Seks bogstavelige dage

Mange af jer har måske, ligesom jeg tænkt: Ej, vi stammer altså ikke fra aberne, men måske er der noget med, at jorden kunne have taget længere tid at skabe end 6 dage. Måske er den i virkeligheden milliarder af år gammel? Måske var det Gud, der satte Big Bang i gang for milliarder af år siden?

Seks bogstavelige dage
audio-thumbnail
Seks bogstavelige dage
0:00
/3833.537645

Det vi skal kigge på i dag, det er ikke som sådan fremtiden, nej, det er nærmere fortiden. Det er fordi vi skal prøve at kigge på begyndelsen.

Mit budskab i dag det har jeg kaldt for "seks bogstavelige dage", og det har jeg selvfølgelig for jer, der er skarpe, fordi at vi læser i Første Mosebog, at Gud har skabt jorden på seks bogstavelige dage.

For jer, der er endnu skarpere, så vil I også sidde og tænke; Jamen, er der ikke lidt uenighed omkring det? Og jo, det er der. Der er nogle, der mener, at det ikke er seks bogstavelige dage, og det er også bl.a. derfor, det er super vigtigt at tale om. Så vi er fuldstændig enige om, hvad er det lige skriften siger.

Så jeg vil prøve at udfolde det for jer i dag. Jeg vil gøre det, at jeg til at starte med giver sådan et et indspark, en slags intro i, hvordan vi i Danmark er endt, hvor vi nu er endt. Det er nemlig slet ikke et spørgsmål om, om det nu er seks bogstavelige dage, eller om det er længere tid.

For den almene dansker, så hører man slet ikke om Gud i skabelsesberetningen. Der hører man om evolutionsteori og stort bang teorien. Hvis i sidder og tænker "stort bang", "Big Bang" er det på engelsk. Men hvis vi oversætter det til dansk, så er det faktisk bare "stort bang".

Når vi lige har fået den indflyvning, så åbner vi for ordet, kigger på hvad er det egentlig Gud, han siger? Fordi vi kan regne med hans ord, hvad er det egentlig, han siger om skabelsesberetningen? Hvordan har han skabt verden?

Så kigger vi på det lidt eksegetisk og prøver at udlægge det, så I kan se, hvordan skriften reelt set taler om det her. Vi går lidt ned i grundteksten også.

Senere så kigger vi på, hvordan er det så tingene står til i dag, ikke bare i Danmark, men hvordan står det til som kristen i dag? Hvad er det for en kamp, vi er oppe imod, og hvad er vi nødt til at gøre som kristne i forhold til det her emne? Så det er planen, lad os prøve at kaste os ud i det.

Så det jeg vil prøve at lægge fokus på til at starte med, det er jo, at hvis du er under 60 år gammel, og dem er der en del af her i lokalet, men der er også nogle som er over, så har du formentlig i din skolegang stødt på evolutionsteorien og darwinisme.

Du er blevet fortalt, at vi stammer fra aber, som stammer fra krybdyr, som stammer fra fisk. Som ethvert logisk tænkende barn så har du med et løftet øjenbryn tænkt: "det kan ikke passe, at vi skulle stamme fra fisk", indtil du fik fortalt, at det altså godt kunne lade sig gøre, hvis blot vi husker på, at der er tale om millioner af års udvikling.

Du spurgte måske også ind til, hvor de her fisk de kom fra, hvor jorden kom fra, og her blev du fodret med endnu en teori: "stort bang" teorien, altså Big Bang på engelsk. Her fik du at vide, at universet er dynamisk og umiddelbart virker ud fra målinger til at blive større hele tiden.

Derfor må det fra begyndelsen have været utroligt småt. Ligesom en lille myre og derfra have udvidet sig til at eksistere celle efter celle, atom efter atom. Indtil vi i dag har det her univers, som vi har nu. Som er større end vi kan måle.

Der er en sol, der er helt perfekt, giver den rigtige varme, vi har brug for. Vi cirkulerer rundt om solen og rundt om vores egen akse. Og så er der dejligt mørkt, når vi skal sove. Og der er lyst, når vi skal være vågne. Det er jo meget belejligt, kan man sige.

Jeg håber, du hører ironien i det, jeg siger her. Hvor vildt det ville være, hvis vores mælkevej var opstået af sig selv ved en tilfældighed.

Mange ville synes, at det var absurd, hvis man som person kom forbi New York og tænkte, at det hele bare skulle være opstået helt tilfældigt uden menneskers design og hænders værk. Jorden og universet er meget mere komplekst end New York, skal jeg hilse og sige.

Men mange af jer har måske, ligesom jeg tænkt: Ej, vi stammer altså ikke fra aberne, men måske er der noget med, at jorden kunne have taget længere tid at skabe end 6 dage. Måske er den i virkeligheden milliarder af år gammel. Måske var det Gud, der satte Big Bang eller stort bang i gang for milliarder af år siden. Det giver plads til tvivl og lidt påpasselighed i forhold til Første Mosebog og skabelsesberetningen.

