Forudsætninger for hellig livsførelse
Et hjerte, der på den måde finder sin dybeste tilfredsstillelse i Gud, det er et hjerte, som villigt giver afkald på alt andet for at sætte sig selv til side og leve helligt for Gud. Så vores håb til ham det er brændstoffet for herlig livsførelse.
Vi skal i dag fortsætte vores gennemgangen af Peters første brev, og vi er i dag kommet til kapitel 1 vers 13-16, som vi skal kigge på i dag.
Vi er kommet til et nyt afsnit, som her i den danske oversættelse af Bibelen har fået overskriften "Kaldet til en hellig livsførelse". Det er ganske rigtigt også det, vi ser her i teksten, et kald til at leve helligt, et kald til at være hellige i hele vores livsførelse.
Men udover et kald til hellighed, så taler teksten i dag også om, hvorfor og hvordan vi skal leve helligt. Hvorfor og hvordan skal vi leve helligt? Hvad skal der til, for at vi kan leve helligt? Så titlen på min prædiken i dag den er: "Forudsætninger for hellig livsførelse".
Lad os læse teksten sammen igen her fra Første Petersbrev og kapitlet 1, hvor vi bare læser fra vers 13 til 16:
"Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed; men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: "I skal være hellige, for jeg er hellig."" (Første Petersbrev 1,13-16)
Hvis vi kort skal se på passagens struktur her, så ser vi de to midterste vers det her centrale kald til hellighed.
I vers 14 der ser vi den den negative side, altså hvad vi ikke skal gøre, at vi ikke skal tilpasses de lyster, som vi før fulgte i vores uvidenhed.I vers 15 da har vi ordet "men" det er den positive side, altså hvad vi skal gøre i stedet, at vi skal være hellige i hele vores livsførelse. I vers 13 ser vi nogle indledende formaninger om at gøre sindet rede og at sætte sit håb til Kristus, som vi kommer til at se, hænger uløseligt sammen med det at leve et helligt liv.
Vers 13 og vers 14 er med til at besvare hvordan-spørgsmål. Hvad skal der til, for at vi kan leve helligt? Og så har vi hvorfor-spørgsmålet, som bliver besvaret både i vers 13 og i vers 16. Vers 13 det starter med ordet "derfor", som peger tilbage på de foregående vers helt fra vers 1 til 12.
Vers 16 starter med ordet "for", så det peger frem på det, der står i resten af verset. Når vi ser sådan nogle bindeord som "for" og "derfor" så er det vigtigt, at vi lægger nøje mærke til, hvad de peger på. For sådan nogle ting er nemlig med til at hjælpe os til at forstå årsagen til det, vi læser.
Det er vigtigt for os som kristne, at vi ikke bare lærer, hvad vi skal gøre, men også forstår, hvorfor og hvordan vi skal gøre det.
Så det er det, vi skal se på i dag. Vi skal se på, hvorfor vi skal være hellige. Vi skal se på, hvad det vil sige at være hellige, og vi skal se på, hvordan vi kan vokse i at leve et helligt liv. Og få svar på disse spørgsmål det er forudsætningerne for hellig livsførelse.
Vi vil starte med være 16 og se på hvorfor-spørgsmål og så vil vi gå tilbage til vers 13 og bevæge os fremad derfra. I vers 15 og 16 står der: "Men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: "I skal være hellige, for jeg er hellig.""
Kaldet til hellighed, det er et kald, som går helt tilbage til Tredje Mosebog, som Peter citerer her i vers 16. I Tredje Mosebog kapitel 11, vers 45 står der:
"For jeg er Herren, som førte jer op fra Egypten for at være jeres Gud. I skal være hellige, for jeg er hellig." (Tredje Mosebog 11,45)
Senere i kapitel 19 vers 2 siger han til Moses:
"Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig." (Tredje Mosebog 19,2)
Definitionen af hellighed
Eftersom vores kald til hellighed tager udgangspunkt i Guds hellighed, så er det vigtigt, at vi forstår, hvad Guds hellighed betyder. Ordet hellig det betyder at være sat til side eller at være adskilt.
