Jesus åbner blinde øjne
Jesus han gør, hvad der er fuldstændig umuligt for hjælpeløse mennesker i deres hjælpeløse tilstand. Jesus gør det i denne mands liv, som han hverken selv kunne gøre eller nogen andre mennesker kunne gøre for ham. Han giver den her mand øjne til at se. Det er et skabelses mirakel, faktisk.
Vi åbner et nyt kapitel her i Johannesevangeliet i dag med det niende kapitel. Det er et kapitel, som vi skal dykke ned i hen over de næste tre prædikener i Johannesevangeliet.
Men en af de ting, som vi har gjort indtil nu igennem Evangeliet og fortsat skal gøre, det er, at vende tilbage til udgangspunktet. Det er Evangeliets formål, som vi også så på den i allerførste prædiken og har repeteret flere gange hen ad vejen. Nemlig det som det her handler om, at mennesker må høre Evangeliet og komme til tro på Evangeliet.
Johannesevangeliet kapitel 20, vers 31, siger Jesus gjorde også mange andre tegn end dem, som er skrevet her. Og så siger Johannes i vers 32, at det, som er blevet skrevet, altså det, som han har valgt at skrive ud af de mange ting, som han kunne have skrevet om, det havde den hensigt, at mennesker, som læser Evangeliet, som hører Evangeliets ord, må tro, at Jesus er Kristus. Og at de ved den tro på, at Jesus er Kristus, Guds Søn må få liv i hans navn. Det er formålet. Amen.
Man kan sige det på en anden måde; hvad er formålet med Evangeliets forkyndelse? Formålet med Evangeliets forkyndelse er, at syndere må komme til omvendelse.
Formålet med Evangeliets forkyndelse er, at fanger må sættes fri, at vildfarne må finde hjem, at vantro må tro til frelse. At døde skal leve, at blinde skal se. At de skulle se, at det alene er Jesus Kristus, Guds Søn, der bringer tilgivelse til syndere. Frihed til fangerne, lys til vildfarne, frelse til fortabte, liv til døde og syn til blinde. Jesus er den eneste frelser, det eneste håb, den eneste vej.
I Johannesevangeliet, så ser vi den sandhed åbenbaret på flere forskellige måder gennem Jesu eget liv, hans vidnesbyrd gennem hans underfulde gerninger, som bekræfter vidnesbyrdets troværdighed.
De underfulde gerninger skaber nye vidnesbyrd, hvoraf vi i dag skal høre en af dem fra en blind mand, hvis øjne Jesus åbner. Det er temaet i det niende kapitel, som i vores bibel har fået overskriften: "Helbredelsen af den blindfødte".
De ville ikke tage imod
Men før vi kigger ind i dagens tekst, som er de første 12 vers her i kapitel 9. Så lad os tænke over, hvordan kapitel 9 hænger sammen med det, som er gået forud og det som kommer efter.
Det sidste, vi så i det ottende kapitel, var afslutningen på en længere interaktion, som Jesus havde med de religiøse ledere, der begyndte allerede helt tilbage i kapitel 7.
Hvordan var det, interaktionen med de religiøse ledere sluttede? Den sluttede med Jesu forkyndelse af sig selv som den, der bærer Guds navn. Jeg er, den jeg er, som var der før Abraham blev født. Den jeg er, hvis ord man må høre, og hvis ord man må holde fast ved, hvis man ikke skal se døden, men have evigt liv, kapitel 8 vers 51.
Vi så, hvordan reaktionen fra de religiøse ledere på den forkyndelse den var. Den reaktion den viste at deres øjne, i forhold til den revolutionerende sandhed som Jesus forkyndte om, deres øjne var fuldstændig blinde.
De kunne ikke se det, de ville ikke se det, de ville ikke høre det. De vil ikke tage imod det, det at Jesus skulle være "den jeg er". Og som også fortsætter i kapitel 10, hvor Jesus han siger: "Jeg er døren. Den, der går gennem mig, skal blive frelst" kapitel 10 vers 9. Vi ser de her 7 "Jeg er" udsagn igennem Johannesevangeliet.
Så i kapitel 9 gør Jesus denne her problematik, omkring det, at mennesker ikke vil se eller kan se, den gør han meget visuel og konkret her. Man kan sige helt bogstaveligt, så gør han det helt jordnært. Et lille ordspil, der refererer til vers 6. Han gør det nemt at forstå. Hvordan gør han det? Jamen, lad os lige prøve at læse teksten en gang mere her.
