Er din menigheds forkyndelse tro mod Guds ord? En guide til eksegese og eisegese

Har du nogensinde tænkt over, hvordan Bibelen bliver tolket og formidlet i din menighed?

Det er måske ikke noget, du har overvejet, men der er faktisk forskellige tilgange til, hvordan forkyndere går til værks, når Guds ord præsenteres for forsamlingen om søndagen. To centrale metoder skiller sig ud i analysen og forberedelsen af søndagens prædiken eller bibelstudier derhjemme; eksegese og eisegese.

Eksegese

Denne tilgang, også kendt som den ekspositoriske tilgang, stræber efter at forstå teksten i dens oprindelige kontekst og lade dens mening komme frem gennem teksten selv. Ordet eksegese stammer fra det græske ord, exegesis, som betyder "at føre ud af". Det indebærer at føre læseren til konklusioner baseret på teksten.

Denne metode respekterer tekstens grammatik, syntaks og kontekst for at opdage dens sande betydning. Den tillader teksten at tale for sig selv og søger ikke at tilpasse den til fortolkerens egne forudfattede meninger. Paulus opfordrer i 2. Timoteusbrevet 2,15 til at håndtere Guds ord korrekt og uden skam ved at bruge eksegetiske metoder.

Eisegese

Denne tilgang besidder derimod en subjektiv og ikke-analytisk fortolkning af en tekstpassage. Eisegese importerer fortolkerens egne ideer ind i teksten, som reelt ikke findes i teksten. Dette betyder, at teksten fortolkes ud fra, hvad man ønsker, den skal betyde. Ordet eisegese kommer fra det græske ord "eisegesis", som betyder "at føre ind".

En eisegetisk metode tillader derimod fejl, da den fortolker teksten ud fra en forudbestemt idé eller tema, selv på bekostning af tekstens faktiske betydning og historiske kontekst. Den anvender ofte Skriften som støtte til fortolkerens ideer snarere end at søge dens oprindelige mening.

Eksegetisk proces:

Her er hvordan en eksegese typisk udføres:

Observation
Første skridt i eksegese er at observere den bibelske passage grundigt. Dette indebærer at læse teksten flere gange for at få en god forståelse af, hvad der rent faktisk står der. Det inkluderer også at bemærke specifikke ordvalg, gentagelser, stilistiske træk og strukturen af passagen.

Historisk og kulturel baggrund
For at forstå betydningen af en passage er det vigtigt at undersøge den historiske og kulturelle kontekst, hvor den blev skrevet. Dette kan omfatte undersøgelse af historiske begivenheder, sociale normer, religiøse praksisser og politiske forhold på den tid, hvor teksten blev nedskrevet.

Sproglig analyse
Eksegese indebærer en detaljeret sproglig analyse af den bibelske tekst. Det betyder at undersøge den oprindelige sproglige struktur, ordforråd og grammatik. Dette kan omfatte at konsultere ordbøger, lexicons og grammatikalske værktøjer for at få en præcis forståelse af hvert ord og sætning.

Tekstuel sammenhæng
En eksegese inkluderer også at placere den specifikke passage i sammenhæng med resten af den bibelske bog og den samlede Bibel. Dette hjælper med at forstå, hvordan passagen relaterer til resten af Bibelens lære og temaer.

Teologisk analyse
Eksegese involverer ofte en teologisk analyse, hvor man overvejer, hvordan passagen bidrager til den teologiske forståelse af Gud, mennesket, frelse, synd, og andre centrale teologiske emner. Dette indebærer at identificere teologiske temaer og budskaber, som passagen formidler.

Anvendelse og relevans
Endelig indebærer eksegese at overveje, hvordan den bibelske passage kan anvendes i dagens kontekst og dens relevans for troendes liv. Dette kan omfatte at drage paralleller mellem den bibelske tid og nutidige situationer eller at identificere praktiske anvendelser af passagen i hverdagen.

Eisegetisk proces

Denne tilgang har en anden fremgangsmetode og kan typisk se ud på denne måde:

Temabaseret tilgang
I modsætning til eksegese, hvor man starter med at observere og forstå teksten, begynder eisegese med et forudbestemt tema, budskab eller idé, som fortolkeren ønsker at fremhæve. Teksten læses og tolkes derefter med det formål at understøtte dette tema.

Selektiv brug af teksten
I eisegese vælges bestemte dele af den bibelske tekst ud, som synes at passe til det ønskede tema eller budskab. Der er ikke nødvendigvis en objektiv vurdering af, om disse udvalgte dele rent faktisk understøtter temaet i deres kontekst.