Guds hellighed består i, at han er adskilt. Han adskiller sig fra alt andet i den her verden. Der er ingen som ham, han er skaberen. Resten af verden er skabt. Han er ren og retfærdig, men resten af verden er fordærvet og befængt med synd. Han er fuldkommen og perfekt, uden fejl, uden skygge, uden synd. Det er det, der gør, at Gud skiller sig ud, og det er derfor, Gud betegner sig selv som hellig.
Så når Gud han kalder os til at være hellige, så kalder han os til at skille os ud fra verdens måde at leve på. At være hellig betyder for den kristne at være sat til side for Gud og at være hengivet til ham.
Vi er kaldet til at leve et liv, hvor vi adskiller os fra synd og for urenhed og for verdslighed og i stedet lever efter Guds forordninger, som han giver os i sit ord.
Hvorfor kaldet til hellighed?
Kaldet til at være hellig det hænger sammen med det at være en del af Guds folk. Gud vil, at hans folk skal være et helligt folk. For at vi kan afspejle, hvem Gud er, så må vi være hellige, ligesom han er. Sådan at verden kan få et glimt af Guds væsen ved at se på hans folk.
I kapitel 2, vers 9 i Første Petersbrev der siger Peter sådan her:
"Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt." (Første Petersbrev 2,9)
Gud vil, at vi skal, som hans folk skal være helligt, så vi kan forkynde hans Guddomsmagt. Eller med andre ord, så vi kan være et vidnesbyrd om, hvem Gud er over for resten af verden og på den måde herliggøre ham og bringe ham ære.
Så det at vi er kaldet til at være en del af Guds folk. Det indbefatter helt naturligt et kald til hellighed. Det er det, Peter, han siger i vers 15 her: "Men ligesom han, der har kaldet jer, er heldig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse."
Så svaret på, hvorfor vi skal være hellige er, at fordi Gud er hellig, så skal vi som hans folk også være hellige, så vi kan ligne ham, ære ham og afspejle ham i verden.
Med det i mente så lad os se på vers 13, hvor vi finder den anden del af svaret på hvorfor-spørgsmålet. Vers 13 starter med ordet "derfor", som fortæller os, at årsagen til de ting, som Peter siger her i vers 13 og fremefter, de ligger i de forudgående vers.
Så hvordan er det, som vi har set på indtil nu i Første Petersbrev et argument for, at vi skal leve helligt? Det Peter har gjort indtil nu, er at minde os om, hvem vi er som kristne. Han har fortalt os om alt det, som Gud har gjort, om alt det, han har stillet os i vente.
Hvis du lægger mærke til hele passagen fra vers 1 til 12, så finder du ikke et eneste sted, hvor Peter han taler i bydeform. Der er ikke nogen formaninger, der er ikke nogen befalinger eller påbud. Det er bare en lang beskrivelse af alt det, som Gud har gjort, og det, som Gud har lovet os.
I vers to der læser vi om, at han har udvalgt os, at han har helliget os, og han har bestænket os med Jesu blod, så vi er blevet rene og renset for al synd.
I vers 3, der læser vi om, at han har genfødt os til et levende håb. Vi har fået et nyt liv i Kristus, og vi er gået over fra døden til livet, og vi er blevet en del af Guds folk.
I vers 4 læser vi om den arv, vi har i vente, som ligger gemt til os i himlen og i vers 5 læser vi om, at Gud vil bevare os indtil det sidste. I vers 7 læser vi om den evige belønning, vi har i vente, at vi har pris og herlighed og ære i vente, når Jesus Kristus åbenbares.
I vers 8 læser vi om det privilegium, at vi kan have fællesskab med Kristus under vores vandring her på jorden. I vers 10 til 12, der læser vi om, hvor privilegerede vi er ved at have fået lov at få Frelsen i Kristus åbenbarede på en måde, som profeterne i Det Gamle Testamente kun kunne drømme om. Ja, selv englene begærer at få indblik i den frelse, som vi er blevet genstand for.
På grund af alle de her ting, så siger Peter her i vers 13 "derfor". Så hvorfor skal vi være årvågne og gør sindet rede og være hellige i hele vores livsførelse? Det skal vi fordi, at Gud i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb. Vi har fået lov at blive en del af Guds folk, som har en evig arv i vente. Som Guds folk, så er vi kaldede til at være hellig, fordi Gud er hellig.
