Feminisme: En åndelig og intellektuel kamp

Radikal feminisme har i en sådan grad influeret vores kultur, at den liberale kirke i vesten, som de fleste folkekirker i Danmark, har måtte bukke under for dens ideologi. Vi ser som et resultat heraf ægteskabet og familien i ruiner. De primære byggesten i samfundets sociale og moralske orden. I gennemsnit er der omkring 15.000 skilsmisser i Danmark om året og næsten hvert tredje barn oplever, at deres mor og far bliver skilt.

Meget af det kan lægges for fødderne af den feministiske bevægelse, fordi den har ændret kvinders tænkning så dramatisk, at de har opgivet deres Guds-tilsigtede rolle, og som følge heraf har familien mærket konsekvenserne. Mange kristne, som ikke er blevet advaret, er i stedet blevet ofre for feministernes ideologi. Mange af os har ingen reel idé om, hvad den feministiske dagsorden er i sin kerne.

Offentligheden ser, at kvinder ønsker ligeløn og at være fri for visse sociale begrænsninger. Der lyder i den et råb om lighed, et råb om muligheder, et råb om lige privilegier til for kvinder at bruge deres evner uhindret og ubegrænset, og retorikken kan ofte lyde rimelig fornuftig. Men den virkelige dagsorden er meget mere alvorlig. Bag det sociologiske aspekt, gemmer der sig et teologisk angreb. 

Michael Levins kritik af radikal feminisme

Michael Levin, en amerikansk filosof og professor, skrev i 80’erne bogen Feminism and Freedom. I denne bog kritiserer han radikal feminisme og dens indflydelse på samfundet og han argumenterer for, at feminisme begrænser personlig frihed og skader forholdet mellem kønnene. Levin skriver, at feminismen, i dens mere radikale form, søger at omdefinere kønsroller og ægteskab på måder, der strider mod biologisk og social virkelighed. Han definerer radikal feminisme med fire søjler, som er det centrale omdrejningspunkt for bevægelsen:

1. Biologisk lighed: Radikal feminisme hævder, at der ikke er nogen biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, og at enhver observeret forskel skyldes socialisering og kulturelle konstruktioner snarere end biologi. 
2. Patriarkalsk undertrykkelse: Bevægelsen hævder, at samfundet er struktureret til at undertrykke kvinder gennem patriarkalske systemer og institutioner, som favoriserer mænd og begrænser kvinders frihed og muligheder.
3. Politisk og økonomisk lighed: Radikal feminisme søger at opnå fuldstændig ligestilling mellem kønnene på alle niveauer af politisk og økonomisk magt, hvilket indebærer omfattende sociale og juridiske reformer for at eliminere kønsbaseret diskrimination. Den eneste måde, hvorpå dette kan opfyldes er, når selve kønnene er fuldstændig afskaffet. 
4. Personlig autonomi: Fokus på kvinders ret til at bestemme over deres egne liv, kroppe og reproduktive valg uden indblanding fra mænd eller staten. Dette inkluderer adgang til prævention og abort som grundlæggende rettigheder.

Feminismens egne stemmer

Bevægelsen er et tydeligt bevis på den åndelige og intellektuelle kamp, vi står i som kristne. Feminismens agenda stopper ikke ved det sociale aspekt, men går direkte efter det teologiske. Den er et angreb på Gud. Medmindre Gud er elimineret fra folkets bevidsthed, bliver det nødt til at forholde sig til Bibelen som en realitet. Bevægelsen er en stor opfordring til at gå imod Guds orden for samfundet og familien. Samtidig ledes folk væk fra Gud og ind i troen på menneskets eget potentiale. Her er en række citater fra fremtrædende feministiske forfattere og aktivister, der har udtrykt radikale synspunkter om kønsroller, familie og samfundsstrukturer:

Gloria Steinem, redaktør hos Ms. Magazine, skrev følgende: “By the year 2000, we will, I hope, raise our children to believe in human potential, not God.” 

