Gud er treenig | DEL 3

Gud er treenig | DEL 3

0:00

/2047.942698

1×

Dejligt at se jer og hvilken glæde det er for mig endnu en gang at få lov at prædike her over det her emne, som de sidste par gange har været omkring treenigheden som led i den her serie, som Michael også sagde omkring Guds egenskaber. Og der har vi allerede set på mange aspekter af Guds væsen, hvem han er. 

Forrige gang, der så vi, at Gud er én Gud, men at han også er en treenig Gud. Én Gud, men tre personer i Guddommen. Sidste gang der havde vi fokus på den første person i Guddommen, nemlig Faderen. Der så vi på, hvordan den troende har fællesskab med faderen. Med særlig fokus på hans kærlighed. På Faderens kærlighed. Som vi læser det i Paulus skønne hilsen og velsignelse til Korinth menigheden i Andet Korintherbrev 13:13. Der læser vi:  

"Herren Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle." (Andet Korintherbrev 13, 13) 

Guds kærlighed. Det så vi på sidste gang. I dag skal vi så se nærmere på de to andre personer i Guddommen, nemlig Sønnen og Helligånden og vores fællesskab, den troendes vandring med Sønnen og Helligånden. Herren Jesu Kristi nåde og Helligåndens fællesskab, som Paulus nævner det i sin hilsen. Men lad mig lige kort opsummere hvis I ikke var her under de to forrige budskaber, eller hvis det ligger lidt fjernt for jer. 

Gud er treenig

Vi har set Bibelens lære om, at Gud er treenig, at det er et helligt mysterium, en Gud, men tre personer i Guddommen. Et helligt mysterium, men ikke desto mindre en virkelighed. En sandhed, som Skriften tydeligt viser os. Ja, Gud er én. Det er jødernes, og det er de kristnes, det er vores store trosbekendelse, Shemaen, som vi læser det i Femte Mosebog, kapitel 6, vers 4, hvor vi læser:  

 "Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én."(Femte Mosebog 6,4) 

Men vi har også set helt fra de første sider i Bibelen, og noget som bliver progressivt, altså mere og mere tydeligt igennem Det Gamle Testamente, og som bliver helt klart i Det Nye Testamente. Og det er, at der er mere end én person. Der er nemlig tre distinkte personer. Der er den ene Gud, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden. 

Det er også det, vi lærer i vores katekismus spørgsmål nummer 6, 7 og 8. Og hvis I kan huske dem, så må I gerne svare med. Men spørgsmål 6, det lyder sådan her: Er der mere end én Gud? Nej. Der er kun én Gud. Spørgsmål nummer 7 lyder: Hvor mange personer er der i Guddommen? Der er tre personer i Guddommen. Spørgsmål 8 til sidst: Hvem er de tre personer i Guddommen? De tre personer i Guddommen er Faderen, Sønnen og Den Hellige Ånd. Hvor er I gode? Det er jo lang tid siden. 

Tre nøgle sandheder

Bibelen forkynder, som vi har set tidligere. Tre nøgle sandheder vedrørende den ene sande Gud. Og det er for det første, at i Guds guddommelige og uendelige væsen er der tre personer: Gud Fader, Guds Søn og Gud Helligånd. Hvor Faderen ikke er Sønnen og Sønnen ikke er Helligånden, og Helligånden hverken er Sønnen eller Faderen. Med andre ord, vi tror ikke på den vranglære, der hedder modalisme, altså hvor Gud vælger somme tider at udtrykke sig som som Faderen og andre tidspunkter som Sønnen. Og så igen andre tidspunkter som Helligånden. Nej, det tror vi ikke på. 

Den anden nøgle sandhed, vi vi har set og lært, er, at Bibelen lærer os, at hver person i Guddommen er fuldt ud Gud. Faderen er fuldt ud Gud. Sønnen er fuldt ud Gud, og Helligånden er fuldt ud Gud. De er ikke en tredjedel af Gud hver. Og så bliver de til én Gud. Nej, de er hver især fuldt ud Gud. 

