler, komme i kirken og tjene ham og vidne om ham.
Vores motivation ændrer sig fra pligt til kærlighed. Så hvis dit liv med Jesus og din tid alene med ham er blevet en byrde for dig, så prøv at tænke over det her; hvordan vil du have det med at være nogens byrde?
Hvis dine venner synes, at du var en byrde at være sammen med. Ville det ikke være en uværdig måde at være sammen med et andet menneske på? Hvor meget mere ville det så ikke være uværdigt, hvis vi lever med Jesus på den måde? For Jesus han er ikke vores byrde, han er vores belønning.
Himlens og jordens skaber er ikke din byrde. Han er ikke én, du må holde ud og tolerere. Han er ikke én, du må vise storsind over for og ofre dig for.
Sommetider får vi helt galt fat i det her og vender det fuldstændigt på hovedet. For nej, han, som troner i himlen, han er værdig til at blive tilbedt og elsket og frygtet i al evighed.
Det er ham, som må bære over med os. Og det er ham, der har ofret sin søn på korset for os, så vi kan få mulighed for at være sammen med ham på trods af alt, hvad vi har gjort imod ham.
Det må være vores store og uimodsigelige glæde, at vi får lov at bruge tid sammen med ham. At leve sammen med ham, at tjene ham og lovprise ham for evigt. Det at leve med ham er ikke vores pligt, men vores privilegium.
Så i de lignelser, vi har set på i dag, så giver Jesus os et billede på, hvad det vil sige at være en kristen. En kristen er en, der elsker Jesus så højt og er så taknemlig for frelsen i ham, at han med glæde sælger alt, hvad han ejer, og giver afkald på alt sit eget for at følge ham og adlyde ham.
En kamp alle kristne kæmper
Okay, så hvad gør jeg så, hvis jeg ikke har det sådan? Hvad gør jeg, hvis glæden og kærligheden er forsvindende lille? Der vil jeg her som afslutning gerne give fem ganske korte punkter som svar på det spørgsmål.
For det første må vi huske på, at Jesus kalder syndere til at følge ham. Ingen af os er perfekte. Ingen af os har en fuldkommen fejlfri kærlighed til ham. Så hvis de her ord rammer dig, så mist ikke modet. Det er en kamp, som alle kristne kæmper. En kamp for at blive ved med at se, skatten klart og at glæde os over den hver eneste dag.
For det andet så forstå, hvad Gud allerede har gjort i dig. Fordi når Gud kalder en person, og han bliver født på ny, så får han et nyt hjerte. Et hjerte, hvor Guds lov er indskrevet, og et hjerte som elsker ham og følger ham.
Romerne 5,5 siger, "at Guds kærlighed er udgydt i vores hjerter ved Helligånden". Og i salme 4,8 siger salmisten om Gud: "Du har givet mig større glæde i hjertet, end man har, når der er rigdom af korn og vin." Så Gud selv fylder vores hjerter med kærlighed og med glæde. Det er hans løfte til os.
Bed og vogt dit hjerte
For det tredje, så indse, at du ikke kan ændre dit eget hjerte ved at tage dig sammen og prøve hårdere i egen kraft. I stedet så gå til Gud og bede ham om tilgivelse og bede ham om at forvandle dig. Bed ham om at hjælpe dig med at elske ham af hele dit hjerte. For det er netop det, som vi så i det forrige punkt, at Gud har lovet at gøre. Han vil give os den kærlighed og den glæde over ham. Så lad os gå til ham i bøn og dagligt bede om, at han vil gøre det i os.
For det fjerde, så fjern alt det i dit liv, som vil ødelægge din glæde og din kærlighed til Jesus. Ordsprogene 4,23 siger: "Frem for alt: Vogt dit hjerte" sørg for, at der ikke er nogen ting, der trænger ind i dit hjerte og tager hans plads.
Det er en af grundene til, at Jesus netop byder os at skille os af med vores ejendele. Det er så de ikke kravler ind i vores hjerter. Er der ting i dit liv, som optager al din opmærksomhed, og som fylder dine tanker, så skil dig hellere af med dem. Eller hold faste fra dem. Hold dig fra dem indtil, at de ikke længere er en fristelse for dig.
Det behøver ikke kun at være hvad dårlige ting eller forkerte ting. Det kan ligeså vel være gode eller forholdsvis uskyldige ting, som på en eller anden måde har alt for stor en plads i vores liv.
Indse hvor meget du er tilgivet
For det femte og sidste, så se på skatten. Se på, hvad Jesus har gjort for dig. Se tilbage på dit liv og se, hvor meget han har båret over med dig og tilgivet dig. Se på, hvor tålmodig og trofast han har været.
I Lukasevangeliet kapitel 7 er der et tidspunkt, hvor Jesus han besøger en farisæer. Han er til middag hos ham, og mens han er der, så kommer der en kvinde ind om hvem der står, at hun levede i synd. Hun begynder at vaske Jesu fødder med sine tåger og tørrer dem med sit hår.
Mens farisæeren, han er dybt forarget over kvinden, så begynder Jesus at forklare ham, at hun elsker meget, fordi hun er tilgivet meget, og at den, der kun er tilgivet lidt, elsker kun lidt.
Så se på dig selv og se på Jesus, hvor meget han har tilgivet dig. Lad det være en kilde til kærlighed i dit liv. Også når vi nu går over til til nadveren om et øjeblik, så lad det være i dine tanker og lad Guds nåde overvælde dig og fylde dit hjerte med glæde og taknemmelighed. Amen.