Andrea Dworkin, radikal feministisk forfatter og aktivist: "We want to destroy… role definitions of male and female, man and woman. We want to destroy patriarchal power at its source, the family... We want to destroy the structure of culture as we know it its art, its churches, its laws."

Sheila Cronin, radikal feminist: “Since marriage constitutes slavery for women, it is clear that the women’s movement must concentrate on attacking this institution. Freedom for women cannot be won without the abolition of marriage.”

Tilbage i 1971 skrev feministerne The Declaration of Feminism. I dokumentet står der: “The end of the institution of marriage is a necessary condition for the liberation of women. Therefore it is important for us to encourage women to leave their husbands and not live individually with men. All of history must be re-written in terms of oppression of women. We must go back to ancient female religions like witchcraft.”

Kate Millett, ledende figur i andenbølgefeminismen: "All women are lesbians, except those who don't know it naturally. They are but don't know it yet. I am a woman and, therefore, a lesbian. ...Until all women are lesbians there will be no true political revolution."

Annie Gaylor skrev i artiklen Feminist Salvation i The Humanist Magazine: “Let's forget about the mythical Jesus and look for encouragement, solace and inspiration from real women... Two thousand years of patriarchal rule under the shadow of the cross ought to be enough to turn women toward the feminist 'salvation' of this world.”

Dr. Mary Jo Bane, feminist og assisterende professor ved Wellesley College: “In order to raise children with equality, we must take them away from families and communally raise them.” 

Margaret Sanger, grundlæggeren af Planned Parenthood: “The most merciful thing a large family can do to one of its infant members is just to kill it so that we can launch the feminist order.”

Vi er nødt til at tage disse ideer alvorligt, fordi de udgør spekulationer og overbevisninger, der har fået en enorm plads i vores kultur. De påvirker lovgivningen. De påvirker domstolene. De har en massiv indflydelse på uddannelse og børn. Abort alene har overgået adskillelige infektionssygdomme som verdens førende dødsårsag for mindst femte år i træk, på trods af adskillige abortrestriktioner er trådt i kraft på delstatsniveau i USA efter omstødelsen af Roe V. Wade. Databasen Worldometer viser, at mere end 44,6 millioner aborter blev udført på verdensplan i 2023. Til sammenligning blev kræft tilskrevet 8.2 millioner dødsfald.

Den feministiske ideologi bunder i en adfærd og overbevisning, der:

• fra det sociale synspunkt ødelægger familien.
• fra det teologiske synspunkt ødelægger ideen om Gud. 
• fra et moralsk synspunkt ødelægger det normale menneskelige forhold og erstatter det med homoseksualitet. 

Selvom der er tidspunkter i vores kultur, hvor vi kan blive overrasket over tilsyneladende nye tankestrømme, må vi i lyset af vores studie af bibelen erkende, at der er intet nyt under solen. Feminisme er blot et nyt navn for gammelt kætteri.  

En genoplivning af gnosticismen

Feminisme, med alle dens træk, har sine teologiske rødder i en gammel kætterbevægelse, der har til formål at ødelægge Guds design på alle fronter. Paulus var opmærksom og bekymret over doktriner og filosofier, der cirkulerede i hans tid og adresserede det flere gange i sine breve til menighederne (1 Tim 4,1-3; 6,20-21; Kol 2,9; 2 Kor 10). Flere af disse ideologier er ikke meget forskellige fra dem, vi står overfor i dag. Man kan kalde det en genoplivning af det, vi kender som oldtidens gnosticisme.

Gnosticisme kommer fra det græske ord ‘gnōsis’, som betyder viden. I oldtiden havde gnosticisme mange udtryk, men en generel tendens til at hævde direkte åbenbaring fra Gud, som overgik de bibelske apostles. I dag ser vi lignende tendenser, hvor folk hævder at have en overlegen viden, der gør kristendommen simpel, basal og fjollet. Gnosticisme blev et bredt begreb for at beskrive falsk ugudelig religion.