For det tredje, den tredje sandhed, vi har lært, det er, at Gud er én. Gud er én. Det at vi ikke fuldt ud kan forstå eller begribe eller rumme det her bibelske hellige mysterium. Det vidner blot om, at vi er støv, og at Gud er Gud. Vi er begrænset, men Gud er uendelig og ubegribelig stor og herlig. Og sidst så vi på den fantastiske sandhed, at vi syndige mennesker ved Guds frelsende nåde må få lov at træde ind i et forhold med den levende Gud. Vi bliver adopteret ind i hans familie. Han bliver vores himmelske far, og vi er hans sønner og døtre. Og for Frelsens dag og ind i evigheden må vi få lov at kende og erfare og være genstande for Faderens kærlighed, Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle. 

Den troendes fællesskab med sønnen

I dag skal vi se nærmere på den troendes fællesskab med Sønnen og med Helligånden. Så lad os se på det første punkt her. Fællesskab med Sønnen Herren Jesus Kristus. Hvordan nyder den troende fællesskab med Kristus? Paulus afslutter sit brev til Korinther menigheden med hilsenen og velsignelsen, som jeg allerede har læst et par gange og kommer til at læse et par gange igen. Men anden korintherbrev 13:13, som starter med ordene, Herren Jesu Kristi nåde, Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle. Herren Jesu Kristi nåde. 

Vi nyder Sønnens fællesskab i og ved Kristi nåde. Det er ved Guds nåde alene, at vi bliver frelst og træder ind i et frelsende forhold til den treenige Gud. Og den troende modtager Guds nåde alene ved at modtage Kristus. Apostlen Paulus er så begejstret over den her tanke ved at modtage, at han igen og igen bruger lignende afslutninger i sine andre breve. F.eks. Første Korintherbrev, slutter han af med at sige, Herren Jesu nåde være med jer. I Galaterbrevet, Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer. I Efeserbrevet, Nåden være med jer alle, der elsker Vorherre, kristus Jesus. I Filipperbrevet, Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd. Og det fortsætter sådan brev efter brev. Alle hans breve. Nåde og Kristus være med jer. Kristi nåde være med jer. Begrebet nåde giver ingen mening, når det er adskilt fra Kristus. 

Nåde og Kristus er uadskilleligt. Jesus Kristus er, som Johannesevangeliet 1:14 siger, Han er fuld af nåde og sandhed, og det er ham, af hans fylde, at vi modtager en uudtømmelig mængde nåde over nåde, vers 16. Og i vers 17 der ser vi, at nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Så på en helt unik måde er det derfor ved og i Kristi nåde, at vi har vores fællesskab med ham. 

Nådens rigdom

Hvad er nåde? Hvad betyder det? Det græske ord for nåde er ordet karis. Det er Guds favør, hans velsignelse, hans godhed, hans venlighed mod en, der ikke fortjener det, men som tværtimod fortjener det modsatte. Som nyfrelst lærte jeg et akronym, der egentlig meget fint fanger meget eller noget af betydningen af, hvad nåde betyder. Det engelske ord for nåde, er ordet grace. Og som et akronym kan man ud af ordet grace, danne sætningen, God's riches at Christ expense, God's riches at Christ Expense. Guds rigdom på kristi bekostning. På bekostning af Kristus, der udviser Gud den rigeste form for godhed mod mennesker, der intet godt fortjener. 

