Hvad vil det sige, at være skabt i Guds billede?

Har du nogensinde overvejet, hvad det betyder at være skabt i Guds billede? Dette spørgsmål er fundamentalt og afgørende, da det bringer os tilbage til begyndelsen og udfordrer vores forståelse af menneskets væsen og ontologi. Er vi, som nogle ateister hævder, blot højtudviklede dyr? Hvis det er tilfældet, hvad giver os da vores værdi? Er det vores udviklingsniveau? Og hvis ja, betyder det så, at en udviklingshæmmet har mindre værdi? Betyder det at voksne er mere værd end børn? Logisk set, inden for et ateistisk og naturalistisk verdenssyn, ville det være tilfældet. Heldigvis opererer vores samfund ikke konsekvent efter de logiske implikationer af ateismen.

Hvad er et menneske?

Hvad gør det værdifuldt?

Men den ideologiske indflydelse er i høj grad til stede i vores samfund og har vidtrækkende konsekvenser i forhold til etiske overvejelser, især når det kommer til spørgsmål som abort, aktiv dødshjælp og andre etiske dilemmaer, der kræver en objektiv standard. Grundlæggende set hænger mange etiske overvejelser i vores samfund sammen med en sondring omkring menneskets ontologi. Hvad er et menneske? Hvad gør det værdifuldt? Har det et formål og en mening i verden ud over elementerne i Maslows behovspyramide?

Francis Schaeffer, en kendt kristen tænker og apologet, har sagt, at hvis han kun havde en time med en ikke-troende, ville han bruge de første 55 minutter på at forklare, hvad det vil sige at være skabt i Guds billede, og de sidste 5 minutter på at dele evangeliet. Dette princip er velovervejet; uden forståelsen af vores oprindelse kan vi heller ikke forstå vores formål, meningen med livet og løsningen på vores ultimative problem, nemlig synden som adskiller os fra Gud. Schaeffer sagde, at humanismen, som begynder med mennesket som omdrejningspunktet, ikke giver os et svar på dets mening. ”Derimod, hvis man begynder med bibelens standpunkt, at mennesket er skabt af Gud og i Guds billede, så er der et grundlag for menneskets værdighed.”[i]

Så lade os gå tilbage til begyndelsen og se på hvad vores skaber siger i sit Ord. 1 Mosebog 1,26-27:

"Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«  Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem."

En bibelsk Antropologi: menneskets sande væsen

I disse vers præsenteres vi for en bibelsk antropologi, altså en sand, bibelsk forståelse af, hvad mennesket er, og hvordan dette er knyttet til skabelsen og forholdet mellem skaber og skabelse. Dette er fundamentalt for det kristne verdensbillede. Gud har skabt os, og vi er Guds skabninger. Den måde, hvorpå vi er skabt, definerer os som mennesker; hele menneskeheden er skabt som mand og kvinde og har af Skaberen fået givet værdighed, godhed, samvittighed og ansvar.

Vi er skabte væsner, men vi er unikke i forhold til den øvrige skabelse. Det, der adskiller os, er, at vi er skabt i Guds billede; vi har både krop, ånd og sjæl, og vi har fået evnen til at skabe og forvalte livet samt herske over skaberværket. Vi har fået en samvittighed, så vi kan skelne mellem godt og ondt, og dermed evnen til at dømme retfærdigt. Denne egenskab afspejles også i vores retssamfund, hvor love og regler har til hensigt at regulere livet til alles bedste. At disse love og regler ikke er indrettet til at beskytte det ufødte barn imod de dødelige konsekvenser af provokeret abort, er en af de paradokser i samfundet som afslører, at det ikke opererer efter en bibelsk antropologi om mennesket. Dette skyldes indflydelsen af et menneskesyn, som ikke anerkender at mennesket er skabt i Guds billede. Det ser snarere mennesket som produktet af tilfældige kemiske processer uden personligt ophav og uden nogen højere mening. Hvis det tjener de stærke at fjerne de svageste, så må det ske uden nogen moralske skrupler. Det er ideologiens rationale, men som sagt, bliver den ikke konsekvent anvendt i vores samfund. At grænserne flyttes derimod, er der ingen tvivl om. Og det går kun i en mere og mere diabolsk retning. Modsvaret til den udvikling er og kan kun være kristendommen og det kristne verdensbillede. Dette verdensbillede giver os et menneskesyn der forstår, at vi er skabt af Gud med et skaber-skabning-forhold, og derfor er vi designet med kapaciteten til at kende Gud og hans verden. Dette kendskab opnås gennem to Gudgivne åbenbaringskilder: skabelsesåbenbaringen og speciel åbenbaring.