"På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: "Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?" Jesus svarede: "Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham. De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys." Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, (der har vi de jordnære her) smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: "Gå hen og vask dig i SiloaDammen!" Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se. Naboerne og de, der ellers var vant til at se ham som tigger, sagde nu: "Er det ikke ham, der plejer at sidde og tigge? Nogen sagde: "Jo det ham." Andre sagde: "Nej, han ligner ham bare." Selv sagde han: "Det er mig." Så spurgte de ham: "Hvordan blev dine øjne åbnet?" Han svarede: "Den mand, som hedder Jesus, lavede dynd og smurte det på min øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloa og vask dig. Da jeg så gik derhen og vaskede mig, kunne jeg se." "Hvor er han?" Spurgte de. "Det ved jeg ikke," svarer han." Amen. (Johannes Evangeliet 9,1-12)
Sandheden sætter fri
Den her indledende del af beretningen kan man se i fire afsnit. Det første er det store spørgsmål, som Jesu disciple stiller til Jesus her i forhold til den blindfødte.
Det næste det er så Jesus' svar, og hvordan er det Jesus han svarer? Siger han til disciplene: "Arh, de der store teologiske spørgsmål sådan nogen skal i ikke stille, i skal bare elsker mig." Er der nogen af jer, der har hørt det? I skal ikke tænke så teologisk i skal bare elske Jesus.
Nej, det er ikke sådan Jesus han svarer. Han svarer faktisk meget teologisk. Han svarer, i henhold til den frelsesplan, som vi ser folde sig ud i skrifterne. Den måde, som Gud han har åbenbaret sig. Hovedpersonen i den frelsesplan er vers 5: "verdens lys", og det er det tredje afsnit.
Så det endelige og fjerde afsnit det er, at den blindes vidnesbyrd om sin helbredelse, som vi ser fra vers 8 til 12. Det her sidste afsnit er set i forhold til hele kapitlet. Det er også det første afsnit af fire afsnit i kapitlet, med den her frem og tilbage udveksling, der er omkring den blindefødtes helbredelse. Så det kommer vi til næste gang. Men lad os starte med at se på det her store spørgsmål, som disciplene de rejser.
Jeg vil bare sige, at det her med at stille spørgsmål og stille store teologiske spørgsmål og hungrer efter svar er faktisk sundhedstegn. Det er noget, jeg vil opfordre os alle sammen til at gøre. Til at tænke de store tanker, til at stille de store spørgsmål, til at søge efter svar. Fordi det er det Gud han ønsker at give os; svar, og vi har svarene i hans ord.
Det er tegn på, at man ikke ønsker at være blind over for Guds sandhed, men at man ønsker at lære sandheden at kende. Er det ikke også det, vi så i kapitel 8 vers 32, at vi skal lære sandheden at kende? Når vi gør det, så er det det, der sætter os fri.
Dem, der insisterer på at leve i uvidenhed, de insisterer faktisk på at leve i fangeskab. Fordi det er sandheden, der sætter fri. Amen. Vi er kaldet til frihed brødre og søstre så lad os se på det store spørgsmål.
Det handler ikke om hvad mennesket har gjort eller gør
Vi læser de første to vers her:
"På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: "Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind." (Johannes Evangeliet 9,1-2)
Det første vers her sætter scenen for situationen. Jesus han er på vej, og hvis vi kobler det sammen med det, vi har set tidligere i kapitel 8, og det, vi også kommer til at se i kapitel 10, så er Jesus måske nok stadigvæk i Jerusalem. Vi ved det ikke helt, men det kan meget sandsynligt være, at han er i Jerusalem.
Det er storbyen, der er mange mennesker. Han går sammen med sine disciple og her ser Jesus så en mand, som der står, der har været blind fra fødslen.
Historien melder ikke noget om hvordan de fik den information omkring at han var født blind. Måske havde de mødt nogle af naboerne, som vi læser om i kapitel 8, og de havde snakket med dem, og de havde så fortalt om ham her manden. Eller måske var det bare Jesus, der fik fortalt sine disciple det, fordi Jesus, han ved jo sådan nogle ting. Han var der jo, for Abraham blev født, så måske var det bare Jesus, der sagde det.
Hvorom alting er, så er det den her detalje, at manden er født blind, der rejser det her store spørgsmål hos disciplene, som de nu stiller her i vers 2, hvor de spørger: "Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?"
Jeg tror godt, at vi alle sammen kan sætte os ind i disciplenes sted her i forhold til det her med at være nysgerrige. Jamen hvad er forklaringen her? Hvordan hænger det sammen?
Nogle af jer kender det måske fra jeres børn. Jeg ved, nogle af jeres børn er kommet i den alder, hvor de begynder at stille de store spørgsmål og gode spørgsmål, og det skal vi bare opfordre til og give dem gode svar på.
Ligesom den her lille Kasper på 5 år, der er ude og spise med sin far på café. Han spørger sin far: "Far, hvorfor er vi her?" Og faren siger: "Vi er her for at spise frokost", og drengen siger: "Nej hvorfor er vi her på jorden? På planeten." Så det er de store spørgsmål, vi snakker om her.