Prøv at slå op i Andet Korintherbrev, hvis I har jeres Bibel med. Andet Korintherbrev kapitel 8 og vers 9. Og det fanger. Det fanger rigtig godt det her omkring nåde. God's Riches at Christ Expense. Og der står der:  

"Og i kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom." (Andet Korintherbrev 8, 9) 

En fattig bliver rig på en rigs bekostning. Nåde er, når man får noget man ikke fortjener og derved ikke får, hvad man egentlig faktisk fortjener. Prøv at forestille dig en en bygherre der ansætter 3 håndværkere og aftaler en fast pris med dem hver for et stykke arbejde. Den første arbejder, han gør sit arbejde nogenlunde tilfredsstillende, og han bliver betalt derefter. Det er jo efter fortjeneste. Sådan er det jo. Men den anden han gør slet ikke dagens gode gerning. Han sidder bare og kigger på den første, der arbejder og kommenterer alt, hvad han gør. Og Alligevel vælger bygherren at betale ham den løn, der var aftalt. Det er jo ret stort, men det er ikke helt et godt nok eksempel. Den tredje håndværker derimod, han vandaliseret byggepladsen. Han ødelægger alt det, som den første havde havde arbejdet på. Han laver hærværk og endda stjæler værktøj og materialer. Han sviner bygherren til. Han fortjener at blive straffet. Men selv til ham, der giver bygherren ham den aftalte løn. Og ikke nok med det. Han rækker ud mod den uforskammede mand og ender med at gøre ham til medejer af Bygværket og gør ham til en del af bygherrens vennekreds. Det er noget, når man hverken har prøvet eller gjort sig fortjent til en velsignelse, men derimod lige det modsatte. 

Man burde blive straffet. Og i stedet bliver man benådet og oven i købet beriget. Man slipper for straf, og man tildeles rigdom. Vores synd, vores oprør mod en hellig Gud, har stillet os i en uendelig fattig tilstand. En gælds tilstand til Gud, hvis man kan sige det på den måde. En tilstand, vi aldrig vil kunne betale os ud af. Vi er moralsk set over for Gud, fuldstændig bankerot. Vi har intet at kunne tilbyde ham af værdi der på nogen måde kan afsone eller afbøde det forkerte, vi har gjort. Vi er som den tredje håndværker i den her historie. Men vores nåderige bygherre, Jesus Kristus, som er uendelig rig på nåde, ham som er uendelig Gud, ham som er almægtig skaber, universets Skaber, herlighedens Herre, ham som ejer alt. Ham som har al magt. Ham, som er suveræne hersker, fuld af herlighed, ære og majestæt. Ham, som troner i himlen. Han blev fattig, skønt han var rig. Han, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for os. Og ved sin død på korset, der betalte han vores uendelige store gæld. Han sonede vores skyld og med hvilket resultat? For at vi kunne blive rige ved hans fattigdom. 

Jesus Kristus. Den anden person i Guddommen. Evige Gud, som lod sig inkarnere. Han tog bolig iblandt os. Ordet blev kød, som vi læser det. Gud blev menneske. Han blev vores mellemmand. Ham, der både var fuldt ud Gud og samtidig fuldt ud menneske. Han kunne nu ved sin nåde inviterer os ind i fællesskab med ham. Fordi Kristus var både Gud og menneske, så kunne han lede i vores sted og tage imod hvilken som helst straf, der egentlig var rettet mod os. 

 I Matthæus 20, 28 der står der:

"at han kom for at give sit liv som løsesum for mange."(Matthæusevangeliet 20,28)

Det var hans mission. Den mission, faderen sendte ham for at fuldføre og med sit eget liv løskøbe en skare af mennesker, som Faderen havde udvalgt til frelse, som Faderen havde rettet sin udvælgelse, nåde og kærlighed imod. Det er jo helt fantastisk. Det er jo helt ubegribeligt, at den hellige Gud, den anden person i Guddommen, Jesus Kristus, vil dø som løsesum og udgyde sit eget blod til døden for at frelse en uværdig skare af syndere. Og så ovenikøbet gøre dem til sin elskede brud. Smuk og hellig, tilgivet og ren. Wauw. 

