Om menigheden

1. Bekendelse
   • Baptistbekendelsen af 1689
   • De 5 Solaer
   • Nådes doktrinerne
   • Den Apostolske Trosbekendelse
   • Katekismus
2. Lære
3. Historie
4. Ledelse
5. 9Mark

Baptistbekendelsen af 1689

Et bekendelsesskrift er en opsummering af den lære man bekender sig til. Bekendelsesskriftet er ikke ikke en autoritet i sig selv. Vi anser Bibelen som den højeste autoritet i alle henseender. Bekendelsesskriftet er et redskab til at forstå den lære vi bekender os til ud fra Bibelen.

Charles H. Spurgeon skrev:
“Det er et excellent, dog ikke inspireret, udtryk for den Hellige Skrifts lære…”

Udover bekendelsesskriftet benytter vi os af nogle andre redskaber, som sammen med bekendelsesskriftet er sunde og vejledende udtryk for, hvad Guds ord lærer.

De 5 Sola’er

De 5 Sola’er er en opsummering af reformatorernes basale teologi. De 5 Sola’er formulerer 5 grundlæggende overbevisninger, som reformatorerne kalder, søjler, som de mente burde være elementære i det kristne liv og praksis. De er i overensstemmelse med vores bekendelse og vi tilslutter os disse.

• Sola Scriptura – Skriften Alene
• Solus Christus – Kristus Alene
• Sola Gratia – Nåde Alene
• Sola Fide – Tro Alene
• Soli Deo Gloria – Guds Ære Alene

Mikael Thomsen gennemgår her de 5 Sola’er.

Nådes doktrinerne

The Doctrines of Grace

Doktrinerne der fremhæver, at mennesket er ude af stand til at gøre fra eller til for sin egen frelse, blev definitivt formuleret ved Dordrechtsynoden (1618–19) og afviste samtidigt den alternative opfattelse kaldet arminianisme.

• Totalt fordærv
• Ubetinget udvælgelse
• Målrettet forsoning
• Uimodståelig nåde
• De helliges udholdenhed

Mikael Thomsen gennemgår her de 5 nådes doktriner.

Den Apostolske Trosbekendelse

En oldkirkelig formulering der kort udtrykker nogle af de mest centrale lærrsætninger i den Kristne kirke. Mange mener at den stammer fra de tolv Apostle, men det er der ikke historisk bevis for. Man kan datere dens nuværende form tilbage til ca 200 e.Kr. Formuleringen er i overensstemmelse med vores bekendelse og vi tilslutter os denne:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige,
himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.

Katekismus

Katekese, altså undervisning i den kristne tro ved spørgsmål og svar, har en lang tradition bag sig helt tilbage til oldkirken.

Under reformationen på 1500-tallet genoptog både Luther og Calvin denne tradition. Luther udgav sin velkendte Kleiner Katechismus i 1529, og Heidelbergkatekismen blev udarbejdet 1562.

Den her foreliggende katekismus er en oversættelse og revision af Westminster Shorter Catechism (1648), som oprindeligt blev udarbejdet af Westminster Assembly, et kirkemøde sammenkaldt i Westminster Abbey, London 1643.

Nogle få spørgsmål og svar er tilføjet denne udgave af katekismen, nemlig spørgsmål og svar nr.3 (fra A Shorter Catechism – A Baptist Version, 1991) om Guds Ords autoritet og ufejlbarlighed, nr.41 (fra Keachs Catechism, 1693) om de ugudeliges straf, nr.91-92 (fra Westminster Larger Catechism) om de troendes udholdenhed og bevarelse til enden og nr.100-102 (fra Keachs Catechism) om dåbens forudsætninger og måde.

Et kald på hjertet

I efteråret 2012 etableredes en menighedsplantning i Godthåb, 10 km syd for Aalborg. Menigheden fik navnet Nordkirken. Mikael & Hanna Thomsen åbnede familiens hjem i Godthåb som blev det første samlingssted for den nye kirke. Efter ca. et år med Gudstjenester i hjemmet, flyttede forsamlingen deres møder til en lokal skole. I dag har menigheden sit mødested i udkanten af Svenstrup J (syd for Aalborg).