I gnosticismen er synet på det guddommelige komplekst. Den højeste guddom, anses typisk for at være uden køn eller androgyn. Det betyder, at guddommen ikke er begrænset til mandlige eller kvindelige egenskaber. Sophia spiller en central rolle som en kvindelig guddom. Hun symboliserer visdommen og det guddommelige aspekt involveret i skabelsen. Sophia anses for at være en figur, der står for den guddommelige femininitet i modsætning til det maskuline aspekt, der repræsenteres af Demiurgen. Demiurgen er ofte identificeret med den gammeltestamentlige Gud og er skaberen af den fysiske verden. I gnosticismen opfattes Demiurgen som en ufuldkommen og ondskabsfuld skabning. Han skaber den materielle verden og holder sjælene fanget i den gennem verdslig begær og illusioner.

Den gnostiske lære har haft central indflydelse på feministisk filosofi ved at erstatte ideen om en maskulin guddom, med en feminin eller endnu bedre, en androgyn gud. Den gnostiske lære og den feministiske bevægelse hævder, at kvindelig kraft og visdom er nøglen til menneskets frelse.

“Two thousand years of patriarchal rule under the shadow of the cross ought to be enough to turn women toward the feminist 'salvation' of this world.” - Annie Gaylor

Kernen i oldtidens gnosticisme var myten om, at det fysiske univers aldrig var meningen at skulle eksistere. De troede, at menneskeheden ved en fejl blev tilført gnister af guddommeligt liv, som nu var fanget i et ondt fysisk legeme. Den fysiske verden betragtes som en fælde for sjælene, en illusion eller et fængsel, som sjælene må undslippe fra.

I gnostisk litteratur kaldes slangen i Edens Have for ‘instruktøren’ og ‘forløseren’, fordi den var klogere end alle andre og frigjorde Adam og Eva fra den onde gud. Det gav grobund for overbevisningen om, at frelsen kun kunne opnås gennem selvforståelse og selvrealisering. Ideen om en moralsk overtrædelse mod en hellig og retfærdig Gud findes ikke. Den eneste lovovertrædelse er begrænsningen af ​​det menneskelige potentiale. 

“By the year 2000, we will, I hope, raise our children to believe in human potential, not God.” - Gloria Steinem

Den bibelske Jesus har ingen plads i gnostisk litteratur. Forløsning er ikke den nådige, mirakuløse forvandling af en syndig person gennem Jesu død og opstandelse. Forløsning er snarer gennem selvforståelse og selvrealisering. Man bliver derimod fuldt ud guddommelig, når man stiger op til den reneste form for selverkendelse. Denne tankegang ses også i nutidens spiritualisme og selvhjælpskultur kaldet New Age, som i realiteten har ældgamle rødder i gnostisk ideologi.

“We must go back to ancient female religions like witchcraft.” -  The Declaration of Feminism

Gnosticisme og den tæt beslægtede feministiske filosofi søger at underminere Guds design og sandhed. Gnosticismen lærer, at menneskets frelse opnås gennem selvforståelse og selvrealisering, i modsætning til den kristne tro på forløsning gennem Jesu død og opstandelse. Den feministiske bevægelses forsøg på ligestilling og kvindelig dominans reflekterer gnostiske idealer om at frigøre sig fra sand autoritet og traditionelle kønsroller til fordel for menneskelig selvbestemmelse.

Kvinders rolle og Guds orden i skabelsen

Forståelsen af kvinders sande rolle står i kontrast til gnosticismens og den feministiske filosofis idealer. Ifølge Bibelen er kvinder kaldet til at underordne sig deres egne mænd i kærlighed og respekt, ikke som udtryk for undertrykkelse eller slaveri, men som en del af Guds hellige orden (Ef 5,22-24). Kristus er hovedet for enhver mand, manden er hovedet for kvinden, og Kristi hoved er Gud, hvilket afspejles i Guds skabte orden (1 Kor 11,3). Samtidig er både mænd og kvinder skabt i Guds billede og ligeværdige i Hans øjne (Gal 3,28-29).