Som vores mellemmand, som både Gud og menneske, der kunne Jesus løskøbe os. Som Gud var hans skuldre stærke nok til at bære den enorme gældsbyrde, som var resultatet af alle vore synder? Og som menneske kunne han træde ind i vores sted. Han kunne repræsentere os for Gud, stå i vores sted og med vores synd lagt på sig selv, kunne han tage straffen, som vores synder fortjente og derved tilfredsstille Gud Faders hellige vrede mod synden i vores liv. Med sin sonoffrene død, der købte han med sit eget dyrebare blod, vores tilgivelse, vores renselse, vores adgang til Gud Fader. Og ved sin forløsende nåde, der sender Kristus, Helligånden, som føder påny, åndeligt døde mennesker, så de kan høre evangeliets kald. 

Kristi kald til tro og omvendelse, så mennesker kan angre over deres synd, opgive ethvert håb til ens egen retfærdighed eller egne gode gerninger som midler til frelse og give dem en levende tro til Jesus Kristus som Herre og frelser. 

Kristi nåde er mere end nok for os. Den er en uudtømmelig kilde, og den slipper aldrig op. Den giver styrke midt i vores svaghed. I Paulus´s magtesløshed, der erfarede han Kristi nåde, var mere end nok. Andet Korintherbrev, kapitel 12 og vers 9. Der læser vi, der skriver Paulus, at Kristi nåde var ham mere end nok.

Han havde en torn i kødet, og han bad Herren om, at den måtte blive taget fra ham. Men Jesus svarede ham. Min nåde er dig nok. Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed. Paulus erfarede, at Kristi nåde var ham mere end nok. Den styrkede ham. Kristi nåde, den holder fast i os. Den sikrer os, at vi kommer sikkert frem til den himmelske by. Kan man komme til at opbruge Kristi nåde? Tænker du måske. Kan nådes batteriet blive fladt?

Nåden slipper aldrig op

Spurgeon, han havde en god illustration på det her. Han sagde, forestil jer en mand, som står på et bjerg og frygter, at han ved at indånde ilten vil komme til at opbruge hele verdens ilt. Er det muligt? Nej. Manden kan ånde frit og dybt uden frygt. Kristi nåde er uudtømmelig. Kristus Jesus er rig og gavmild på nåde til dig og mig. 

Prøv lige at forestille dig, Paulus midt i hans krise med den her torn i kødet, hvad end det nu var, som Gud i sin visdom og alvidenhed havde tilladt at ramme Paulus, for at han ikke skulle blive hovmodig. En torn, som Paulus måtte acceptere og lide med, på trods af at han spurgte flere gange, tre gange, om den ikke nok må blive fjernet fra ham. Men Gud, Han havde et formål med den her torn i kødet på Paulus, og han lod den kærligt blive. Men midt i det her svære, ved den her torn i kødet, hvad sagde Jesus til Paulus? Den der torn? Altså, den må du altså, den må du altså selv klare. Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Nej, midt i Paulus magtesløshed, midt i hans krise og midt i den dybe frustration med hvad end det var, den her torn var. Der var Kristi nåde mere end nok for Paulus, Og netop dér kom Kristi magt til udfoldelse i Paulus liv. For Paulus måtte klynge sig til Kristus og ikke sig selv. 

I Ordsprogenes Bog 3 og vers 5 6 står der: 

"Stol på Herren af hele dit hjerte. Støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier." (Ordsprogenes Bog 3, 56)

Tornen i kødet på Paulus gjorde, at han stolede på Herren af hele sit hjerte, at han ikke støttede sig til sin egen indsigt og blev modige. Og midt i Paulus magtesløshed, idet han havde Kristus for øje. Så jævnede Gud Paulus stier og gjorde hans tjeneste endnu mere frugtbar og indflydelsesrig. Og hans vandring med Gud blev endnu mere vidunderlig og herlig og skøn. Har du torne i kødet, som du ikke forstår hvorfor Gud ikke fjerner dem. Måske er det noget, som Gud han tillader skal være der nu for en stund, måske resten af dit liv. Men Kristi nåde er der mere end nok, kære ven. Kristi nåde er dig nok. Hav ham for øje. 