Det faldne menneskes natur
Men det at leve helligt og Gud til behag, det er ikke noget, der kommer naturligt for os mennesker. Tværtimod så er vi født i synd og i oprør mod Gud, og vi lader os naturligt styre af de lyster og de impulser, som vi oplever i vores tanker og i vores krop.
Vores natur er at følge vores lyster, som der står her i vers 14. Vi vil i bund og grund bare gerne kunne have lov at gøre præcis, hvad vi har lyst til. Går det ud over andre? Jamen det gør ikke så meget, så længe det ikke går ud over os selv.
I det faldende menneske der ligger der en tendens til at begære og misundelse og bagtale og lyve og rage til sig og meget andet.
Derudover så ligger der en foragt for Gud, en Gud, som man bestemt ikke er villig til at underordne sig. Det er det faldende menneskes natur.
I os selv, så hverken kan eller vil vi leve et liv, som er helligt og Gud til behag. For at det kan ske, så må Gud gribe ind. Det er det, han har gjort i den nye fødsel, som vi talte om for noget tid siden, da vi gennemgik vers 3 om at Gud har genfødt os til et levende håb.
Nyt liv i Kristus
Enhver, som tror på Jesus som sin Herre og Frelser og har overgivet sit liv til ham, han er blevet født på ny. Det er ikke noget, vi kan gøre os fortjent til, men det er noget, Gud gør i sin store barmhjertighed, som der står.
I den nye fødsel er vi blevet en ny skabning i Kristus. Det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til. Vi er blevet givet et nyt hjerte, som elsker Gud, og som ønsker at gøre hans vilje. Skriften siger; Gud har lagt sin lov i vores hjerter, så vi ønsker at gøre hans vilje og leve i lydighed mod ham.
Det er et af kendetegnene på, at man er en kristen, at man ønsker at adlyde Gud og at leve et helligt liv. Men selv om man er en kristen, selv om man er født påny, så kommer den hellige livsførelse ikke af sig selv.
Selv om vi har fået et nyt liv i Kristus, så er der stadig rester af det gamle, som vil lede os på afveje. Vi bliver stadig fristet til at synde. Vi bliver fristet til at tilpasse os de lyster, som vi mærker i vores krop.
Det er derfor, det kræver en indsats fra os for at leve helligt, for at sætte os selv til side for Gud og hengive os til ham. I stedet for bare at leve, som verden lever. Der er en kamp, der skal kæmpes.
Men det er ikke en kamp, vi kæmper i egen kraft. For Gud han har givet os sin hellige Ånd, som virker i os og giver os evnen til at modstå fristelse og leve helligt.
Det er bemærkelsesværdigt, at hans navn er Helligånden, fordi han er netop den Ånd, som helliger os. Det er Guds Ånd, som gør, at vi som kristne kan vokse i hellighed. Men den vækst, som vi vokser, det er en vækst, som sker igennem vores tanker, igennem vores hjerter og igennem vores handlinger. Så derfor må vi som kristne sætte alt ind på at medvirke til den vækst.
Bliver du sløv, doven og desorienteret?
Det bringer os til, hvordan-spørgsmålet. Hvordan kan vi vokse i hellighed? Hvad skal der til, for at vi kan gøre os håb om at leve helligt og Gud til behag? Her i vers 13 og 14 giver Peter os en række instruktioner, som alt sammen hænger sammen med det at leve i hellighed. Vi kommer til at se, hvordan de er forbundet, når vi gennemgår dem én for én.
Det første, der står her, det er "Vær derfor årvågne". Det græske ord for årvågne er et ord, som ganske enkelt betyder at være ædru eller at afstå fra vin. Så det betyder, at vi må sørge for at være klare i hovedet.
Vi må sørge for at være i stand til at tænke klart. Og når det står her i relation til at gøre sindet rede, som står lige efter, så forstår vi også, at det ikke kun handler om at afstå fra alkohol. Det handler om i det hele taget at afstå fra enhver ting, som er med til at sløve dit sind, og som gør dig desorienteret.