Den gnostiske og feministiske bevægelses stræben efter ligestilling og kvindelig dominans, der søger at frigøre sig fra traditionelle kønsroller og autoriteter, står i direkte modstrid med Guds design og intentioner.

Bibelen lærer derimod, at kvinder har en værdifuld rolle i at vejlede yngre kvinder og opdrage børn i kærlighed og besindighed under Guds ord og uden at blive genstand for spot (Tit 2,3-5). I 1 Korinterbrev 14,33-36 understreges det, at kvinder skal udvise respekt for den guddommelige orden ved at tie stille i menighederne og underordne sig deres mænd. Dette afspejler ikke en kulturel norm, men Guds etablerede skabelsesorden, som findes i loven.

Guds skabelse af kvinden som mandens hjælper viser en guddommelig intention bag kønsrollerne, der ikke blot er et resultat af kulturelle normer. Kvindens rolle som hjælper og mandens ansvar for at lede og beskytte, styrkes af Bibelens klare lære (1 Mos 2,18-23, 1 Pet 3,7). Det understreges, at kvinden blev skabt som en støtte og følgesvend for manden, ikke omvendt, hvilket viser den guddommelige orden og mandens primære ansvar for at lede og beskytte kvinden. Dette princip forstærkes yderligere af Guds handling i 1. Mosebog 3, hvor Gud tildeler Adam det primære ansvar for syndefaldet, selvom Eva var den, der blev fristet af slangen.

Disse bibelske principper står i skarp kontrast til de gnostiske og feministiske idealer om kønsroller og autoriteter, som søger at opløse Guds etablerede orden til fordel for menneskelig selvbestemmelse.

Ideologiens indflydelse på kirken

Det er hjerteskærende, hvor mange kristne, der er blevet forledt til at tro på feminismens agenda. Man skal desværre ikke lede længe efter kristne organisationer eller kirker, der kræver samme slags friheder.

Ser man på folkekirkens kønsfordeling af præster, er det helt tydeligt, at kirken er blevet påvirket og har bukket under for presset. I 1948 blev de første tre kvinder præsteviet i Odense Domkirke. I dag er 59% af præsterne i folkekirken kvinder.

I en artikel fra Kristelig Dagblad siger Brian Arly Jacobsen, lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved København Universitet: “at 6 ud af 10 af folkekirkens præster er kvinder, er en særegen succes.” Han tilføjer, at “de mange kvindelige præster har været med til at ændre den evangelisk-lutherske kirke markant.” Denne succes, som Brian omtaler, bør kritisk vurderes i lyset af kvindebevægelsens overbevisning om ligestilling i præstefaget og holdes op mod Skriften, som er vores ultimative autoritet som kristne. 

Else Marie Weber Pedersen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet, siger:

”Det, der skete, da folkekirken langt om længe gav adgang til kvindelige præster, var, at kirken begyndte at omdefinere sig selv. Den blev mere folkelig og omfavnende. Det skyldtes ikke alene kvinderne, det skyldtes også den generelle udvikling i samfundet, hvor folk blev langt mindre autoritetstro. Hvis man i nutiden vil have succes som præst i den danske folkekirke, skal man være i øjenhøjde med folk. Det har de kvindelige præster generelt set vist sig gode til, og de mandlige har i dén grad fulgt trop.” 