Mange af os har formentlig på grund af den tvivl, der blev sået i en meget tidlig alder, haft svært ved at læse beretningen med fuld tillid. Med et ønske om virkelig at studere og nærlæse teksten med samme tillid og åbenhed, som vi har haft over for evangelierne i Det Nye Testamente.

Her ser vi, hvordan moderne teorier af sekulære akademikere har fået tag i vores verdensbillede som kristne. De her teorier har i den grad også fået tag i samfundet, og vi har et samfund, der i Vesten længe har bevæget sig væk fra Gud og over imod ateisme, individualisme og humanisme.

Otto og Ruth, der er vores umiddelbare alderspræsidenter i menigheden. De er vokset op med andagt i folkeskolen i 1960erne. Prøv at forestille dig en folkeskole, hvor man har kunne forkynde, simpelthen haft et forkyndende element i hverdagen, hvor man som lærer fik lov at opflamme børns tro på Gud. Sådan er det ikke længere overhovedet og generelt ikke i Vesten.

Det er ikke kun i Danmark, det ikke forholder sig sådan her. Ovre i USA er det fuldstændigt ulovligt at tale om Bibelen i folkeskolen. Man må gerne tale om, at der er 100 forskellige køn, og at man gerne må være en hund, hvis man mener, man er en hund. Men at tale om Bibelen, det må man ikke længere derovre. Også selv om de skal stå foran domstole og så videre og sige, at de lover at de fortæller sandheden over for Gud. Men i deres folkeskoler må de ikke tale om Gud, og det er det, vi står i i dag i Vesten.

Udviklingen i Danmark

Nu vil jeg godt prøve at give jer et lille indblik i, hvordan det så har udviklet sig i Danmark. Man kan sige, hvis man i 1960erne kunne forkynde fuldstændig åbent og autoritativt som en absolut sandhed, at Gud han er virkelig. Og at vi i dag overhovedet ikke kan få lov til det, så er det interessant at se på, hvordan er det gået så stærkt, og hvordan er det sket, det her.

Man kan sige, i Danmark og også i Vesten, der priser vi os lidt stolte af den her form for nedbrydning af stigmatisering og skam. Jeg ved ikke om I har tænkt over det, men de her emner, som jeg tænker på her med nedbrydning af stigmatisering, det er jo emner, som som Guds ord har en tydelig holdning til.

For bare lige at nævne nogle af de her emner, så kunne det være sådan noget som ægteskabsbrud, det kunne være abort, det kunne være homoseksualitet, det kunne være ateisme og religionskritik. Det kunne være prostitution, det kunne være børn uden for ægteskabet eller omvendte kønsroller.

De her emner, de var tilbage i 1500 tallet og frem til og med et godt stykke ind i 1900 tallet forbundet med stor skam. Det var et samfund, hvor man fra toppen af havde en forståelse af, at for at have et velfungerende og civiliseret samfund, så var man nødt til at bygge det på kristne værdier. Man var nødt til at bygge det på borgere, hvor majoriteten var kristne.

Nu prøver jeg bare lige at liste nogle samfund, som ikke er kristne. Både i fortiden, men også i nutiden, så I kan se, hvad jeg mener her. Tag de islamiske stater, de har de mest forskruede regler med æresdrab, kvindeundertrykkelse, barnebrude og jihad.

I det antikke Grækenland, især i Sparta, var det almindeligt at efterlade uønskede spædbørn, ofte piger eller syge børn, til at dø af sult eller blive taget af rovdyr. Der foregik også pæderasti, altså seksuelle forhold mellem voksne mænd og drenge, det var socialt accepteret i det antikke Grækenland.

Mesoamerikanske kultur og babylonerne, som vi læser om i Bibelen, de havde menneskeofringer som en samfundsnorm til afguder.

I Thailand er de kendt for deres prostitution, som i øvrigt ikke gemmes væk fra gaderne som noget skamfuldt. Nej, vestlige turister mange steder siger meget klart og tydeligt nej, før de forstår, at det her er ikke en mulig kunde.

I Kina har man udført tvangs aborter og tvangs sterilisation pga. etbarnspolitikken. Nazismen i Tyskland, der afskyede kristendommen og forsøgte at kontrollere kirkerne, destruerede millioner af liv uden at mennesker havde gjort noget som helst kriminelt.

Man kunne blive ved med at nævne forskellige samfund, hvor Gud var taget ud af ligningen. Prøv så at forestille jer en gang, hvor Danmark var en nation, der stod på en fast klippe: Guds ord. Tilbage i 830, her er vi altså langt tilbage venner, da Ansgar grundlagde den første umiddelbare skole i Danmark, der var formålet klart, det var at lære drenge om troen på Jesus Kristus.