Hvad med tyven på korset ved siden af Jesus, der beder indtrængende? Husk mig! Frels mig, Jesus! Hvad siger Jesus til ham?

Det går altså ikke, kære ven. Du har jo spottet og hånet mig hele dit liv. Du har levet hele dit liv i synd. Du har intet, intet udrettet for mig og mit rige. Og tiden er altså, den er altså løbet op for dig, og nu skal du få, som dine synder fortjener. Nej, det sagde Jesus ikke. Denne tyv, som intet godt fortjener. Som intet godt havde gjort for Jesus. Da siger Jesus til ham, i dag skal du være med mig i Paradis. Wauw! Hvilken nåde? 

Hvad med synkende Peter, der rækker hånden ud til Jesus i desperation, når troen fejler, og bølgerne tager modet fra ham? Hvad siger Jesus til ham? Åh nu ikke igen, Peter. Så lær det dog. Den her gang må du altså klare dig selv. Hvor har du dog lavet en brøler mange gange. Nej, Jesus. Han rækker sin hånd ud og hiver synkende og svage Peter op til sig i sikkerhed.

Kristi nåde omslutter os fra først til sidst. Vi ser det ikke altid. Vi mærker det ikke altid. Ofte føles det faktisk, som om han er umådeligt langt fra os. Ofte føles det, som om han måske straffer os på grund af de torne, vi har. Men han holder fast i sine egne. Han giver aldrig slip. Og i sin nåde, der drager han os til sig. Han holder os til sig. Han holder os fast. Så din daglige vandring med Gud i dit fællesskab med Sønnen, kære bror og søster. Mind dig selv dagligt, ofte igen og igen, mediterer over den sandhed, at han er fuld af nåde. At hans nåde er mere end nok for dig. At han ved sin nåde holder fast i dig. Også lige midt i de perioder i dit liv og i din vandring med ham, hvor du måske også føler dig plagede og ramt af diverse torne i kødet. Hans nåde er nok for dig. Hans stok og hans stav er din trøst. Han er med dig midt i mørkets dal, og du behøver derfor ikke at frygte, som Otto også læste for os i søndags. Han er dit lys og din frelse, et værn for dit liv, som vi læser i Salme 27. 

Lad også visheden om, at Kristi nåde, lad visheden om Kristi nåde fylde dig med en inderlig taknemlighed til ham. At i dit forhold til Kristus, at hans nåde hviler over dit liv. Lev din hverdag med taknemlighed til ham, at han har rakt sit nådes  scepter ud mod dig, og at hans gode hånd er over dit liv. Han vil ikke bare efterlade dig alene på din vandring, men han vil, som der står i Filipperbrevet 4, 19. Han vil fuldt ud give dig alt, hvad du har brug for af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus, til at tjene ham og vandre med ham. 

Gud vil ved sin magt give jer al nåde, som der står i Andet Korintherbrev 9, 8. Han vil give jer al nåde i rigt mål, så I altid og i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt. Han vil give dig al den nåde. Nok til hver eneste dag til at gøre hans vilje til at tjene ham, til at kæmpe mod synden, til at vokse i hellighed. Og derfor kunne Paulus også sige til Timotheus, sin lærling og unge søn i troen. Da kunne han sige til ham i 2. Timotheus 2, 1:

"Vær stærk ved nåden i Kristus Jesus."(2. Timotheus 2,1)

Lad også, Herre Jesu Kristi nåde give dig stor frimodighed i dit forhold til ham. Hebræerbrevet, 4, 16 opfordrer os til, at med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Og senere i Hebræerbrevet kapitel 10, vers 19 og 20 står der, at ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye levende vej, som han har åbnet for os i Kristus. 