Else Marie kommer ind på en vigtig observation i sin udtalelse, som er værd at påpege. Hun understreger, at forandringen i kirken er drevet af samfundsudviklingen og den faldende autoritetstro. Ifølge Bibelen skal kirken være en modkultur, der står fast på Guds ord og ikke bøjer sig for samfundets skiftende værdier. Romerbrevet 12,2 siger: “Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” Hendes argument om, at kirken skal følge samfundets udvikling, er netop at blive mindre autoritetstro, fordi det modsiger bibelsk befaling. Kirken skal stå fast på Guds uforanderlige sandhed, ikke omdefinere sig selv efter tidens ånd. 

Else Maries påstand om, at præster skal være “i øjenhøjde med folk” for at have succes, antyder en form for populisme, hvor præstens rolle tilpasses for at opnå popularitet. Det er en direkte glidebane til, at evangeliets budskab udvandes for at gøre det mere tiltalende, som 2 Timotheusbrev 4,3 advarer om: “For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.” Kirken skal ikke primært stræbe efter at være populær, men efter at være trofast mod Guds ord. Vi må fortsat stå fast på Bibelens klare retningslinjer for lederskab i kirken, som Paulus skriver i 1 Timotheusbrev 3,1-7. 

I en anden artikel fra Kristelig Dagblad siger Sørine Gotfredsen, sognepræst i Valby:

”Det positive ved den udvikling er, at det sjældent er godt for et fag at være domineret af det ene køn. Det er bedre, når der er balance. Det er også til en vis grad positivt, at der med de kvindelige teologer er kommet mere fokus på det følelsesmæssige og omsorgen i kristendommen. Men hvis teologi virkelig bliver et markant kvindefag, vil forkyndelsen desværre komme til at mangle systematisk tænkning og refleksion. For kvinder er generelt mere styret af intuition og det umiddelbare” 

Sørines udtalelse afspejler en feministisk tankegang om ligestilling og balance mellem kønnene inden for teologien. Men fra et bibelsk perspektiv kan denne overbevisning kritiseres på flere niveauer. Vi læser i 1 Timotheusbrev 2,12-13: “men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva:” De ældste, som ifølge Bibelen kun kunne være mænd, bør have ansvaret for undervisning og ledelse i kirken. Sørines udtalelse udfordrer den bibelske orden ved at foreslå en ligelig kønsfordeling. 

Sørine nævner, hvordan kvinder bringer fokus på det følelsesmæssige og selvom omsorg og empati er vigtige aspekter af den kristne tro, understreger Skriften vigtigheden af doktrin og systematisk teologisk tænkning. Det er fundamentalt for en sund kirkepraksis. Bibelsk sandhed må aldrig erstattes af subjektive oplevelser og følelser, men fortsat være funderet i Skriften, som vores autoritet og primære fokus. 

Det er ikke kun overbevisningen om ligestilling i præstefaget, som har infiltreret kirken. Når vi kigger på samfundet i dag, er der en diskurs om Guds identitet. Flere danske præster hævder, at Gud ikke er begrænset af køn og ikke kan identificeres med en person, hverken mand eller kvinde.

I en kronik fra Information stiller sognepræst William Salicath følgende spørgsmål:

“Som kirke er vores opgave ikke ’bare’ at forkynde kristendom, men at forkynde kristendom ind i tiden, og ovenstående overvejelser giver anledning til at spørge os selv, om det giver mening at tale om Gud også som en kvinde?”

Williams spørgsmål om at omtale Gud som en kvinde, udfordrer Guds ønske om at åbenbare sig selv som Far og Herre. Guds maskuline identitet er ikke blot en tilfældighed i Bibelen, men reflekterer Guds ønske om at åbenbare sig selv på en bestemt måde for at kommunikere specifikke aspekter af Hans karakter og relationen til sit skaberværk. At ændre Guds kønsidentitet til en kvinde er at forvrænge eller underminere den teologiske forståelse af Guds væsen. Samtidig bør forkyndelse af Skriften omfavne og reflektere de tidløse sandheder, ikke skubbe mod en modernisering af Guds natur. Det er afgørende at bevare respekten for og loyaliteten mod den bibelske åbenbaring af Guds karakter og ikke lade moderne kulturelle eller sociale tendenser forme Skriften.