Da reformationen så kom i 1536, der blev Martin Luthers lille katekismus hjørnestenen i undervisningen. Det var en tid, hvor troen ikke bare var et fag, det var selve livet. I 1736 blev konfirmation gjort lovpligtig, og i 1939 kom skole forordningen, der sikrede, at børn lærte kristendommens grundlæggende færdigheder og sandheder.

Prøv at se det for jer, en tid, hvor børn fik lært, hvad det vil sige at leve i tro og lydighed mod Gud. Men så langsomt begynder tingene at ændre sig. I midten af 1800 tallet blev der nye fag som naturkundskab og geografi indført i skolerne. Det er jo ikke i sig selv dårligt, men det trækker fokus væk fra det vigtigste, som er vores tro.

I 1851 kom muligheden for at fritage børn for religionsundervisning, hvis deres forældre havde en anden overbevisning. Det virker måske forståeligt, men her kan vi spørge os selv, begyndte man at miste retningen?

Selv med det sthyrske cirkulære i 1900, og hvis der er nogen, der sidder og tænker over, hvad er lige det sthyrske cirkulære i 1900, jamen så er det fordi man i Danmark havde nogle særlige regler og forordninger for Slesvig-Holsten dem nede omkring Tyskland grænsen, og der skulle man sende nogle retningslinjer ud til dem i forhold til hvordan skal vi køre folkeskolen dernede, Så det kaldte man det for det sthyrske cirkulære.

Dengang i 1900, der holdt man fast i, at skolen skulle forkynde. Men alligevel begynder sekulariseringen at tage fart. Socialt demokratiet og andre kræfter foreslog en mere sekulær tilgang, og den kristne arv bliver for alvor sat under pres.

I 1960erne begynder en ny æra med Den Blå Betænkning, i 1964 blev kristendomsundervisning åbnet op for andre religioner og livsanskuelser. Kristendommen blev udvandet og skulle ikke længere være forkyndende, den skulle blot være undervisende.

I 1975 blev faget omdøbt til kristendomskundskab. Formålet igen her bliver virkelig stadfæstet, det er ikke længere forkyndende, det er bare undervisende.

I 1989 gik det endnu værre til. Undervisningen blev reduceret til at handle om kristendommen som en kulturel arv, altså som en gammel tro, noget vi ser på afstand med. Det er ikke længere noget levende og noget sandt i folkeskolen.

Det ser vi jo resultatet af i dag. Vi ser en skole, som ikke længere er forkyndende, ikke længere kigger på kristendommen som noget, der er værd at prioritere med tid. Vores børn i dag i folkeskolen ved nærmest lige så meget om islam, som de ved om den kristne tro. De ved lige så meget om hinduismen og buddhismen, som de ved om den kristne tro.

Når vi betragter den udvikling i samfundet, som vi har bevæget os hen af, jamen så kan vi se, at det er et samfund, der med ringere og ringere forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert. De har ikke lært det, da de var små.

Det er afgørende at huske på, at vi kan ikke bare lære folk om morale og etik uden at tale om ham, som definerer moral og etik. Vi kan ikke reducere moral og etik til noget subjektivt og relativistisk.

Guds ord er evigt

Man kan sige, at hvis man kigger på moderne videnskab, så har den måttet korrigere sig selv mange gange og gået nye veje gang på gang. Havde det været en aktie for jer, der er interesseret i investering, så havde man umiddelbart regnet den for yderst risikofyldt og noget man burde holde sig fra, medmindre man var sådan en gamblende type.

Men Guds ord er evigt, og det har aldrig skulle korrigeres. Vi kan selvfølgelig godt tale om oversættelser, hvor der er lavet fejl, men Guds reelle ord, hebraisk og græsk har aldrig skulle korrigeres. Det har været sandt fra start og til slut, og det kan vi have fuld tillid til. Også Første Mosebog, som vi nu skal prøve at slå op i. Så hvis I har jeres bibel med, så slå gerne op i Første Mosebog. Så skal vi prøve at se, hvad det er Gud, han siger om skabelsesberetningen. Vi skal læse kapitel 1, og der læser vi frem til vers 31:

"I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag. Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag. Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag. Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag. Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag." (Første Mosebog 1,1-31)

Jeg ved ikke med jer, men virker det ikke umiddelbart som om, at det er 24 timer, der er tale om her? Så bliver det aften og det bliver morgen, og så nævner vi dags nummeret.

Man kan sige, at det bliver nævnt igen og igen, det er ikke sådan, at man lige umiddelbart tænker, at der skulle være forskel på nogen af dagene. De får alle sammen den samme beskrivelse; så blev det aftenen, og det blev morgen, Gud han så, at det var godt, og det var første dag, anden dag, tredje dag, fjerde dag, femte dag og sjette dag. Alligevel, ved vi, så er der alligevel en masse, som udfordrer det her med, om det er 24 timer.