Er du frelst? Er du et Guds barn? Så har du og jeg direkte og fri adgang til himlens trone. Kære ven, kære bror og søster. Sikke en rigdom. Sikke et privilegium. Sikke en glæde. Sikke en trøst vi har adgang til i kraft af Kristi nåde. Og lad også visheden om Herren Jesu Kristi nåde fylde dig med en passioneret, men inderlig glæde over, at høre ham til. Må det være det, der driver dig i din dagligdag, må du give dig selv hen med en passioneret glæde for ham. Må du give dig selv hen for ham, som gav sit alt for dig.  

Hebræerbrevet 12, 2-3 siger at Ham, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. 

Hold jer ham for øje. Troens banebryder og fuldender. Hold dig ham for øje. Se hen til ham. Klynge dig til ham hver eneste dag. Tilbring tid i hans dyrebare ord. Ord som helliger, styrker og renser dig. Se hen til ham og tilbring tid dagligt i bøn til ham. Se hen til Jesus hver eneste dag. Tilbring tid med ham hver eneste dag, og du vil ikke blive træt i troen eller miste modet. 

Så må vi alle i vores fællesskab med synd må vi alle, som der står i Anden Petersbrev 3. Af dem må vi vokse i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Amen. Det var fællesskab med Sønnen. Fællesskab med Helligånden. Lad os kigge på det, her til sidst. 

Helligåndens fællesskab

Andet korintherbrev 13:13, Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle. 

Helligåndens fællesskab. Kort før sin korsfæstelse forberedte Jesus sine disciple på, at tingene ikke ville gå, som de havde forestillet sig. Jesus skulle snart give sit liv som løsesum for mange. Han skulle korsfæstes. Han skulle begraves og derefter opstå fra graven og igen for derefter at forlade dem ved sin himmelfart. Han vidste, at tiden fremover ville være fuld af prøvelser. Verden ville være imod disciplene. Der ville være modstand og forfølgelse. Det ville ikke være nemt. Men han lovede dem, at efter at han var taget tilbage til sin fader, at han så ville sende hjælperen, at han ville sende Helligånden. Lige så villig som Jesus var til at lade sig sende og blive menneske og påtage sig rollen som Guds offerlam og forløser.Lige så villig var Helligånden i at lade sig sende af Faderen og Sønnen og påtage sig rollen som hjælper og trøster. 

Der er flere punkter, som Bibelen nævner, hvorved vi nyder fællesskab med Helligånden, og hvor det kommer til udtryk. Bl.a. så sker det passivt. Det sker passivt i den forstand, at før frelsen var vi jo døde i vores synd, og vi kunne intet bidrage til vores frelse. Men så kom der en dag, hvor vi hører evangeliet. Vi har måske hørt det mange gange, men så hører vi evangeliet igen. De gode nyheder. Det er som om, at når vi hører det. Så kan vi pludselig forstå det. Der er sket noget i os. Pludselig er der et eller andet, der vokser inde i os. En spirende tro, der flammer op i os. Og det budskab, man før havde hørt og måske aldrig rigtig troet eller forstået og måske endda været fjendtlig overfor, ligegyldig overfor. Det kommer nu til live i én. Pludselig mærker man tyngden af sin synd. Man bliver ramt af en erkendelse, at man har syndet mod en hellig Gud og står straf skyldig foran ham. At man forstår, man fortjener Guds straf. Man fortjener helvede. Man forstår nu behovet for renselse og for tilgivelse. Og pludselig indser man, at Gud han er jo en hellig Gud, som står synden imod, og at man har brug for frelse, mere end noget andet i livet mere end noget andet. Man er villig til at sælge alt hvad man har for at købe den ene perle, man er villig til at efterlade alt for at få Guds frelse. 

Man vender sig mod Kristus i tro, man bøjer sine knæ for Gud. Man bønfalder ham om tilgivelse. Velvidende at man intet kan gøre for sin egen frelse, man vender bort fra sin tidligere syndige livsstil, og man sætter sin lid til ham alene, til Kristus Jesus og hans nåde. Og pludselig er der sket noget. Pludselig er der sket noget. Hvad var det lige, der skete? Man er blevet født på ny. 

