SKRIFTEN
Kirkens eneste autoritet er Bibelen, inspireret af Gud ved Helligånden [2 Tim. 3:16], ufejlbarlig og fuldt ud tilstrækkelig og troværdig. Ingen del af den originale Skrift er mærkede med fejl eller udtryk for menneskers syndige natur. Skriftens autoritet og tilstrækkelighed omfatter hele Bibelen og er derfor den endegyldige autoritet for al lære og praksis. På ingen måder kan man identificere en kanonisk bog indenfor en kanonisk bog, for et eksempel, ved at sætte Jesu ord op imod Paulus’ skrifter.
[2 Tim. 3:15-17; 2 Pet. 1:21]
GUD
Der er kun en Gud, Skaber, Opretholder og Herre over alle ting, som besidder al perfektion og er uendelig i sin natur; og til Ham skylder alle skabninger deres højeste kærlighed, ærefrygt og lydighed.
[1 Mos. 1:1; 5 Mos. 6:4; Es. 45:22; Johs.Åb. 22:13]
TREENIGHEDEN
Den eneste sande Gud bliver for os åbenbaret i tre distinkte personer; Faderen, Sønnen og Helligånden, hver med deres distinkte personlige egenskaber, men med den helt samme natur, essens og væsen.
[1 Mos. 1:26; Matt. 28:19; Johs. 1:1; 10:30; Ap.G. 5:3-4; Kol. 2:9; 1 Johs. 5:7]
SYNDEFALDET
Oprindeligt skabte Gud mennesket i sit eget billede[1 Mos. 1:27], uden synd[1 Mos. 2:25], til sin ære[Es. 43:7]; men gennem Satans fristelse, overtrådte mennesket Guds befaling og faldt fra sin oprindelige hellighed og retfærdighed[1 Mos. 3:1-24]. Herigennem arvede de første menneskers efterkommere en korrupt natur[Rom. 3:9-18], som fuldt ud er i modstrid med Gud og Hans love. De er under fordømmelse[Rom. 5:18] og i det øjeblik de bliver i stand til at praktisere moralske handlinger, bliver de egentlige lovbrydere[Sl. 51:5].
MELLEMMANDEN
Jesus Kristus, Guds enbårne søn[Johs. 3:16], er guddommeligt udvalgt til at være mellemmand mellem Gud og mennesker[1 Tim. 2:5]. Idet Han tog menneskeskikkelse på sig[Fil. 2:5-8], dog uden synd[Hebr. 4:15], opfyldte Han loven perfekt[Matt. 5:17]. Han led og døde på korset til frelse for syndere[Johs. 10:5; Rom. 3:25; 1 Pet. 2:24]. Han blev begravet, oprejst igen på den tredje dag[1 Kor. 15:4] og steg op til sin Fader[Ap.G. 1:9], hvor Han for evigt sidder ved Hans højre hånd for at gå i forbøn for sit folk[Rom. 8:34]. Han skal komme igen, synligt i sit rige og dømme levende og døde [2 Tim. 4:1]. Han er den eneste mellemmand, Profeten[Ap.G. 3:20-23], Præsten[Hebr. 4:14], Kirkens konge og universets suveræne Hersker[Ef. 1:21-22].
GENFØDSEL
Genfødslen er en forvandling af hjertet ved den Hellige Ånds virke, som levendegør dem som er døde i deres overtrædelser og synder. Helligånden oplyser deres sind og ånd til at forstå Guds Ord og fornyer hele deres væsen, således at de elsker og praktiserer hellighed. Det er Guds værk alene, som bygger på Hans store nåde.
[Ez. 36:24-27; Johs. 3:3-8; 2 Kor. 5:17; Titus 3:5]
OMVENDELSE
Omvendelse er en evangelisk nåde, hvorved Helligånden åbenbarer for mennesker deres enorme syndige ondskab. Denne åbenbaring leder ved Guds nåde mennesker til at ydmyge overfor Gud med en bedrøvelse som er efter hans vilje, en afsky for synd og et had til selvet, med den hensigt at kunne vandre med Gud og behage ham i alle ting.