Tænk at være sammen med ham, der rent faktisk har skabt planeten og så får lov til at stille ham spørgsmål. Det ser vi med disciplene her. De stiller ham et spørgsmål som er meget umiddelbart. Der må være en forklaring på det her.
Men læg mærke til, hvor lukket og specifikt spørgsmålet også egentlig er her. De kunne lige så godt have sagt: "Jesus, siden der er kun er to mulige svar her; at den her mand enten er blind, fordi han har syndet eller er blind, fordi hans forældre har syndet. Siden der kun er to muligheder, hvilken én af de to eneste svar er det rigtige svar?" Det kunne lige så godt have spurgt på den måde.
Så disciplenes lukkede tankegang afsløret i deres spørgsmål her, fortæller lidt omkring deres grundlæggende antagelser. En af de antagelser er, at sygdom og synd er uløseligt forbundet.
Helt overordnet set i forhold til syndefaldets konsekvenser, så har de jo egentlig ret i den antagelse. Der er en uløselig kobling mellem synd og sygdom. Hvis ikke der havde været, et syndefald, så var der heller ikke været synd, og så har der ikke været sygdom.
Det er også korrekt, som Bibelen vidner om, sygdom og lidelse hos en person, det kan godt være et resultat af synd. Det ser vi i skriften. Men det er ikke Bibelens lære, at alt synd og al lidelse, altid kan spores tilbage til en eller flere specifikke synder i et menneskes liv, og det ser vi bl.a. med Jobs Bog. Det er ikke det Guds ord lærer os generelt.
Derfor så dur den her fifty-fifty antagelse, som disciplene har i deres spørgsmål; enten så er det manden, der har syndet, ellers er det forældrene, den duer ikke.
Det vil sige, hvis vi fokuserer på disciplene, så det de har brug for, det er selvfølgelig, eller de ønsker at få et svar på deres spørgsmål. Men det, de egentlig har brug for også, det er at blive udfordret på deres grundlæggende antagelser, blive udfordret på deres tankegang.
Det tror jeg også du og jeg kan genkende fra vores eget liv. Det her med at blive udfordret på den måde, som vi tænker på. Det er dét, Guds ord gør ved os. Når vi hører Guds ord, når vi læser Guds ord, så bliver vores tankegang udfordret.
Det her med at forstå, at vores behov for forvandlingen bliver opfyldt, når vores sind bliver fornyet som Romerbrevet 12,2 taler om. At vores sind bliver fornyet, vores tankegang bliver fornyet ved Guds ord. Når Guds ord former hele vores udsyn og vores perspektiv og indstilling.
Her kommer Jesus bare med Guds ords visdom, i den måde han svarer her i vers 3, som vi læser:
"Jesus svarede: "Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er for at Guds gerninger skal åbenbares på ham."" (Johannes Evangeliet 9,3)
Når man læser den første del af sætningen her i Jesu svar, så kan det lyde som om, at Jesus han siger, at hverken manden eller hans forældre har syndet, altså nogen sinde har syndet. Men det er selvfølgelig ikke det, som Jesus kommunikerer her.
Vi ser i kapitel 5, at han sagde til den syge mand, som han helbredte ved Betesda dam. Han sagde til ham i vers 14: "synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre." Så der ser vi klart, at synd spiller en rolle.
I kapitel 8 sagde han til de skriftkloge og farisæerne: at de kunne kaste den første sten på kvinden grebet i ægteskabsbrud, hvis de selv var uden synd.
I kapitel 16 taler Jesus om formålet med at sende talsmanden Helligånden, og hvad var formålet? Det var, at verden skulle overbevises om synd og om retfærdighed og om dom.
Så det er helt klart, at Jesu lærer, at syndefaldet har gjort hele verden, har gjort hele menneskeheden til syndere, og at både den mand og hans forældre er selvfølgelig syndere ligesom alle andre.
Men det Jesus fremhæver med sin formulering her i vers 3, det er at det ultimative formål med den her situation, det er ikke, hvad mennesker har gjort eller gør, men det er, hvad Gud gør og har til hensigt at gøre.
Med andre ord det er Guds frelsende gerning i denne mands liv, og i dem som han har udvalgt sig, som er den ultimative årsag for Guds gerninger.
Guds gerninger åbenbares
Den sidste del af verset siger her, at Guds gerninger skal åbenbares på ham. Her kan vi lægge mærke til ordet gerninger i flertal. Det er Guds gerninger som bliver åbenbart. Fordi en ting er det forestående fysiske mirakel, som vi skal se i denne blind mands liv.
Et endnu større mirakel, vi ser, det er i vers 38, når den her mands sjæl bliver frelst, når denne mands åndelige øjne bliver åbnet, og han tror til frelse. Han tror på Kristus, han tror på ham, som har helbredt ham.