Helligånden bringer liv der, hvor der før var død. Han åbner hjerter. Som vi f.eks. læser det i i Apostlenes Gerninger kapitel 16 om Lydia, hvis hjerte blev åbnet. Et hjerte, der før var lukket for evangeliet. Det åbner Gud og gør det blødt og modtageligt. Og Helligånden kommer med sin livsforvandlende kraft og gør døde knogler levende, som vi læser i Ezekiel 37. Han gør dem levende igen. Han fjerner vores sten hjerte, som vi læser i Ezekiel 36. 

Et hjerte som er koldt og hårdt og i modstand mod Gud og dødt over for Gud og erstatte det med et levende hjerte. Et levende hjerte af kød. Et hjerte, der er blødt og pulserende. Et hjerte, der elsker Gud og banker for ham. 

Som Romerbrevet 8, 9 siger, så tager han, Helligånden bolig i en. Vi bliver et tempel for Helligånden. Som Første Korintherbrev 3 taler om. Han tager bolig i den, der hører Kristus til. Den, der sætter sin lid til Kristus alene for sin frelse i ham, i hende. Der vil Helligånden tage bolig. Den troende bliver et tempel for Helligånden, og hans ånd i vores hjerter gør, at vi kan råbe ud til Gud i oprigtighed. Abba Fader. Vi bliver adopteret ind i Guds familie. Gud Fader bliver vor himmelske Fader. Helligånden tager bolig i os. Ved Helligånden får vi barnekår. Som Efeserne kapitel 1 taler om. Vi får barnekår. Og Galaterbrevet taler om, han vidner i vores ånd, at vi virkelig er Guds børn, at vi er elsket af Gud, og at vi tilhører ham. Vi bliver en del af en ny himmelsk familie. Helligånden hjælper den troende med at lære Kristus at kende. Med at vokse i hellighed og med at lære og huske Kristi ord. Og han vil hele tiden pege mod Kristus og herliggøre ham. Som Johannes 16, 14 siger. Og han vil, som der står i Romerbrevet 5, 5. Han vil, udgyde i vores hjerter, Guds kærlighed. 

Den er allerede blevet udgydt i dit hjerte, hvis du tror på ham. Måske mærker du det ikke lige hver dag. Lige så stærkt og kraftigt. Måske er det ikke lige altid, din erfaring som et Guds barn, at du mærker den her kærlighed. Men faktum er, at Gud kan ikke elske dig mere, end han gør lige nu. Han kan ikke give dig mere kærlighed, for han har givet sig fuldstændig af sig selv. Helligånden har udgydt Guds kærlighed i dit hjerte. Han kan ikke elske dig mere, end han allerede gør. Han kan ikke give sig selv mere hen for dig, at han allerede har givet dig en kærlighed, som er uendelig og uudtømmelig. Og han overøser sine børn med en konstant kærlighed, så det flyder over. Helligånden hjælper os til at forstå og erfare dette.

Men måske er der bjælker i vores hjertes øjne, der forhindre os. Måske har vi til tider stået Helligånden imod og måske har synd på nogle områder forhærdet vores hjerte og gjort os det mindre følsomt. Men sandheden er, at Helligånden har udgydt Guds kærlighed i vores hjerter. En virkelighed, vi kan holde fast i. Vi kan dvæle ved og takke Gud for, og en sandhed, der også tilskynder os til, at hvis der er synd i vores liv. Åh, hvor må vi være hurtige til at omvende os og vende os mod Gud. Og han vil tilgive os og rense os. Vidunderligt. 

Hvor er den treenige Gud vidunderlig, Guds kærlighed, som vi ser den i Faderen og Kristi nåde. Og Helligåndens nærhed og fællesskab i vores liv. Hvilken rigdom, Gud giver os fattige tiggere. Hvilken glæde det er, at vi må få lov at kende ham og nyde fællesskab med ham i vores dagligdag. Hver dag, hele dagen, altid og til evig tid. 

Herren, Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle. Amen.