Mangel på historisk og sproglig analyse
Eisegese mangler ofte den grundige historiske og sproglige analyse, som er central i eksegese. Fortolkeren tager ikke altid hensyn til den oprindelige kontekst, sproglige nuancer eller kulturelle aspekter af teksten.

Fremhævelse af personlige overbevisninger
Eisegese tillader fortolkeren at importere sine egne ideer, overbevisninger eller tolkninger ind i teksten. Teksten kan derfor blive brugt til at støtte fortolkerens forudfattede meninger eller teologiske perspektiver, uanset om disse er i overensstemmelse med den oprindelige betydning eller ej.

Manglende hensyntagen til tekstuel sammenhæng
Mens eksegese fokuserer på at forstå teksten som helhed og dens sammenhæng med resten af Bibelen, ignorerer eisegese ofte denne sammenhæng. Der er en tendens til at isolere teksten fra dens kontekstuelle og teologiske rammer.

Fokus på applikation baseret på fortolkerens agenda
I stedet for at lade teksten tale for sig selv og forstå dens betydning ud fra konteksten, bruger eisegese teksten til at understøtte fortolkerens egne idéer eller agenda. Eisegese indebærer, at fortolkeren læser sine egne temaer ind i teksten, hvilket kan føre til en fordrejning af den oprindelige betydning. Det er derfor vigtigt at skelne mellem eksegese og eisegese, da det har stor betydning for, hvordan Bibelens tekster forstås og anvendes.

Et praktisk eksempel ud fra Ordsprogenes Bog 29,18

"Uden syner er et folk ladt i stikken, men lykkelig den, der vogter på belæringen" (Ordsp 29,18)

Flere forskellige kirkeledere fra USA har ud fra dette skriftsted givet ét gennemgående budskab:

MY IMAGINATION INFLUENCES MY ASPIRATION. In other words, your dreams determine your destiny. To accomplish anything you must first have a mission, a goal, a hope, a vision. “Without a vision the people perish.” Proverbs 29:18.
-Rick Warren 

Proverbs 29:18 says, “Where there is no vision, the people are unrestrained.” They can’t focus, can’t reach their goal, can’t follow their dream. An older translation says, “Without vision, the people perish.” I’ve seen it with my own eyes – without vision, people lose the vitality that makes them feel alive.
-Bill Hybels, Courageous Leadership, side 31

All memorable achievements were brought about by leaders who had vision. God uses visions to excite leaders because excited leaders get the most out of followers. Active followers accomplish much, and Christ’s Body keeps getting bigger thanks to prevailing local churches. That is why Proverbs 29:18 clearly states, “Where there is no vision, the people perish.” Let a leader grasp a godly vision, and then watch God work.
-Ken Godevenos

Hvis man kigger på disse forfatteres udlægning af passagen er budskabet simpelt.

Vision er en uundværlig del af kirkens lederskab. En leder, der ikke formulerer og følger en vision, leder sin kirke mod ødelæggelse. Udtrykket, et folk ladt i stikken (Ordsp 29,18a), bliver ofte fortolket af fortalere for kirkens vækst og ser det som en advarsel om, at kirker uden en klar vision vil miste medlemmer og ikke vil kunne vokse og blomstre numerisk.

Men er det sådan passagen skal fortolkes? Og hvad blev der af versets sidste del i de ovennævnte citater fra bl.a. Bill Hybels og Rick Warren?

Den ekspositoriske udlægning af Ordspr 29,18 fokuserer på at forstå og forklare verset i dets historiske og kulturelle kontekst samt dets anvendelse for nutidige læsere.

Ordet syner (på hebraisk, ḥāzôn) refererer til en vision eller en profetisk åbenbaring.

I konteksten af Ordsprogene 29,18, henviser det til en form for åndelig indsigt eller retning givet af Gud.

Historisk og kulturel kontekst

I den historiske og kulturelle forståelse var det i Israel, som i mange gamle samfund, således, at lederskab og samfundets velbefindende var tæt forbundet med forståelsen af Guds vilje. Syner eller visioner var afgørende for samfundets moralske og åndelige retning.

Den sidste del af verset, "men lykkelig den, der vogter belæringen" (DA92) understreger vigtigheden af at følge Guds lov som en kilde til velsignelse og velstand. I konteksten af Israel var loven, som givet i Mosebøgerne, en grundlæggende vejledning for liv og lederskab.