Så er der hans vidnesbyrd, det er også en gerning, Gud gør igennem det, at han vidner for naboerne. Han vidner over for jøderne. Han vidner over for sin familie og så hele den her situation, der kommer til at berøre Jesu disciple og inspirere dem og i virkeligheden faktisk åbne deres øjne for, hvem deres mester er, og hvad hele hans frelsesplan går ud på.
Så vi kan tale om Guds gerninger her. Der er mange ting, der sker her, så det er ikke bare en isoleret mirakuløs gerning. Nej, det er en del af Guds åbenbaring af sine gerninger, som åbenbarer, hvem Jesus er, som vers 5; verdens lys. Amen.
At Jesus kommer til at åbne den blinde mands øjne. Det er ikke bare et udtryk for Guds barmhjertighed, sådan spontant, i et bestemt øjeblik her, hvor Jesus han går i Jerusalems gader og sådan tilfældigt stopper han op, og så ser han den her mand, og så beslutter han sig for at vise denne her mand barmhjertighed. Nej, det var et tegn. Et tegn, som Gud havde bestemt skulle ske her, som skulle stadfæste det bibelske løfte, at et lys var kommet til verden for at oplyse mørket.
De som vandrer i mørket, skulle se det her store lys og forstå, at nu er Messias den lovede, han er kommet. Nu bliver Guds løfter opfyldt. Nu kan vi se, hvor vi før vandrede i blinde. Nu er vores øjne åbnet. Nu forstår vi Guds løfte. Nu forstår vi, at det er Messias Kristus, der er omdrejningspunktet for Guds gerninger, som skal åbenbares.
Som vers 4 siger, så er det det, som Jesus blev sendt af Faderen for at gøre så længe det dag. Det vil sige så længe, at Jesus han stadig er med dem her, så er hans kald, hans opgave det er at være verdens lys. At åbne blinde øjne.
Som vi også så i kapitel 8 vers 12, med løftet om, at dem som følger Jesus, aldrig skal vandre i mørket, men have livets lys.
For at demonstrere, at det her lys, ikke bare er en eller anden højtflyvende abstrakt metafor, som Jesus taler om her, så bringer Jesus sit lys ind i en mands liv. Helt konkret en mand, som har været blind siden fødslen. Nu gør han noget, som er helt mærkbart og forståeligt.
Vi læser i vers 6 til 7 her: "Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: "Gå hen og vask dig i Siloadammen!" Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se."
Den nye skabelse i Kristus
Hvad er det, vi har set i kapitel 7 og 8? Vi har set seende mennesker aktivt slå Guds lys imod. Her kommer Jesus til et menneske, som godt ved, at han er fuldstændig hjælpeløs i forhold til hans handicap. Han kan ikke gøre noget ved sin egen situation. Han ved godt, at han ikke formår at kunne ændre den tilstand, han er i. Han er født med den her tilstand.
En stærk reminder om den tilstand, som vi er født i. Vi er født i en tilstand af synd, uden håb og uden Gud, hvis ikke det var for Kristus, der greb ind.
Så Jesus han gør hvad, der er fuldstændig umuligt for hjælpeløse mennesker i deres hjælpeløse tilstand. Jesus, han gør det i den her mands liv, som han hverken selv kunne gøre eller nogen andre mennesker kunne gøre for ham. Han giver den her mand øjne til at se. Det er et skabelses mirakel, faktisk. Han giver ham nye øjne, som kan se.
Det minder os om, hvordan mennesket blev skabt. Gud Han skabte os. Gud skabte mennesket, som vi læser om i Første Mosebog kapitel 2 og vers 7, at han tog noget jord og formede mennesket ud af det jord.
I den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, man kalder Septuaginta. Der er det her ord, som vi oversætter til jord i Første Mosebog 2,7 det det samme ord, som vi oversætter i vores tekster med "dynd" i vers 6.
Der ser vi, det man kalder en allusion til Det Gamle Testamente og til skabelsen. Den første skabelse peger frem mod den den nye skabelse. Den nye skabelse i Kristus. For som anden Korinther Brev kapitel 5 og vers 17 siger: Er nogen i Kristus. Hvad er han så? Så er han en ny skabelse? Den nyskabende frelse Jesus han blev sendt til sit folk for at tilvejebringe.
Derfor var det heller ikke tilfældigt, at det var Siloa dammen, som Jesus bad den den blinde mand om at gå hen og vaske sig i. Som der står "siloa" betyder udsendt. En påmindelse om, at Jesus, han er udsendt, sendt ud som verdens lys til en mørk verden, til en verden, som er formørket, og som i kapitel 1 vers 5, hvor der står: "At han kom for at oplyse ethvert menneske."
Han kom som det sande lys for at oplyse ethvert menneske, for at bringe sit lys ind i en hver, som tror på ham. Ligesom den blinde mand her, hvor han åbner hans øjne. Jesus kom for at åbne blindes øjne. Og når det sker, kære venner, så er det et mirakel. Så er det et fantastisk mirakel.