William fortsætter med at advare om faren ved at omtale Gud som maskulin:

“Hvis den eneste måde, vi kan tale om Gud på som en person, er ved at gøre Gud til en mand, så er der også fare for, at vi gør manden til Gud. Hvis selve Gud, himlens og jordens skaber, den almægtige, det højeste og det mest sande, vi overhovedet kan forestille os, kun kan være en mand, så kommer vi nemt til at idolisere manden på bekostning af kvinden og alle dem, der ikke identificerer sig som mænd.”

William advarer om risikoen ved kun at tale om Gud som mandlig, fordi det kan styrke patriarkalske strukturer og marginalisere dem, der ikke identificerer sig som mænd. Men hans forslag om at ændre Guds beskrivelse for at imødekomme feminismens agenda er for simpelt og unuanceret.

Det er værd at bemærke, at Bibelens omtale af Gud som Fader og Herre ikke har til formål at undertrykke kvinder eller fremme mandlig dominans, men en måde at udtrykke specifikke aspekter af Guds karakter og relationen til sit skaberværk på. Skriften understreger syndens realitet og menneskets naturlige tilbøjelighed til at ønske at blive som Gud, uanset køn, som en konsekvens af menneskets faldne natur (1. Mos 3,5).

Fra et kristent perspektiv er Jesus Kristus som verdens frelser det centrale budskab. Han er Guds inkarnerede Søn, der kom for at tilbyde frelse til alle, som tror på Ham, uanset køn eller baggrund (Joh 3,16). At skifte fokus til en diskussion om Guds køn kan underminere eller helt ignorere frelsens inkluderende væsen. Det er vigtigt at undgå at påtvinge menneskelige kønsopfattelser på Gud, men i stedet ydmygt modtage Guds åbenbaring om, hvem Han siger, Han er.

Det øjeblik vi forlader autoriteten i Guds ord, er det øjeblik vores trosfundament krakelerer, som vi også læser i Matthæusevangeliet 7,24-27:

“Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.”

Kampen mod verdslige overbevisninger

Paulus advarer tydeligt mod enhver overbevisning og lære, der ikke bygger på Skriften, som vi læser i Kolossenserbrevet 2,8: "Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus." 

Derfor bliver vi også opmuntret til at filtrere alting gennem Guds sandhed, som vi læser i 2 Korintherbrev 10,5:

“Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker.  Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus,  og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret.”

Vi er kaldet til at deltage i en åndelig og intellektuel kamp, der har til formål at nedbryde tankebygninger. Disse består af ideologier, filosofier og tankegange, som er karakteriseret ved menneskelig intellektualisme og stolthed.“De hævdede at være vise, men blev tåber” (Rom 1,22) 

Derfor ødelægger vi disse ideologier og filosofier, der rejser sig op mod kundskaben om Gud. Vi angriber alt, der er i modstrid med Guds ord. Paulus minder os i Efeserbrevet 6,12 om, at "for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet." - det er her kampen udkæmpes.

Det er en åndelig og overnaturlig kamp mellem ideologier, som mennesker har opdigtet under åndelig påvirkning fra fjenden. Fæstninger er bygget ud af disse ideologier. De virker solide i deres fundament, men de er forankret i verden og i kulturen, og vi skal gå efter dem med overnaturlige våben. Hvad er vores mål? - “vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus." Det er en del af vores evangelistiske strategi at angribe disse fæstninger, og at fange dem, der er der, og bringe dem i fangenskab og lydighed hos Kristus. 