Alkohol har sådan en berusende effekt på os, så vi bliver omtågede og mister orienteringen og ikke helt kan tænke klart. Men er der andre ting i verden, som også kan have den påvirkning på os? Hvad kunne det være? Det kan være enhver form for mental beruselse, hvor vi fylder os med verdslige ting. Det kan være film, serier, sport nyheder, computerspil, sociale medier, YouTube, tiktok og hvad har vi.
Vi lever i et samfund, hvor underholdning og adspredelse fylder helt enormt meget. Hvis vi som kristne går med på den tendens, så ødelægger det vores årvågenhed.
Det betyder ikke, at det er forkert af os at bruge medier, at det altid er dårligt. Der er mange gode ting, vi kan bruge medierne til, men vi må være opmærksomme på, hvad gør det ved vores sind. Bliver du sløv og doven og desorienteret? Mister du fornemmelsen for, hvad der virkelig betyder noget? Og mister du fornemmelsen for den åndelige virkelighed og for din egen åndelige tilstand? Vi må være årvågne. Det er det, Peter kalder os til her.
To gange senere i brevet kalder han os til det samme, i kapitel 4 vers 7, siger han: "Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede." Og senere i kapitel 5, vers 8 siger han:
"Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge." (Første Petersbrev 5,8)
De ting, Peter nævner her, det er med til at minde os om den åndelige virkelighed. At alle tings ende er nær betyder, at himmel eller helvede venter ethvert menneske, når de dør, eller Jesus kommer igen.
At djævelen, vores modstander, går omkring som en brølende løve, det betyder, at der er en åndelig krig i gang. Vi har en modstander, og vi har brug for at være årvågne og på vagt for at vi selv eller andre omkring os ikke skal blive slugt af ham. Det vil sige, at han ikke skal få lejlighed til at lede os væk fra Gud.
Du må ikke lade dig lulle i søvn eller lade dig beruse af den her verden. Du må afstå fra det, så du kan være klar i hovedet og tænke klart. Det får du nemlig brug for, som vi skal se lidt senere.
Gør jeres sind klar til handling
Dernæst kalder Peter os her i kapitlet 1 vers 13 til at gøre sindet rede og binde op om lænderne. I den danske oversættelse der lyder det som to forskellige ting, men i virkeligheden er det én og samme ting. På grundsproget står der nemlig: "bind op om jeres sinds lænder", og det er sådan, at det er oversat i den gamle oversættelse af den danske Bibel: "bind op om jeres sinds lænder."
Det er et udtryk, som Peter under Helligåndens inspiration har fundet på, og det tager afsæt i udtrykket om at binde op om lænderne. Det er et udtryk, som bliver brugt flere gange igennem Skriften.
Det er et udtryk, vi første gang møder i Anden Mosebog i forbindelse med påskemåltidet, hvor folket de skulle gøre sig klar til at forlade Egypten i hast, fordi Farao langt om længe ville lade folket gå.
Der står, at de skulle spise påskemåltidet med kjortlen bundet op om lænderne, sandaler på fødderne og deres vandrestav i hånden. Grunden til, at de skulle binde kjortlen op om lænderne, det var for at de skulle være i stand til at bevæge sig hurtigt og komme af sted. Fordi kjortlen den hang normalvis ned om benene, og det gjorde det besværligt at arbejde eller løbe.
Så når de skulle gøre sig klar til handling, så samlede de kjortlen sammen og stak den ned i bæltet, så benene kunne bevæge sig frit. På den måde, så skulle israelitterne gøre sig klar til at forlade Egypten i al hast.
Så når Peter her han siger: "Bind op om jeres sinds lænder", så betyder det: "Gør jeres sind klar til handling". Det er også sådan, det står i flere engelske oversættelser: "Prepare your minds for action". Vi må være klar til handling.
Det kristne liv det er ikke et liv, der bare leves ved, at vi driver tankeløst af sted. Synden, verden og djævelen vil hele tiden forsøge at trække os bort fra Gud.
Der er alle mulige ting, som vil tage vores opmærksomhed, og vi må derfor hele tiden være indstillet på at modarbejde den konstante påvirkning, som vi møder for verden omkring os. Det kræver, at vi er årvågne, og det kræver, at vores sind er indstillet og gjort klar til handling.