[Sl. 51; Mark. 1:15; Luk. 13:3; 24:47; Ap.G. 11:18; 20:21; 2 Kor. 7:9-10]
TRO
Den frelsende tro er en tro på Guds autoritet, som udtrykt og åbenbaret i hans Ord om Kristus. Denne tro overgiver sig til og hviler alene på Kristi retfærdighed. Den skabes i hjertet ved Helligånden og fører ved Guds nåde til sjælens frelse. Den leder den troende til et helligt liv.
[Johs. 6:44-45, Rom. 10:17, 1.Kor. 12:3, Ef. 2:8, Titus 1:1, Hebr. 10:39]
RETFÆRDIGGØRELSE
Retfærdiggørelse, hvis grundlag er Jesu frelsergerning, er Guds nåderige og fulde frikendelse af syndere som omvender sig fra al synd og tror på Kristus. Den gives ikke på baggrund af gerninger eller nogen iboende kvaliteter, men alene på baggrund af Kristi lydighed og stedfortrædende sonoffer. Refærdiggørelsen modtages gennem tro.
[Apg. 3:19, Rom. 3:26 og 4:5-7 og 8:30-33, 1. Kor. 1:30]
HELLIGGØRELSE
De som er genfødt er også helliggjort ved Guds Ord og Ånd, som bor i dem. Denne helliggørelse er en fremadskridende proces som tilføres guddommelig styrke. Alle Guds retfærdige søger at opnå helliggørelse og presser på efter det himmelske liv i lydighed mod alle Kristi befalinger.
[Johs. 17:17-19, Apg. 20:32, Gal. 5: 16-25, 1. Pet. 1:2]
KIRKEN
Herren Jesus Kristus er hovedet for kirken[Ef. 1:22, Kol. 1:18], som består af alle hans sande disciple[Ef. 2:11 – 3:6], og i ham bor hele Guds fylde og kraft til dens ledelse. I henhold til hans befaling, er alle kristne kaldet til at knytte sig til en krike[Apg. 14:23 og 14:27 og 20:17 og 20:28, Gal. 1:2, Fil.1:1, 1. Thes. 1:1]; Gud har givet kirken autoritet til at administrere den orden, disciplin og tilbedelse, som han har foreskrevet [Apg. 20:28, Ef. 4:11]. Kirkens embeder er tilsynsmænd eller ældste samt diakoner eller menighedstjenere [1. Tim. 3:1-13, Tit. 1: 5-9, 1. Pet. 5:1-5].
DÅB
Dåben er en af Jesu forordninger, obligatorisk for enhver troende. Den troende neddykkes i vand i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, som et tegn på hans fællesskab med Kristi død og opstandelse, syndernes forladelse og en fuld overgivelse til Gud for at leve et nyt liv med ham.
[Mat. 28:19, Apg. 2:41-42 og 8:36-39, Rom. 6:1-11]
NADVEREN
Nadveren er en af Jesu forordninger, som administreres med brød og vin, og helligholdes af kirken indtil verdens ende. Det er på ingen måder et offer, men er beregnet til at ihukomme hans død, bekræfte den kristnes tro og være et bånd, et løfte og en fornyelse af deres fællesskab med ham og med kirken.
[Luk. 22:15-20, 1. Kor. 10:16 og 11:23-32]
OPSTANDELSEN
For både de forløste og de fortabte vil der blive en opstandelse. For de forløste en opstandelse til liv, og for de fortabte en opstandelse til dom.
[Joh. 5:28-29]
DOMMEN
Gud har fastsat en dag, hvor han skal dømme verden ved Jesus Kristus, en dag hvor alle skal gengældes i forhold til deres gerninger: de uretfærdige vil gå bort til evig straf; de retfærdige til evigt liv.
[Mat. 25:46, Apg. 17:30-31, 2. Kor. 5:10, 1. Pet. 4:17, Åbenb. 20:12]