Den specielle åbenbaring er Guds åbenbaring af sig selv i sit ord. På grund af syndefaldet er denne åbenbaring ikke umiddelbart åbenlys for mennesker. Denne verdens Gud har blindet menneskers øjne, så de ikke ser den (2 Kor 4,4). Men for dem, som kaldes af Gud ind i en frelsende relation til deres Skaber, åbnes deres øjne til at se og erkende Gud gennem hans specielle åbenbaring: hans hellige Ord.

Menneskets unikke værdi og ægteskabets rolle

Uanset om mennesker kender Gud i en frelsende relation eller blot gennem skabelsesåbenbaringen, har de en særlig værdi, fordi de er skabt af Gud. For eksempel er buddet om ikke at slå ihjel direkte knyttet til sandheden om, at vi er skabt i Guds billede. På samme måde er definitionen af ægteskab som en forening mellem en mand og en kvinde baseret på denne sandhed. Homoseksualitet beskrives i Bibelen som en vederstyggelighed, fordi det er en livsstil, der strider mod Guds design af mennesket som skabt i hans billede.

At være skabt i Guds billede betyder, at vi er skabt efter en standard, der skal ære den Gud, vi er skabt af. Dette gør os som mennesker unikke sammenlignet med resten af skabelsen. Der er en kvalitativ forskel mellem dyr og mennesker. Vers 26 af 1 Mosebog 1 viser, at den eksistentielle forudsætning for vores eksistens som skabte mennesker, er den guddommelige, inter-trinitariske rådslutning – den beslutning mellem de tre personer i Guddommen om at skabe mennesker i deres billede, så de ligner dem.

Samfundets grundsten:

Ægteskabet og kernefamilien

Dette betyder, at vi ikke er skabt som isolerede individer, men vi er skabt til at have fællesskab med andre individer og indgå i relationer af pagtsmæssig karakter, som det ses i ægteskabet. Ægteskabet og kernefamilien er derfor grundstenene i et velfungerende samfund. Djævelen hader ægteskab, fordi det afspejler Guds design og vilje. Bibelen siger, at Gud hader skilsmisse (Mal 2,16), hvilket understreger vigtigheden af ægteskab som en refleksion af Guds orden.

Guds livsånde og menneskets afhængighed

I 1. Mosebog 2,7 ser vi, hvordan Gud handlede på rådslutningen i guddommen ved personligt at skabe og forme mennesket og indblæse sin egen livsånde i det, så det blev et levende væsen. Dette betyder, at grunden til, at mennesker lever, ånder og eksisterer som mennesker, er, fordi de har Guds livsånde i sig. Mennesket kan i sin synd fornægte og håne Gud, men hver gang det gør det, er det afhængig af Guds livsånde. Som en har sagt, for at slå Gud i ansigtet, må mennesket først kravle op på hans skød. Vi er således afhængige af Gud for overhovedet at kunne forkaste ham.

Når mennesker gør oprør mod Guds design, som for eksempel ved skilsmisse, har det ødelæggende konsekvenser. Denne afhængighed af Gud viser sig både i vores behov for hans livsånde og i de negative konsekvenser, der opstår, når vi går imod hans vilje og orden. Den vidner om, at vi som mennesker er skabt i Guds billede og at uanset hvor meget et menneske foragter Gud, kan det ikke løbe fra den kendsgerning.

Det guddommelige billede og menneskets kald

Det guddommelige billede indebærer en relation mellem Gud og mennesker, der bygger på et pagtsforhold – Gud som vores skaber, der trofast relaterer sig til os i denne egenskab, og os som hans skabninger, der kaldes til trofast og villigt at følge vores Skabers anvisninger. Udtrykket "billede" indikerer, at vi som mennesker har en særlig position i forhold til Gud. Han skabte os ikke blot til at leve, men også til at herske; til at forvalte hans skaberværk med myndighed og retfærdighed.

Udtrykket "lighed" indikerer relation snarere end position. Vi er kaldet til at udøve myndighed i verden, motiveret af kærlighed til Gud og vores medmennesker. Derfor er et angreb på et menneske ikke bare et angreb på et isoleret individ, men et angreb på Gud, da vi er skabt i hans billede. Det er dette Imago Dei, Guds billede, der gør mennesket så værdifuldt.