Det fysiske mirakel i denne mands liv, det var blot en lille del af den frelsende gerning, som Jesus han gjorde. Blinde øjne skulle åbnes også i åndelig forstand. Formørket sind skulle åbnes, og mennesker skulle se frelsen i Kristus.
Ikke pga det fysiologiske element af dette tegn i sig selv, men på grund af vidnesbyrdet om, hvem han er. Ham, som gjorde de her tegn, ham som er Frelseren, Jesus Kristus.Det er sådan set den sidste del af passagen her, vi skal se på det her med vidnesbyrd, den her blinde mands vidnesbyrd.
Når der sker sådan noget her i dit liv, så får du et vidnesbyrd. Så skal du fortælle det til nogen. Du kan ikke bare holde på det. Du må fortælle det. Der er et vidnesbyrd, der sker her. Vi læser det fra vers 8 til 12 her:
"Naboerne og de, der ellers var vant til at se ham som tigger, sagde nu: "Er det ikke ham, der plejer at sidde og tigge?" Nogle sagde: "Jo det ham." Andre sagde: "Nej, han ligner bare ham bare." Selv sagde han: "Det er mig." Så spurgte de ham: "Hvordan blev dine øjne åbnet?" Han svarede: "Den mand, som hedder Jesus, lavede dynd og smurte det på mine øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloa og vask dig. Da jeg så gik derhen og vaskede mig, kunne jeg se." "Hvor er han?" Spurgte de. "Det ved jeg ikke," svarer han." (Johannes Evangeliet 9,8-12)
Der må være sket et mirakel
Hvad sker der, når Gud griber ind i et menneskes liv på så radikal en måde, på så livs forvandlende en måde, som vi ser med den her blinde mand her? Hvad sker der? Èn ting der sker, det er, at det skaber forundring. Det vækker opsigt, det rejser spørgsmål, det sætter tanker i gang. Er det ikke rigtigt?
Det giver anledning til nogle gode samtaler, til nogle gode diskussioner. Men det kan også godt føre til store uenigheder, tvivl og uro omkring, hvad er det, der egentlig er sket her. Alle de her ting ser vi faktisk i resten af kapitlet. Men her i den første del her fra vers 8-12, så ser vi naboerne, hvordan det virkelig vækker opsigt det her. Det vækker spørgsmål.
De er jo vant til dagligdagen og livet, som det altid har været. Men nu er der sket noget, som har gjort, at tingene ikke længere er, som de plejer at være. Den her blinde mand, som sad og tikkede til dagligt, han var jo en del af bybilledet, kan man sige. Nu er bybilledet ikke, som det var. Nu er det et helt andet billede, vi ser. Noget har ændret sig fuldstændig radikalt.
Der var endda nogen af dem, de kunne ikke forestille sig, at det var ham her manden, det måtte være en anden. Fordi de kunne ikke forestille sig, at han kunne være så anderledes. Men det var han. Faktisk så var forandringen så stor, at nogle af dem kunne slet ikke tro det.
Men samtidig så kunne man jo godt se, at det var ham. Man kunne godt se, det var den samme mand her. Der var en markant forandring, men det var jo ham. Alt var jo sådan set, kan man sige, ligesom før, ved det gamle. Bortset fra at den her mand før var var blind, men nu kan han se.
Men kan det virkelig passe? Det er jo umuligt. Hvis det virkelig er sket, så må der jo være sket et mirakel her. Måske skulle man spørge manden selv, og det gør de så. Vi ser i vers 10 naboerne: "Hvordan blev dine øjne da åbnet?" Spørger de.
Mangel på forståelse fremkalder nysgerrighed
Før vi ser på den helbredte mands svar her, så kan vi lige tænke over: Hvad fortæller det her spørgsmål os, når vi lige tænker over spørgsmålet her: "Hvordan blev dine øjne da åbnet?" Det første det fortæller os, det er at dem, der stiller det her spørgsmål, de anerkender fuldt ud, at manden, som var blind, nu kan se. Der er ikke noget med: "Arg, det må være et trick eller laver du skuespil eller noget i den stil." Nej, de har allerede konstateret.
Hele præmissen i deres spørgsmål er, at de har konstateret, at et mirakel er sket. Det var en sådan nyskabende forvandlende karakter, det her mirakel, at selv Jesu modstandere de måtte anerkende.
Vi ser i vers 18 at jøderne de er selvfølgelig fulde af vantro. Men efter de har hørt forældrenes ord, deres udsagn. Så prøv at hør hvilket spørgsmål de så stiller i vers 19: "Hvordan kan han så se nu?" Så de anerkender også, de må anerkende. Manden kan jo se, for vi kan se, han kan se. Så det er et spørgsmål, der medgiver, at den blindfødte reelt kan se nu.