Det er ikke en kamp, som besejres med vores egen menneskelige visdom. Vi har vores menneskelige begrænsninger og den kamp, vi går ind i som kristne kan ikke kæmpes med verdslige våben. Vi har brug for guddommelig indgriben. Vi har brug for “Åndens sværd, som er Guds ord”. (Ef 6,17)

Feminismen og dens rødder er et fæstningsværk, der hersker i store dele af vores samfund herunder kirken. Vi skal derfor gøre os klar til at blive bombarderet, når vi kommer med udtalelser om “at kvinder skal underordne sig deres mænd” eller “kvindelige præster ikke er bibelsk". Det er en voldsom udmelding i vores samfund i dag, men vi skal vide, at når vi angriber med Åndens sværd, Guds ord, så er det “skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” (Hebr 4,12)

Selvom vi ikke nødvendigvis ser eller oplever en forandring i dialogen med andre, skal vi ikke underkende Guds levende ord og dets virkning. Vi må have fuld tillid til Guds suveræne evne til at åbne blindes øjne og samtidig opmuntre hinanden til at irettesætte åbenlys vranglære, så vi kan nå til enighed i Kristus. Vi må aldrig følge med samfundets udvikling, tidens ånd, men stå fast på Jesus og Hans sande ord. 

“Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.” (Hebr 4,13)

Stå fast ved Skriftens autoritet og forsvar Ordets renhed

I lyset af de ideologiske udfordringer, som moderne kultur og samfund bringer, er det afgørende, at vi som kristne holder fast ved Skriftens autoritet og forsvarer Ordets renhed, så hele Kristi legeme opbygges og når frem til enhed i troen:

"Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere  for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,  indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.  Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,  men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus." (Ef 4,11-15)

Vores tro er ikke blot en privat sag, men en levende og dynamisk kraft, der skal gennemsyre alle aspekter af vores liv. Som Jesus sagde, er vi kaldet til at være jordens salt og verdens lys (Matt 5,13-14).

Saltets funktion er at bevare og forhindre forrådnelse. På samme måde skal vores tro bevare og beskytte mod moralsk og åndeligt forfald i en verden, der ofte synes at være på vej i den modsatte retning. Når vi holder fast ved Skriftens sandhed og lever i overensstemmelse med Guds ord, virker vi som en bevarede kraft i samfundet. Vi er et vidnesbyrd om en anden vej, en vej af sandhed, nåde og retfærdighed.

Lysets funktion er at oplyse og vise vej. Som kristne er vi kaldet til at reflektere Kristi lys i en mørk verden. Ved at leve efter troens renhed og vise kærlighed, medfølelse og retfærdighed, peger vi andre i retningen af Kristus, verdens sande lys. Vores liv og handlinger skal være som fyrtårne, der leder mennesker mod håb og frelse i Jesus.

Derfor er det afgørende, at vi hver især og som kirke fortsætter med at holde fast ved Skriftens autoritet. Vi skal ikke bøje os for tidsåndens skiftende vinde, men stå fast på den urokkelige grundvold, som Guds ord udgør. Ved at gøre det, vil vi ikke blot bevare vores egen tro, men også virke som salt og lys i verden, til Guds ære og til velsignelse for alle mennesker omkring os.

Må vores liv og vores vidnesbyrd være en klar refleksion af Kristi kærlighed og sandhed, og må vi altid være villige til at stå fast på Skriftens autoritet, uanset hvilke udfordringer vi måtte møde.

Flere ressourcer om emnet:

John MacArthur ‘Feminism’s Radical Agenda’: https://www.gty.org/library/sermons-library/90-99/feminisms-radical-agenda

Mission Bible Church ‘Radical Feminism and Appropriate Christian Womanhood (1 Cor. 14-33-36)’: https://www.missionbible.org/sermons/radiradical-feminism-and-appropriate-christian-womanhood-5-7-23

Living Waters podcast ep. 274 ‘Is Feminism Good or Bad?’: https://livingwaters.com/episode/feminism-good-or-bad/

Their Angry Creed: The Shocking History of Feminism and How It Is Destroying Our Way of Life af Herbert Purdy