Indvendinger til de seks bogstavelige dage

Nu skal vi prøve at kigge lidt på selve teksten og så se på nogle af de indvendinger, der nu kan være til, hvis det skulle være 24 reelle timer, eller om det skulle være længere.

En af de første indvendinger ville være det her med, at man vil nævne, at solen blev først skabt den tredje dag. Så hvordan kan det blive morgen og aften uden solen? Og til det vil jeg sige, at vi må huske på, at ordet "dag" stadigvæk betyder det, som dag nu gør, uanset om solen er der eller ej. Det er jo Gud, der har skabt tid og rum og stof, hele universet, så derfor kan han sagtens fortælle os, hvor lang tid han brugte på at skabe universet uden at være afhængig af solen.

Vi ved i øvrigt at, og tror i øvrigt på som kristne, at solen ikke er den eneste kilde til lys. Nej, for som der står i vers 3, så sagde Gud, at der skulle være lys, før han skabte solen. Læser vi i Bibelens sidste bog, der må I gerne prøve at slå op med mig i Johannes Åbenbaring, så skal vi prøve at kigge i vers 21, der læser vi nemlig om det nye Jerusalem, den nye verden, Den nye jord. Her beskrives den her by, det nye Jerusalem I Johannes Åbenbaring kapitel 21,22 står der:

"Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog." (Johannes Åbenbaring 22,21)

Så der er ikke brug for solen her i det nye Jerusalem på den nye jord. Guds herlighed oplyser det hele. Wauw! Der kommer ikke til at være dag eller nat på den måde. Det bliver noget helt nyt, noget særligt.

Nå, men selv om man måske oplever sig overbevist om, at det er altså dage, der er tale om her, så kunne ordet "dag" måske betyde noget andet, end hvad vi lige kender det danske ord "dag" som.

Måske kunne det betyde det som I måske har hørt, at for Gud der er en dag som tusind år, tusind år er som en dag. Det er jo her vi lige skal holde fast, fordi at hvis en dag er som tusind år, og det ikke bare er sådan vi kigger på det, men det også er at 1000 år er som en dag, så kan man ikke længere reelt set tale om, at det skulle have nogen indflydelse. Det ene udelukker lidt det andet.

Men mange hæfter sig særligt ved det her med, at en dag er som tusind år og ikke 1000 år er som en dag. Det er det, vi læser om i Anden Peters brev 8,3, hvor der står:

"Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er en dag som tusind år og tusind år som en dag." (Anden Peters brev 8,3)

Konteksten her er langt mere det her med, at Gud er tålmodig i forhold til at få alle hans udvalgte med i frelsen. Han er jo Gud, han er uden for tid, så det er ikke sådan, at han kigger på klokken og tænker; skal vi ikke snart til at få lukket for biksen? Nej, Gud, han er uden for tid, så det er det, der er pointen med det.

Nå, men hvad så med med grundteksten? Hvad med det hebraiske? Kunne det ikke være, at det betød noget andet i virkeligheden? Er det virkelig "dag", der står her i teksten? Har vi ikke bare fået oversat det forkert på dansk og engelsk?

Det hebraiske ord der står i grundteksten er "yom", og det er anvendt alle andre steder i Det Gamle Testamente i en kontekst, hvor dag rent faktisk betyder dag, ligesom vi kender det på dansk og på engelsk med day.

Der ser man ikke mange, der ønsker at diskutere, om de nu også var tre bogstavelige dage, at Jonas befandt sig i havdyret, eller om det nu også var flere millioner af år, at han befandt sig der i havdyret.

Vi ser heller ikke mange, der ønsker at diskutere, om Josva israelitterne, nu vandrede rundt omkring Jerikos mure i 40 dage, eller om det nu var 40.000 år, de gik og ventede. Det er fuldstændig samme ord, man bruger her, og det betyder dag.

Man anvender selvfølgelig ordet på samme måde, som vi gør på dansk, hvor dag også kan betyde, at vi har dag og nat, at der er lyst om dagen. Der er det ikke 24 timer, vi taler om her, og der er det måske 12 timer. Man kan også anvende det, som man siger i gamle dage og så er det jo en gruppering af dage, der er tale om. Ikke desto mindre betyder det dag. Det betyder 24 timer.

Se her har de fleste, der ønsker at holde sig til Guds ord, og ikke kigge på andre argumenter uden for Guds ord, de har som regel kun en ting tilbage at kunne anvende i forsøget på at opretholde de her millioner af år i deres eksegese, i deres udlægning, af Bibelen.

Det ene punkt, man anvender for at forsøge at argumentere for, at skabelsesberetningen i Første Mosebog skal forstås som en lang periode med skabelsesberetningen, det er, at man siger, at Første Mosebog er poesi. Det er altså ikke historisk, vi skal ikke læse det som noget, der virkelig er sket på den måde, man skal læse det som poesi. Den er bare ret nem at affeje den påstand, netop fordi, at i poesi har man ikke stamtavler. Stamtavler har til hensigt at fortælle: så skete det, så skete det, så skete det. Det er helt almindelig historisk skrive format.