Så det første spørgsmål, som spørgsmålet i vers 10 fortæller os, det er, at der blandt naboerne er en anerkendelse af et mirakel, som er udenfor enhver tvivl. Det andet, det fortæller os, det er, at det, der er sket, det betyder noget. Altså, det har en betydning for naboerne, det er derfor der er den respons.
Der er nogle, der lever i deres egen verden, hvor de er sig selv nærmest. Så selv når der sker store ting omkring dem, så siger de bare "what ever" altså bare lad dem passe sig. Sådan er der nogle, der er, de ligegyldige, de uvidende og i sidste ende, hvis ikke de vågner op fra den ligegyldighed og uvidenhed, jamen så er de også fortabte.
Men det Jesus har gjort ved den her blinde mand, det har sådan set rystet lokalsamfundet så meget, at det der er sket med den her mand, det kan vi ikke bare være ligeglad med. Det er vigtigt det her. Det er noget, der betyder noget. Det påvirker mig.
En af de ting, der påvirker det, er, at jeg kan ikke forstå det, og når man ikke forstår noget, så begynder man at stille spørgsmål. Det påvirker mig, jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad foregår der her, og hvordan hænger det her sammen?
Hvad er det mangel på forståelse fremkalder? Det fremkalder den gudgivne impuls, vi kalder for nysgerrighed. Amen. Det vi ikke forstår, det vil vi gerne have indblik i, så vi kan komme til at forstå det, hvis det vel at mærke er noget, som betyder noget for os. Derfor spørger de "hvordan".
Det vigtigste er ikke "hvordan" men "hvem"
Det her ord "hvordan", det ser vi fem gange i kapitel 9: "Hvordan er det her mirakel sket?" Det er et godt spørgsmål, men der er faktisk et bedre spørgsmål end hvordan-spørgsmålet. Fordi det her hvordan-spørgsmål det peger sådan set frem til det bedre spørgsmål, som er hvem-spørgsmålet. Hvem har gjort det her mirakel? Fordi mirakler, de sker ikke af sig selv. Der måtte være nogen, der gjorde det.
Så spørgsmålet om "hvem" er det centrale spørgsmål, som er det centrale spørgsmål i kapitel 9, men som faktisk også er det centrale spørgsmål i hele Johannesevangeliet. Amen. Hvem kan frelse? Evangeliet svarer, at kun Jesus Kristus kan frelse.
Den blindfødtes vidnesbyrd i vers 11 er meget inspirerende faktisk, fordi han gør det som oftest er det allerstærkeste, man kan gøre. Han fortæller bare, hvad der er sket. Han præsenterer meget kortfattet de historiske fakta, det er det, han gør. Ikke al mulig udenomssnak og langhårede forklaringer og store filosofiske dispositioner. Nej, der var en mand, han lavede noget dynd, han smurte det på mine øjne, vask dig i Siloam, jeg vaskede mig, nu kan jeg se. Hvor han er? Aner det ikke.
Vi kan lægge mærke til her, at naboerne i vers 10 de spørger "hvordan", men manden han svarer i vers 11 med "hvem". Han siger: "Den mand, som hedder Jesus".
Det er hvem og ikke hvordan, som er det mest afgørende. Hvorfor er det det? Det er fordi, at hvis vi kan finde "hvem", så kan vi også finde ud af "hvordan" og "hvorfor" og hvordan det hele hænger sammen, og hvad det betyder for mig.
Man kan sige, den helt grundlæggende struktur i vores tekst er: blindfødt - kan se - Jesus, fortabt - frelst - Jesus. Det er sådan set meget skåret ind til benet, den struktur vi ser her. Jesus er den, de ender med at spørge efter i vers 12: "Hvor er han?" Det er nok det bedste spørgsmål, et menneske kan stille i dag. Hvor er han?
Læg mærke til, hvordan fokus har ændret sig her. Det hele begynder med den blindfødte mand, der her store teologiske spørgsmål omkring synd. Så er der miraklet, der skaber røre. Hvordan er det hele sket? Men nu er fokus flyttet sig hen til det, det handler om; Jesus. Hvor er han? Hvor er Jesus? Det er det fokus, som vi også skal afslutte med her til sidst.
Tre anvendelser
Jeg har tre anvendelser, som jeg godt kunne tænke mig at opsummere med her til sidst. Den første er et kald til handling. Det næste er en vigtig advarsel, og den sidste er et afgørende perspektiv.
Et kald til handling
Så "et kald til handling". Som troende er vi Jesu disciple. Vi er Jesu efterfølger. Det at tro på Jesus, det er ikke bare et spørgsmål om vores udsyn og vores forståelse og overbevisning. Det at tro det betyder aktivt at søge at gøre det, som Jesus han lærer os. Det, som han har åbenbaret for os i hans ord. At søge at gøre dette, at søge at udleve den overbevisning, som hans ord giver os. Det betyder at udleve kaldet til at gøre Guds gerninger, de gerninger som Gud han har kaldet os, som hans efterfølgere, til at gøre.