Sætte vores håb til nåden
Men hvad er det så, vi skal gøre med vores sind og vores tanker? Det får vi svar på, når vi ser på den næste del af vers 13. Efterfølgende, så står der her i vers 13: "og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares."
Der er en grammatisk detalje her i teksten i vers 13, som vi ikke kan se i den danske oversættelse, men som er vigtig at få belyst for at forstå det her ret.
Formaningerne om at være årvågne og om at gøre sindet rede, de står nemlig i tillægsform. Det betyder, at de lægger sig op af den formaning, som kommer efter, og de er med til at beskrive, hvordan den handling skal udføres. Så hvis vi spørger, hvordan sætter vi vort håb til den nåde, der gives os? Så er svaret ved at være årvågne og gør sindet rede.
Den her tillægsform fortæller os, at vi skal bruge vores sind og vores tanker på en måde, som hjælper os til at sætte alt vort håb til den nåde, der gives os, når Jesus Kristus åbenbares.
Hvad er det for en nåde, der gives os? Det er den nåde, som alle de vidunderlige sandheder i vers 3 til 7 handler om. Vi læser i vers 4 om den evige arv, som vi har i vente, som er uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig, og som ligger gemt til os i himlen.
I vers 7 læser vi om, at når Jesus åbenbares, skal vores tro blive til lov og pris og have ære. Vi har en belønning i vente, og vi har en evighed sammen med Gud i vente. Det er den nåde, som gives os en gang i fremtiden, og som vi skal sætte vores håb til.
Et hjerte som er fuldt ud optaget af det evige håb
Men hvad betyder det at sætte sit håb til noget? Det er et udtryk, vi bruger, når vores omstændigheder er usikre. Når vi oplever vanskeligheder eller problemer. Når tilværelsen er udfordrende. Hvad er det så, der holder dig gående?
I Første Timotheus Bog kapitel 6, vers 17, der skriver Paulus til Timotheus: at han skal formane dem, der er rige i denne verden, til at de ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men i stedet til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver.
Så hvad sætter du dit håb til? Hvad beror du på? Hvad er det, du læner dig op af? Hvad er det, du satser på skal bære dig igennem de prøvelser, du møder her i livet?
Gentagne gange og særligt i salmerne, så taler Skriften om at sætte sit håb til Herren og om at sætte sit håb til hans ord og at sætte sit håb til hans frelse.
Vi har brug for håb, når vi gennemgår prøvelser og lidelser, som vers 6 taler om. Vi har brug for at kunne stole på, at de prøvelser, vi gennemgår, de er nødvendige for os, at de er til gavn for os, og at Gud han bruger de her prøvelser til at rense os og bevare os, sådan at vores tro kan vise sig ægte og føre os helt til målet.
For vores håb, det består i at nå frem til målet. Det er der, belønningen, den ligger. Vi må hele tiden have fokus på målet, på frelsen og på den evige arv, som vi har i vente.
Læg mærke til, hvad der står her i vers 13: "Sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer." Vi skal ikke bare sætte lidt af vores håb til den kommende nåde og lidt til andre ting her i livet. Vi skal sætte alt vores håb. Eller som det også kan oversættes: "Vi skal sætte vores håb fuldt ud."
Fordi hvis vi sætter vores håb fuldt ud til den kommende nåde jamen hvad er der så tilbage til andre ting? Ingenting. Så er der ingenting i den her verden, vi skal sætte vores håb til. Det er det radikale kald, som Peter, han giver os her, at vores hjerter fuldt ud må være optaget af det evige håb, vi har.
Sandheden må forplante sig i hjertet
Men hvordan gør vi det? Hvordan kultiverer vi et sådant hjerte? Som fuldt ud håber på Herren. Det gør vi netop ved at være årvågne. Vi må sørge for, at vi befinder os i en tilstand, hvor vi kan tænke klart, hvor vi er opmærksomme.
Hvis vi er sløve eller omtågede af verdens underholdning, eller hvis vi er fuldt ud optaget af verdslige gøremål og karriere ræs og ferier og materielle ejendele. Jamen, så er vi ikke i en tilstand, hvor vi er i stand til at kultivere et hjerte, der fuldt ud håber på Guds nåde.