I øvrigt så kan jeg også nævne, at enhver lektor i Det Gamle Testamente med speciale i hebraisk står også fast på, at det her er ikke poesi.

Fire skelsættende mænd

Se, nu er vi nået til det punkt, hvor jeg personligt vil mene, at folk, der tilskriver sig Sola scripture, altså at Bibelen og Bibelen alene er aldeles sand, og den vi bygger vores overbevisninger ud fra. De vil være overbevist om, at hvis vi skal holde os til Skriften, jamen så er jorden skabt på seks bogstavelige dage.

Se den eneste årsag til, at der reelt set er en debat mellem troende er på grund af sekulære videnskabsfolk, der ønsker at introducere en naturalisme til en verden, der primært bestod af troende kristne i den daværende kontekst. Kun hvis vi søger svar uden for Bibelen, vil man kunne komme i tvivl om Jordens alder og skabelsesberetningens tidslinje. Hvis vi læser teksten, som den står, så er det ret tydeligt, at det er seks bogstavelige dage, der er tale om.

Her i min sidste sektion her vil jeg prøve at vise jer, hvordan det har sneget sig ind i verden, det her her naturalisme. Jeg vil prøve at tale til jer om, hvordan vi som kristne må stå fast på Guds ord som vores udgangspunkt. Det som vi vurderer resten af verden og historien ud fra.

Man kan sige, at naturalisme for jer, der ikke lige umiddelbart har styr på, hvad det begreb det indebærer, så er det en filosofisk position, der siger, at alt i verden kan forklares med naturlige årsager og regler uden at inddrage ting som Gud og mirakler. Så det er et verdenssyn uden Gud. Det betyder, at man ser bort fra det overnaturlige, og i stedet så prøver man at se verden igennem observation, moderne videnskab og fornuft.

Hvis du sidder og tænker ja, naturalisme, det lyder da ellers fint, jamen så er vi nødt til at huske på, at de har valgt at fjerne Gud ud af ligningen her. Det kan vi umuligt synes er fint som kristne. Fordi man kan ikke tale om skaberværket uden at tale om skaberen. Man kan jo ikke tale om verden uden at tale om ham, der ejer den.

Der er fire skelsættende mænd bag den her bevægelse naturalismen. Det er en bevægelse, der har stået på i de sidste 300 år. I hvert fald 300 år, hvor vi særligt har kunnet mærke effekten af det. Nu vil jeg prøve at nævne de her fire mænd for jer, og uden at det skal blive til en kedelig historietime, så vil jeg bare gøre opmærksom på, at det her, det er vigtige ting, fordi det er noget, der er med til at undervise os og vise os, hvordan tingene er blevet, som de nu er i dag.

Som jeg også kommer til at nævne for jer senere, jeg forventer ikke, at I kommer til at kunne huske alt det her nødvendigvis. Det kan måske være noget, man kan gå tilbage til, i og med det her bliver optaget, men jeg håber, det kan være med til at give jer en forståelse af, hvordan vi er havnet her i vores samfund.

Jamens Hutten

Så første mand, han hedder James Hutten, og i 1795, der opfandt han det, der hedder aktualitetsprincippet. Aktualitetsprincippet er antagelsen om, at de naturlove og processer i naturen, man ser i dag, har været gældende og virksom på samme måde alle tider og ved alle steder.

Så fordi naturen udvikler sig langsomt lige nu, så har han tænkt, at det har den altid gjort. Naturen har altid udviklet sig langsomt, og hvis den udvikler sig langsomt nu, og den altid har udviklet sig langsomt, når vi så spoler tiden tilbage, i kan forestille jer et videokamera, hvor man lige kan spole tilbage. Hvis man skal spole tilbage i samme hastighed, som tingene udvikler sig nu, jamen så virker filmen jo er ældre end 6000 år. Så virker den meget, meget ældre, hvis man skal kigge på det på den måde. Så han mener ligesom, at man skal kigge på nutiden for at kunne forstå fortiden. Det er det, der er hans pointe.

Vi som kristne mener nok nærmere, at vi skal kigge på fortiden, som vi kan læse om her for at kunne forstå nutiden. Han fik folk til at tvivle på jordens alder, der var anskuet til at være de her ca. 6000 år på daværende tidspunkt.

Charles Lyell

Så når vi til manden nummer to, han hedder Charles Lyell og i 1830, vi er altså ikke langt fremme her i forhold til den tidligere fyr her. I skal have i tankerne, at alle de her mand jeg nævner, de har læst hinandens værker i rækkefølge, så den ene bygger på den første og den tredje bygger på den anden og så videre. Så de bygger på hinandens værker.