For Jesus så var det en begrænset tid, at han gjorde de gerninger, som han gjorde på jorden, og det var de gerninger, som åbenbarede Gud for mennesker og viste dem, at Jesus, han er Messias. Han er frelseren. Han er vejen. Han er den, vi må tro på.
Læg mærke til, hvordan at Jesus i vers 4 omtaler hans gerninger. Han omtaler dem som noget, vi må gøre. Han siger "vi", i vers 4, så længe det er dag.
Guds gerninger på jorden fortsætter gennem, først og fremmest, hans apostle og profeter, som han kalder til at gøre store gerninger. De store tegn og undere og gerninger, som hans apostle og profeter gjorde, de var med til at lægge fundamentet for at give os den fuldt ud tilstrækkelige åbenbaring af Kristus, som vi har i hans ord.
Dernæst, så er det hans kirke. Kirken, som bygger på det fundament, som apostlene og profeterne lagde, som vi også ser i Efeserbrevet 22. Apostlene og profeternes grundvold og Kristus Jesus selv som hovedhjørnestenen. Det er det, som kirken bygger på. Vi bygger på det fundament, at den åbenbaring, som vi har fået i Guds ord, Jesus, han er verdens lys. Amen.
Men broder, søster, som Jesus han forkynder i Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 14 så er du og jeg, vi, som tror Guds kirke, også verdens lys. Som en by, der ligger på et bjerg og ikke kan skjules, sådan er Guds kirke. En kirke, som ikke skal skjules. En kirke, som skal være som et lys, som et fyrtårn, der skinner i en mørk verden. Det er det, vi er kaldet til at være; Guds kirke.
Det kalder os til at have en synlig tro. En handlende tro, en aktiv tro og en tro, der er væbnet med Guds åbenbaring, og der arbejder for at gøre hans åbenbaring kendt for en blind verden.
Synd det forblænder, synd gør mennesker blinde, synd formørker. Synd gør som Anden Korintherbrev 4,4 siger: "At mennesker ikke ser lyset, der stråler fra Evangeliet om Kristi herlighed."
Men der var et kors, hvor den synd blev sonet. Der var en Kristus, som tilgiver syndere. Og som med sin tilgivelse åbner blindes øjne, så de ser hans lys. Vi som verdens lys vi er kaldet til at lade evangeliets lys skinne for verden, ved som den blinde mand gjorde, at vidne om, hvad Jesus har gjort. Det er det, vi er kaldet til. Hvad har Jesus gjort i mit liv? Hvad har Jesus gjort, som vi kan læse om i Evangelierne? Hvad er det, han har udrettet for os? Det er dér, kraften til frelsen ligger.
En vigtig advarsel
Så er der den anden del her "en vigtig advarsel", fordi i forbindelse med det her, så er der noget, vi må forstå. Vi så i vers 10 det her med hvordan-spørgsmål. Fokus i det er spørgsmål "hvordan". Det er sådan set på fænomenet. Selve miraklet, at en blind mand, han er blevet seende nu. Hvordan er der sket? Det er et okay spørgsmål, et reelt spørgsmål og et vigtigt spørgsmål. Men, det er ikke spørgsmålet, som vi har set.
Vi så, at den blinde mand her, hans vidnesbyrd var sådan set med til at vende fokus væk fra "hvordan" til hvem-spørgsmål. Det er det rette fokus, det er det fokus, som vi må have, som kirken er kaldet til at have. Og som det har mandatet til at have, nemlig at pege mennesker hen til hvem? Jesus Kristus. Det er ham vi peger på, det er ham, vi peger hen til.
Men i dag er der bare desværre mange, som gør fænomenet til fokus. Budskabet bliver; kom og oplev Jesus med understregning under "oplev". Kom og mærk noget. Hvis du er syg, så kom og bliv helbredt, med understregning under "helbredt", så du kan overbevises om, at Jesus han er virkelig.
Men det er faktisk ikke Evangeliet. Evangeliet er: Du er blind, du er en synder, du har brudt Guds bud, du har brudt Guds lov. Har du fortalt èn løgn? Så er du en løgner. Har du taget èn ting, som ikke var din? Så er du en tyv.
Guds ord siger, at alle løgnere vil få deres lod og del i søen, der brænder med ild og svovl. Ingen tyv vil arve Guds rige Gud er en hellig Gud. Hvis du har syndet imod ham, så står du straf skyldig over for ham, og så står du over for den dom, som kommer.
Men han er også en nådig Gud, en barmhjertig Gud, en Gud, som rækker sin frelsende arm og hånd ud til blinde, syndige mennesker med budskabet om at tro på Jesus Kristus, som åbner blindes øjne.