Vi må være årvågne, og vi må afstå fra de ting, som sløver os. Og så må vi gøre vores sind rede til handling. Du må bruge dit sind på en måde, så det skaber håb i dit hjerte.
Når du fylder dit sind med Guds sandheder, så gør alt hvad du kan, for at den sandhed, du fylder dig med, må forplante sig i dit hjerte, så det opflammer dit håb og din længsel efter Gud.
Det kræver arbejde. Det kræver, at vi binder op om vores sinds lænder. Det er vores ansvar og opgave at sikre os, at Guds ord ikke bare går ind af det ene øre og ud af det andet. Vi må fylde os med det. Vi må studere det og grunde over det længe nok til, at det ved Helligåndens hjælp forplanter sig til vores hjerter.
De sandheder, som Peter netop har forkyndt for os i de forudgående vers. Det er netop de sandheder, som opmuntrer os til at sætte vores håb til den kommende nåde.
Så tænk dagligt over den evige arv, du har i vente. Tænk dagligt over den belønning, som Kristus lover dig, når du når frem. Tænk over den evige hvile, som Helge talte om sidste søndag. Lad Guds løfter om et sted uden nød, uden tårer, uden død og uden smerte, lad det fylde dit hjerte med tro og håb og taknemmelighed.
Brændstof til hellig livsførelse
Men hvordan relaterer de her ting sig omkring håb til det vi læser i vers 14 og 15 omkring vores kald til hellighed? Jo for et håb, et hjerte, som fuldt ud håber på Guds løfter. Et hjerte, som er fuldt optaget af ham. Det er det hjerte, som har beredt sig på og er i stand til at leve et helligt liv.
Husk, som vi så på tidligere, at et helligt liv er et liv, som er sat til side for Gud. Det er at være hengivet til ham. Det er et liv, hvor vi skiller os ud fra verdens måde at leve på. Det er et liv, hvor vi afstår fra synd og urenhed og verdslighed for i stedet at leve efter Guds forordninger ham til ære. Et hjerte, der har sat alt sit håb til den nåde, der venter os. Det er et hjerte, som er klar til at leve sådan.
Hvis vi i vores hjerte har sat alt vores håb til Guds kommende nåde så betyder det, at alle vores længsler er opfyldt i Gud. Alt hvad vi har brug for, kommer fra Herren, og hans løfter til os er mere dyrebare end noget som helst andet i den her verden.
Et hjerte, der på den måde finder sin dybeste tilfredsstillelse i Gud, det er et hjerte, som villigt giver afkald på alt andet for at sætte sig selv til side og leve helligt for Gud. Så vores håb til ham det er brændstoffet for herlig livsførelse.
Hvis vi i stedet sætter vores håb til ting i den her verden, jamen så vil den her verden stadig have sit tag i os, og så vil vi ikke være i stand til at sætte os selv til side for Gud og leve helligt for ham.
Så, hvad vores hjerte håber på, det er afgørende for, hvordan vores livsførelse vil være. Læg mærke til, at der i vers 15, at vi er kaldet til at være hellige i hele vores livsførelse. Det kan vi kun tilstræbe ved at sætte alt vores håb til Guds løfter om den nåde, vi har i vente.
Det gamle liv i uvidenhed
Lad os slutte af med at se på vers 14 hvor Peter skriver: "Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed." Deres nye identitet som Guds lydige børn hænger sammen med dette kald til hellighed.
Men læg mærke til, hvordan deres gamle liv, før de blev kristne, hvordan det bliver beskrevet som et liv i uvidenhed. I deres uvidenhed levede de et liv styret af syndige lyster. Hvad var det, de var uvidende om? De var uvidende om Guds sandhed.
I deres gamle syndige liv, så var der særligt to aspekter af Guds sandhed, som de var uvidende om. De var uvidende om syndens konsekvens, og de var uvidende om Guds løfter.
I forhold til syndens konsekvenser var de uvidende om, hvor skadelig synd er for deres liv, og de var uvidende om den evige straf, som de havde i vente på grund af deres synd.
I forhold til Guds løfter, så var de uvidende om, at Gud har noget, som er langt bedre end det, som synden har at tilbyde dem.
Problemet med synd det er, at den ser indbydende ud. Det er derfor Bibelen bruger ordet lyster, fordi det er noget, vi har lyst til. Det er noget, vi begærer.