Ham her Charles Lyell i 1830, han kiggede på fossiler og klippe lag. Jeg ved ikke om nogen af jer der har været i ovre i USA, der har de Grand Canyon, hvor der er de her store klipper. Klipper de ligger på lag, og han har kigget på dem, og han har kigget på de fossiler man kan finde.

Man kan i øvrigt finde fossiler af havdyr langt inde i Mount Everest og i bjergkæder og sådan noget. Man tænker hvordan kan der lige ende havdyr, muslinger, rejer, fisk helt oppe ved Mount Everest i bjerg højde? For den skarpe, så vil man måske kunne se, at det kunne godt hænge sammen med syndfloden. Det kunne godt hænge sammen med en oversvømmelse, der har dækket hele jorden over bjergenes højde og så kan der ende havdyr sådan et sted som fossiler, fordi vand og fossiler hænger sammen.

Så dengang havde man en overbevisning om, at selvfølgelig giver det mening, at der er fossiler og havdyr alle mulige steder, fordi vi tror på en oversvømmelse, som har været over hele kloden. Men Charles Lyell her, han havde en motivation, han nævner faktisk den her motivation i forhold til hans teori, og det var, at han ønskede at befri videnskab fra Moses.

Husk at have i sinde at den daværende kontekst dengang var, at det kristne verdensbillede var det gennemgribende. Det var det, som man generelt var enige om, også blandt videnskabsfolk, Johannes Kepler og Einstein og mange af de her folk de var troende.

Men han ønskede at befri videnskab fra Moses, og derfor kom han så med den her teori, at hvis man nu bare giver de her fossiler og klippelag millioner af år, altså nok tid, så kunne de jo i princippet have fundet sted uden syndfloden.

Her ser vi også, at det er ikke et hovedproblem, vi har at gøre med det er et hjertes problem. Fordi han var jo ikke stødt på nye beviser eller nyt evidens, der havde fået ham til at ændre holdning. Nej, han havde aktivt forsøgt at lave en teori ud fra det eksisterende, fordi han ønskede at befri videnskab fra fra Moses. Så det er et åndeligt problem, vi ser her, og det er faktisk noget, vi ser gennemgribende med dem alle fire. Så han fik folk til at tvivle på syndfloden og tvivle på Noah.

Vi ser i Matthæusevangeliet kapitel 12, vers 30, og det er bare lige for at nævne for jer et bibelvers, som viser det her med, at der er ikke noget, der hedder neutralitet, når vi taler om videnskab. Når vi taler om, hvad vi tror på. Jesus siger sådan her: Den, der ikke er med mig, han siger ikke; den, der ikke er med mig, er neutral. Nej han siger: "Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder." Så vi ser det også her, en videnskabsmand, som ønsker at befri folk fra Moses.

Charles Darwin

Mand nummer tre med nummer, Charles Darwin, ham har vi hørt om. I 1959 der bygger han videre på Hutton og Lyell, og han kobler det så til biologien. Igen vi har det her med millioner af år, som er kommet tidligere, som han så kigger på i forhold til dyr.

Han kommer så med evolutionsteorien og basically så troede han jo faktisk på eventyret om prinsessen og frøen. Jeg ved ikke om I kender til eventyret om prinsessen og frøen. Men det går ud på at prinsessen hun mysser en frø, giver lige bette mys, og så bliver den her frø til en prins, til et menneske.

Det han så gør Charles Darwin det er, at han ligesom de andre gjorde, så smider de lige millioner af år ind derimellem. Og millioner af år derimellem det gør ligesom, at moderne videnskab og efterhånden hele vores skolesystem tænker: jamen, ved du hvad, det giver da god mening, at frøen kan blive til en mand, det giver jo rigtig fin mening. Der skal bare rigtig, rigtig, rigtig lang tid til at få det til at ske.

Bare lige for at gøre det helt klart og tydeligt, hvad evolutionsteori er, og hvad vi som kristne også tror på. Det er jo ikke fordi vi ikke tror på, at vi som mennesker kan adoptere til vores virkelighed, at vi kan ændre os lidt, at kæbepartiet kan blive bredere eller smallere gennem tiden. Man kan sige visdomstænder, altså hvorfor de skal opereres ud nu, skulle de det før i tiden? Det er ikke sikkert, at de skulle.

Man kan også se på dyr, som har et næb, der kan blive lidt længere eller lidt kortere med tiden, og det er jo fair nok, men det betyder bare ikke, at man går fra at være frø, fisk, abe til lige pludselig at ændre sig til en ny art til et helt andet dyr. Det er noget helt andet. Men det er det som Darwin, han laver en teori om og han han tror på, og han fik folk til at tvivle på Gud som skaber.