Han døde på korset for at sone synd. Han opstod igen for at besejre og sejre over synd og død. Når du vender dig om til ham og tror på ham, så lover han dig ikke penge og godt helbred, og at alle dine problemer vil blive løst, hvis du bare tror på Jesus.
Nej, han lover dig fred med Gud. Det er meget mere værdifuldt. Han lover dig evigt liv. Han lover dig et meningsfuldt liv. Et liv, hvor du nu kender Gud og har et sandt og fantastisk fællesskab med ham og med hans folk. Det er det, han lover dig.
Hvis dit fokus er på, hvordan-spørgsmålet, på fænomenet, på oplevelsen. Det kan endda være oplevelsen af Guds nærvær, det her med at opleve, at Gud er nær, det i sig selv kan faktisk ende i afgudsdyrkelse. Hvis det er sådan, så vend dit fokus tilbage på hvem-spørgsmålet fordi det er det, det virkelig handler om.
Det handler om "hvem", det handler om, at det er Jesus Kristus, ham vi er kaldet til at følge kompromisløst, om du kan mærke noget eller ej. Om du kan mærke noget eller ej, så må du følge Jesus.
Det handler ikke om at mærke, det handler om at tro. Men Gud, han giver os heldigvis også følelser, så vi kan mærke en hel masse. Men det er ikke det, der er det centrale.
Gud han giver os følelsesmæssige oplevelser, stærke følelser, og det er godt, men det er sekundært. Lad dit fokus være på det, som det handler om, om Jesus Kristus og den, som han er for os.
Et afgørende perspektiv
Når du gør det, så får du også øjnene op for den sidste ting, som jeg gerne vil ind på her "et afgørende perspektiv".
En af de ting, som der kendertegner meget af den falske lære, som der også florerer i dag, og som blandt andet strømmer ind i vores land gennem indflydelsen af bevægelser som Bethel i Redding bevægelsen.
På den ene side, så er det her skævvredet fokus på fænomenet, på helbredelse, på oplevelser som det vi lige har set her. Det kommer ud af en lære, der sådan set ophøjer mennesket til en status, der kun tilkommer Gud og med det faktisk nedgør Gud til en lavere status end den, som han har som den hellige Gud, han er. Det er falsk lære.
De siger for eksempel det her med, at man ikke siger, at man er en synder frelst af nåde. Man skal sige at man er en arving. Så det er ligesom det har fokus på, hvad jeg er. Men det tvister tingene, selv om det er rigtigt, vi arvinger, så er der et tvist, det her med; du skal ikke sige, du er en synder.
Der er en vranglære, der ligger der, som vi skal være meget forsigtig med. Vi kan sige begge ting. Vi kan sige vi er arving, det er vi, men vi er også syndere frelst af nåde. Hvis du er frelst, er du en synder, der er blevet frelst af Guds nåde, Amen.
Det som beretningen af vores tekst i dag giver os, det er et fantastisk skønt billede af den proces, som frelsen er, der hverken ophøjer mennesket eller nedgør Gud.
Gud er suveræn i frelsen
Her er det billede vi ser; vi ser at mennesket er forblændet af synd, fortabte syndere uden nogen form for evne til selv at opdage, hvem Jesus er. Eller famle sig frem til at finde ham eller finde ud af, hvem Jesus han er, uden at Jesus selv kommer og åbenbarer sig for dem.
Hvis ikke Jesus var stoppet op på sin vej og havde lagt mærke til den mand, opsøgte manden og åbenbarede sig for den blinde mand. Så var han aldrig blevet helbredt, og så var han aldrig kommet til at se. Kun fordi Jesus gjorde det han gjorde, at manden blev seende. Det er det rette billede af frelsen.
Gud er suveræn i frelsen og i sin suverænitet så sendte han sin Søn for at opsøge og frelse det fortabte, frelse mennesker i en håbløs situation. Hvis ikke Gud først tager initiativ og griber ind og åbner blinde øjne, så er der ingen, der kommer til at se. Så er der ingen, der kommer til at blive frelst.
Vi læser, hvordan den blinde mand, han adlyder Jesu befalinger og vasker sig i Siloam dammen. På samme måde må mennesker i dag adlyde Evangeliet. De må adlyde det ved at omvende sig fra deres synd og tro på Jesus Kristus alene for deres frelse, så vil deres øjne blive åbnet. Så vil de opleve at blive frelst. Så vil de med John Newton kunne sige ordene:
"I once was lost but now i'm found, was blind but now I see".
Lad os tak, Gud, fordi han har åbnet vores øjne, kære broder søster. Lad os bede ham om nåde til at have det rette fokus, som vi så ofte kan komme til at miste. Lad os bede ham om nåde til at være hans lys og hans vidner i en mørk verden. Amen.