Synden den lokker os og lover os nydelse og tilfredsstillelse. Men den kan ikke holde, hvad den lover. Det kan godt være, at vi oplever kortvarig nydelse, men bagefter finder vi hurtigt ud af, at vi er blevet snydt. Den tilfredsstillelse, vi troede, vi kunne opnå igennem synd, den bliver hurtig afløst af tomhed og skuffelse.
Synden kan ikke holde det, den lover. Den er funderet på løgn, og det er derfor, at djævelen, som bliver kaldt fader til løgnen, han netop bruger løgn til at friste med. Den eneste måde, han kan friste os med synd, er ved at lyve om, hvad synden kan tilbyde os. Det er derfor, vi har brug for at kende Guds sandhed, for at vi kan modstå fristelsen til synd.
Syndens løn og løgne
Der er tre ting, vi må vide. For det første, så har vi brug for at kende sandheden om syndens konsekvens. Bibelen siger klart og tydeligt, at syndens løn er død, og at enhver synder, som ikke omvender sig og finder frelse i Kristus, vil gå fortabt i al evighed.
For det andet, så har vi brug for at kende sandheden om, at synd er bedragerisk. Den er funderet på løgn. I Efeserbrevet kapitel 4, vers 22, der omtaler Paulus vores lyster, som forføriske. De lokker os og fører os bag lyset. Djævelen er ekspert i at få synd til at se tiltalende ud. Men vi ender altid med at blive snydt.
Hør engang de her to vers fra Ordsprogenes Bog, først fra kapitel 5 vers 3 til 4, hvor der står:
"Nok drypper fremmed kvindes læber af honning, nok er hendes gane glattere end olie, men hun ender med at blive bitter som malurt, skarp som et tveægget sværd." (Ordsprogenes Bog 5,3-4)
Og dernæst i kapitel 20 vers 17:
"Falskheds brød kan smage dejligt, men bagefter fyldes munden med grus." (Ordsprogenes Bog 20,17)
De her vers de fortæller os klart og tydeligt, at synd altid ender med en bitter eftersmag. Det ender med at skære dig dybt og efterlade dig såret, og det ender med at opleves som grus i din mund. Det er Guds sandhed om syndens bedrageriske natur.
For det tredje, så har vi brug for at kende sandheden om Guds løfter. Det er de løfter, som vi har talt om flere gange i dag. Om det håb, vi har, om den evige arv, vi har i vente, og den belønning, der venter os, når vi når frem.
Hvis vi er årvågne og skarpe så afsløres synden
Så jeg håber, det nu står klart for os alle sammen, hvorfor vi har brug for at være årvågne og klare i vores tankegang og gøre os sindet rede ved at fylde os med Guds sandhed. Sandheden om synd og sandheden om Guds løfter.
For vi må jo stole fuldt og fast på, at Guds løfter er bedre end det den her verden og det synden har at tilbyde os. For når vi står midt i prøvelsens time og synden, den taler til os og lokker os, så er det afgørende for os, om vi tror mest på syndens falske løfter, eller om vi tror på Guds sande og urokkelige løfter. Hvilken vej skal vi gå? Er det synden, der kommer til at give os det, vi dybest set længes efter, Eller er det Gud?
Hvis fristelsen den rammer os på et tidspunkt, hvor vi er omtumlede af verdslig input. Hvis vi er dovne i vores tanker og mismodige i vores hjerter, så har vi ikke en chance for at stå imod. Vi vil hurtigt opgive kampen og give efter for presset.
Men hvis vi til gengæld er årvågne og skarpe, så vi kan tænke klart. Hvis vi på forhånd har bundet op om lænderne og gjort sindet rede ved at fylde os med Guds ord, og hvis vores hjerter er forankret i Guds løfter. Og vi har sat alt vores håb til den ubegribelige nåde, som vi har i vente, når Jesus Kristus åbenbares, så har synden ikke en chance. Så vil den med det samme blive afsløret som falsk og hul.
Så vil vi med glæde afskære os selv fra verden og synden og sætte os selv til side for Gud og være hellige for ham i hele vores livsførelse. Så det er forudsætningerne for hellig livsførelse. Amen.