Lad os prøve lige at kigge i Første Mosebog kapitel 1 igen, fordi for én ting er at kigge på Darwin og hans evolutionsteori og prøve at udfordre den i forhold til sådan helt rationelle argumenter, hvor man siger: Hvordan kan det hænge sammen, at vi alle sammen skulle stamme fra nogle små mekanismer nede i havet? Hvordan kan man så tale om økosystem? Hvordan kan vi tale om, at vores krop ikke kan overleve uden vores nyrer? Det hele var nødt til at eksistere på samme tid, så det giver slet ikke mening det med evolutionsteorien. Sådan nogle sådan nogle snakke kan man sagtens tage, det er nemt at vise, at evolutionsteorien kan ikke være sand rent rationelt. Men hvis vi nu holder os til, hvad Guds ord siger også, så kan vi læse det i vers 24-26, lad os prøve at læse det højt:

"Gud sagde: "Jorden skal frembringe alle slags levende væsner, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!" Og det skete."

Igen her, hvis vi kigger på darwinismen, så skulle det jo ikke ske med alle slags dyr på samme tid. Der skulle det være noget, der sådan progressivt over millioner år bliver til noget. Men det hele starter fra ét lille havdyr, som så formerer sig.

Her siger Guds ord noget helt andet: "Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr, Gud så, at det var godt." Og hvad står der så? Så står der Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os, de skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."

Vi hører jo også om senere, at Adam og Eva, de vader rundt omkring i haven og giver navne til dyrene. De er der de her dyr, det er ikke nogen, der kommer meget, meget senere. De bliver lavet der til Adam og Eva samtidigt.

Georges Lemaître

Vi når til den sidste mand. Hold godt fast, det er mand nummer fire han hedder Georges Lemaître Han var en belgisk fysiker, han opfandt i 1931, den teori, vi i dag kender som stort bang teorien, Big Bang teorien.

Han omtalte selv hans teori som en fyrværkeri teori. Det er jo nok det nærmeste vi kommer på noget, der smager af nytår i den her prædiken, nu er det den sidste prædiken i året, men han kaldte det for en fyrværkeri teori, sådan metaforisk.

Man kan sige det giver jo god mening, fordi Big Bang går jo ud på, at det hele var meget, meget småt og lige pludselig på grund af noget radioaktivt så "boom". Ligesom sådan en kugle raket op i luften, så springer det hele ud og alligevel tager det rigtig lang tid. Fordi det hele bliver jo ikke bare sådan lige til vupti, det tager millioner og milliarder af år, før vi har det hele ifølge ham her.

Men det gjorde faktisk ikke stort indtryk på daværende tid der i 30'erne. Der var ikke sådan, at folk hørte hans teori og tænkte: Yes, det der, det tror vi også på, det lyder rigtig godt, det giver rigtig god mening, det der. Nej, det var faktisk først i 1970erne, at den begyndte at få fat i sekulære forskere og populærkulturen.

Han fik kristne til at tvivle på Første Mosebog og folkeskolerne til at indoktrinere hans teori. Jeg håber, at I kan se og fornemme, at de her teorier, de stammer fra mænd, som var i oprør mod Gud. De ønskede at komme med en forklaring, hvor Gud var taget ud af ligningen.

Det var ikke, fordi de var stødt på nogle nye eller meget stærke beviser i deres forskning. Nej, der var ingen nye beviser ved nogle af dem, før de kom med deres hypoteser og deres teorier.

Vi ser samme tilgang inden for moderne videnskab i dag. Prøv og hør de her citater fra publicerede journaler eller anerkendte professorer. Vi har en, som er publiceret i "Nature", det mest anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift, der findes i 1999 prøv at hør citatet her:

"Even if all the data points to an intelligent designer, such an hypothesis is included from science, because it is not naturalistisk."

Så selv hvis al evidens og alle data peger imod en intelligent designer, så kommer det ikke til at være regnet for videnskab, fordi i videnskabens verden, der kigger vi kun på naturalisme. Vi kigger kun på ting, som kan forklares uden Gud, det er det, han siger. Det er altså noget, der er publiceret i et tidsskrift, det er ikke bare sådan en lille lommefilosofi, han har. Det her er noget, som man i det største tidsskrift har valgt at sige: Yes, det her står vi inde for inden for den moderne videnskab.

Eller det her citat fra en Harvard biolog, en biologi professor Richard Lewontin. Og den anden her, nu fik jeg lige navnet på ham, det var Dr. Scott Todd fra Kansas State University, jeg nævnte her.

Richard Lewontin fra Harvard, han siger:

"Det er ikke sådan, at videnskabens metoder og institutioner tvinger os til at acceptere en materialistisk forklaring på verden omkring os. Tværtimod er det vores på forhånd fastlagte tro på materielle årsager, der får os til at udvikle undersøgelsesmetoder og begreber, som altid leder til naturalistiske forklaringer. Uanset hvor mystiske eller uforståelige de kan virke for dem, der ikke er bekendt med dem. Desuden er den materialisme absolut, for vi kan ikke tillade en guddommelig fod ind ad døren."