Værdighed, kærlighed og forvalterskab

At være skabt i Guds billede betyder, at vi er skabt med en enestående værdi og med den oprindelige hensigt at kende og elske Gud i en pagtsrelation. Som hans "billeder" eller repræsentanter i verden er vi kaldet til at herske over og forvalte hans skaberværk, motiveret af næstekærlighed. Når vi virkelig kender og elsker Gud, bliver vi formet efter hans billede. Synden, derimod, får os til at hade Gud og ødelægge hans billede i os selv, hvilket gør os selvdestruktive.

Kærlighed til Gud genopretter det ødelagte og giver os hans tanker, som de ufejlbarligt kommer til udtryk i hans Ord. Guds vilje for os bliver til vores vilje for os selv og hinanden. Dette giver os visdom til at forvalte alt, hvad han har betroet os, på den rigtige måde.

Det kaos, vi ser i samfundet med den kønsideologiske kamp om ligestilling, retten til at identificere sig med et valgfrit køn, kønsskifte, fosterdrab, og perversioner som pornografi og prostitution, er udtryk for menneskets syndige oprør mod Gud. Mennesket har forkastet det skaberdesign, det ikke kan løbe fra. Den eneste vej ud af dette kaos er at vende tilbage til det, vi er skabt til at være: mennesker skabt i Guds billede, med den hensigt at kende og elske Gud og elske vores næste som os selv.

Guds billede og evangeliets genoprettelse

At mennesker er skabt i Guds billede, giver dem en iboende værdighed og værdi for Gud. Evangeliet åbenbarer, at Gud elskede verden så meget, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16). På trods af menneskets forsøg på at ødelægge Guds billede ved at forvride og pervertere hans design på mange måder, kalder Gud mennesker tilbage til hans oprindelige design gennem Jesus Kristus, som døde for syndere.

Vi er skabt til at være i relation med Gud og afspejle, hvem han er; at være ”levende billeder” af ham, der repræsenterer ham for verden. Alle mennesker er skabt i Guds billede, men ikke alle repræsenterer Guds billede, fordi de har syndet og mistet Guds herlighed. Deres billede er blevet forvrænget. Men evangeliet kalder og tilbyder mennesker fuld genoprettelse, så de igen kan herliggøre Gud i Kristus Jesus.

Som nævnt er mennesket skabt i Guds billede, men synden har forvrænget dette billede. Det er ikke helt ødelagt, men det repræsenterer ikke længere Guds oprindelige design. For at et menneske kan vende tilbage til Guds design, må det erkende sin egen moralske ansvarlighed for at have forsøgt at ødelægge dette design. Det må forstå, at det har syndet imod Guds standard og modarbejdet den hensigt, Gud havde fra begyndelsen.

Kun én person, Jesus Kristus, som er det fuldstændigt perfekte billede af Gud, kan genoprette det ødelagte billede. Jesus, Gud iklædt kød og blod, levede i fuld overensstemmelse med Guds standard og repræsenterede ham perfekt, hvilket den første Adam fejlede i. Jesus, den anden Adam, døde i stedet for syndere og bar straffen for mennesker, som havde angrebet Guds billede gennem deres synd og oprør. Efter hans død og opstandelse, kalder den opstandne og sejrrige Herre, som både er Gud og menneske, mennesker til at vende om til ham og komme tilbage til Guds oprindelige design for dem.

Så, her er et spørgsmål til dig, kære læser: Har du vendt dig om fra synd og sat din lid til Jesus, som den eneste mulige frelser? Har han genoprettet dig til det, du var skabt til at være; et menneske der kender og elsker Gud? Hvis ikke, så forstå, at uanset hvilke synder du har begået; uanset hvordan du har modarbejdet Guds design og vilje for dig, så er der tilgivelse og genoprettelse at finde hos Jesus. Han er den usynlige Guds billede, al skabningens førstefødte, ved hvem alting er skabt og ved hvem alt består (Kol 1, 15-17). Vend om til ham og tro på ham, så skal han genoprette dig fuldt ud!

[i] Schaeffer, Francis. How Should We then Live? The Rise and Decline of Western Thought and Culture, Wheaton, IL: Crossway Books, 1979: 130.