Mosebøgerne, også kendt som Torahen eller Pentateuken, var fundamentet for israelitternes tro og liv. De indeholder skabelsesberetningen, patriarkernes historie, udvælgelsen af Israel som Guds folk, samt de love og bud, der styrede deres daglige liv og tilbedelse. Som Guds åbenbaring til Moses blev de betragtet som hellige og autoritative, og de var afgørende for israelitternes nationale og religiøse identitet. Mosebøgerne vejledte dem i at leve i pagt med Gud og opnå hans velsignelse.

Det reelle budskab

Kernebudskabet i Ordsprogenes Bog 29,18 er, at uden Guds åbenbarede ord gennem Mosebøgerne, som dengang, mister mennesker deres moralske og åndelige retning, hvilket fører til kaos og ødelæggelse. Verset understreger, at det er gennem Guds lov og visdom, at mennesker finder velsignelse og retning i livet.

Verset advarer om faren ved at ignorere eller vende sig væk fra Guds vejledning, og det lover velsignelse til dem, der følger og respekterer Guds ord. Dette viser, hvor vigtigt det er at leve i overensstemmelse med Guds vilje for at opretholde orden og velsignelse i både individuelle liv og samfundet som helhed.

Altså, har det intet at gøre med kirkens vision, mål og kirkevækst.

Tema-baserede prædikener kan stadig benyttes

Det er ofte temabaserede prædiker som risikerer at blive fordrejet, da eisegese bliver metoden. Men det betyder ikke, at temabaserede prædiker ikke kan lade sig gøre eller ikke bør praktiseres. Det er dog afgørende at sikre, at de valgte skriftsteder støtter det samme indhold og budskab uden at blive offer for eisegese.

Når man udarbejder en temabaseret prædiken, bør man derfor først og fremmest udføre en eksegese af de relevante skriftsteder.

Prædikanten bør vælge skriftsteder, der naturligt støtter temaet og er i harmoni med Bibelens samlede lære og kontekst. Ved at udlægge skriftstederne med respekt for deres oprindelige intention sikres det, at prædikenen forbliver tro mod Guds ord og er opbyggende for menigheden.

Sund forkyndelse kræver Eksegese

Eksegese er som en detektiv, der omhyggeligt samler spor fra en scene. Det er systematisk og afhænger af kontekst, historie og selve teksten. Eisegese? Det er mere som en kunstner, der maler over et eksisterende kunstværk med sine helt egne farver.

I sidste ende understøtter en eksegetisk tilgang en sund og troværdig forkyndelse, der hjælper menigheden med at vokse i dens forståelse af Guds ord og dens tro.

Eisegese kan være fristende. Hvem kan ikke lide at få deres overbevisninger bekræftet? Men det er en glidebane, der fører til misforståelser og fejlfortolkninger.

Ved at prioritere en ekspositorisk tilgang frem for eisegese, kan forkyndere sikre, at deres undervisning er bygget på et solidt fundament af bibelsk sandhed. Som Paulus opfordrer til, må vi stræbe efter en ekspositorisk tilgang, der respekterer og forstår tekstens oprindelige kontekst og mening.

"Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men går lige på med sandhedens ord" (2 Tim 2,15)

Refleksion: får du hvad du har brug for?

Når du sætter dig ned hver søndag for at lytte til forkyndelsen, hvad forventer du så at få ud af det? Får du den åndelige føde du har brug for? Er du på udkig efter en forkyndelse, der bygger på en solid forståelse af Guds ord, eller nøjes du med en form for undervisning, der måske er mere underholdende end bibelsk korrekt?

Det er vigtigt at overveje, om den forkyndelse du modtager, er baseret på en ekspositorisk tilgang, som respekterer tekstens oprindelige kontekst og betydning. Denne metode søger at afsløre, hvad Skriften virkelig siger, uden at lade personlige forudfattede ideer overskygge dens budskab. En sådan tilgang kan hjælpe dig med at vokse i din forståelse af Gud og styrke din tro.

På den anden side kan en forkyndelse, der er præget af eisegese, risikere at udvande Guds ord ved at påføre det fortolkerens egne meninger og temaer. Denne tilgang kan være fristende, da den ofte tilpasser teksten til det, vi gerne vil høre, men det kan føre til en fordrejet forståelse af Skriften og en svækkelse af dens sande budskab.

Så næste gang du hører en prædiken, overvej da, om du virkelig får en sund forkyndelse, der rummer den dybde og præcision, du har brug for. Er du udfordret til at vokse i din tro, eller bliver du blot bekræftet i dine eksisterende overbevisninger? Må vi alle stræbe efter en forkyndelse, der er tro mod Guds ord og som fører os tættere på hans sandhed.

Soli Deo Gloria.