Mikael, som i dag er pastor for Nordkirken, voksede op i Zambia, hvor hans forældre var missionære. Hans far John og hans farfar Arne Thomsen, som også var missionære i Afrika, var menighedsplantere.

Mikael kom til personlig frelsende tro på Kristus i 1997 og her begyndte kaldet til bygge Guds menighed at vokse i ham. Dog var kaldet ikke til Afrika, som sin far og farfar, men til Danmark, som “indfødt missionær”.

Mikael blev gift med Hanna i 1998 og de var begge engageret sammen i menighedsarbejde i Aalborg. Her fik Mikael erfaring med undervisning, forkyndelse og menighedsledelse. Men der voksede sig en nød i Mikaels hjerte for evangeliets renhed og en klar bibeltro forkyndelse. Samtidig var der et behov i Danmark for bibelske menigheder med en konfessionel forankring.

Efter en konference i 2008 med amerikanske Paul Washer som hovedtaler, blev det klart for en lille gruppe mennesker fra forskellige kirkebaggrunde, at en menighedsplantning var et nødvendigt næste skridt. Det førte siden hen til bla. Nordkirken i 2012.

Visionen er, at flere reformerte menigheder plantes rundt omkring i Danmark, som frimodigt og kompromisløst forkynder Guds evangelium. En dybere forståelse for den reformerte tanke om evangeliets renhed, kan bl.a. læses i Mikael bog: Gud er suveræn – hvorfor vi må reformeres, udgivet i 2014.

Nordkirken ledes i dag af fire mænd, som er kvalificerede til ældste-embedet ifølge Første Timotheusbrev 3, 2-7:

Mikael Thomsen
Johnny Kristensen
Martin Madsen
Mark Thomsen

Johnny er ordineret menighedstjener og Mikael er ordineret ældste og pastor for menigheden.

Nordkirken ledes efter det bibelske princip om en pluralitet af ældste, hvilket vil sige, at en lokal menighed bør, så vidt det er muligt, ledes af mere end en person som af menighedens medlemmer får betroet pastoralt ansvar og autoritet.

Denne bibelske tilgang til ledelse ved en pluralitet af ældste er ikke kun bibelsk, men også praktisk. Det er den ved at give mulighed for at supplere Pastorens gaver på en måde som sikrer, at Guds kirke bliver bevaret og betjent på en ordentlig måde til medlemmernes opbyggelse og Guds ære.

Tjenesten “9Marks“ har som formål at udruste af menigheder til at bygge på Guds ord. På hjemmesiden 9marks.org findes en liste over sunde bibelske kirker overalt i verden. Listen omfatter kirker, der praktiserer følgende ni bibelske kendetegn på en sund menighed:

1. Bibeludlæggende forkyndelse.
2. Bibelsk teologi.
3. En bibelsk forståelse af evangeliet.
4. En bibelsk forståelse af omvendelse.
5. En bibelsk forståelse af evangelisering.
6. Bibelsk kirkemedlemskab.
7. Bibelsk kirketugt.
8. Bibelsk discipelskab og vækst.
9. Bibelsk kirkeledelse.

De 9 Kendetegn er i sig selv ikke den endelige facitliste over alt, hvad en sund kirke bør være, for der kunne også nævnes andre gode kendetegn, bl.a. bøn og mission. På trods af det vil enhver menighed, som længes efter og praktiserer disse bibelske principper, og så på sigt naturligt udvikle og praktisere andre dele af Guds vilje, som åbenbaret og givet i bibelen, Guds Ord.

“Alt for mange menighedsledere har lært at definere “succes” med statistikker og emotionelle højdepunkter. 9Marks er til for at hjælpe med at definere succes som trofasthed mod Gud, hans Ord og hans folk.”
Citat: 9Marks