Man kan næsten ikke finde på noget bedre at hive frem fra deres egen mund, fordi han siger det bare så tydeligt: uanset hvor soleklart det forholder sig derude, så kommer vi ikke til at bruge nogen som helst målemetoder, der kan retfærdiggøre eller bevise, at Gud han eksisterer, fordi vi har slet ikke tænkt os at tale om Gud. Vi har slet ikke tænkt os at tillade, at han bare får en fod inden for døren ham Gud, ham skal vi holde ude af ligningen, det er det, de siger her. Så nej, de vil ikke tale om Gud. Om så alverdens beviser peger imod en intelligent designer.

Man kan sige vi kender det jo fra Bibelen, vi har hørt om det, mange af os, for jer, der ikke har, så står der en masse om det i Romerbrevet kapitel 1. Der står i vers 18, at de undertrykker sandheden de her mennesker, som ikke vil anerkende Gud.

I Romerbrevet 1 står der i øvrigt, at verden, sådan som den ser ud, når vi kigger ud ad vinduet, vi ser skaberværket, så bør det være soleklart, at der findes en intelligent designer bag. Der findes en skaber bag det her, det giver sig selv.

Men de undertrykker sandheden og det er ikke bare sådan lidt, de undertrykker sandheden. Nej, fordi når de er ude og grave deres dinosaur knogler op. Og for dig, der er i tvivl, tror vi kristne på dinosaurer? Yes, det gør vi, vi tror på dinosaurer knogler. Vi tror på, at Gud har skabt dinosaurerne.

Når de graver de her dinosaurer, knogler op, så har de faktisk fundet blødt væv i de her knogler. De har fundet væv, som man kan måle reelle proteiner i. Det er ikke noget, der kan overleve millioner af år, kære venner, det kan knap nok overleve tusinder af år.

De kigger måbende på det. De kan slet ikke forholde sig til, hvordan kan det kan være. Når de så finder det igen og igen, for det her, det er blevet fundet flere gange, det er ikke sådan en enkelt ups'er, så kigger de på det og tænker: der er et eller andet galt, vi har nok de forkerte målemetoder. I stedet for bare at indrømme: okay, måske er de ikke millioner af år gamle, de her dinosaur knogler.

De forstår heller ikke, hvordan der kan findes kulstof 14. Jeg ved godt, det er lidt nørdet kulstof 14 det er sådan et radioaktivt stof. Men de forstår slet ikke, hvordan de kan finde kulstof 14 på sten, der burde være flere millioner af år gamle.

De måler nemlig som regel de her sten, til at være flere millioner år gamle. Og på næsten alle sammen kan du finde kulstof 14 i. Men ud fra deres egne formler, så kan kulstof 14 ikke være på sådan nogle sten her i mere end max 100.000 år. Der findes altså stadigvæk masser af det her kulstof 14 på. Så det er ikke fordi, at det viser, at de er hundredetusinder år dem her, det er mere for at sige, at de kan i hvert fald ikke være flere millioner år gammel, som deres metoder viser.

Så de her meget "sikre" målemetoder, som de har, og som de bygger hele deres videnskab på med, at Jorden skulle være flere millioner år gamle. De viser gang på gang, at de ikke er pålidelige. De er simpelthen ikke nogen, man kan stole på.

For at vise jer det helt konkret, så har man i 1954 ved et vulkanudbrud i New Zealand haft nogle sten, vulkansk sten de bliver oprettet ud af sådan et vulkanudbrud. Så der har man vidst, hvor gammel de her sten de har været. Man har vidst der var et vulkanudbrud her, der kom nogle sten ud af det, okay vi ved alderen på dem her. Alderen har selvfølgelig været de her cirka 50 år, da man har testet de her sten.

Hvad viser deres målemetoder? De viser 3,3 til 3,7 millioner af år gamle, på sten som vi ved er 50 år gamle. Det er ikke et engangs tilfælde, nej, det kan man finde gang på gang, at deres målemetoder kan faktisk slet ikke vise noget konkret.

Det er ikke sådan, at man så siger okay, så må vi jo finde nogle nye målemetoder, eller må vi afvise vores teorier, nej, man bliver bare ved med at holde sig til de samme teorier, de samme målemetoder.

Jeg ved ikke med jer, men prøv lige at overveje det her, det her eksempel, som jeg lige har nævnt her med en sten, der er 50 år gammel, som så bliver målt til 3,7 millioner år. Det er 74.000 gange for meget, kan man sige, for forkert. Hvis vi tager det med jordens alder, som vi tror på er cirka 6000 år, hvis de regner lige så meget forkert med det, så lander vi på 444 millioner år. Er vi så ikke langt fra de der milliard tal, som de siger, at jorden er?

Så det viser bare, at selvom der er så tydelige beviser for, at deres målemetoder er fuldstændig på afveje, man kan ikke bruge dem, så bliver de ved med at undertrykke sandheden, og de bliver ved med at forsøge at bortforklare det med ateistiske hypoteser, som holder Gud ude af ligningen.

Brødre og søstre vi lever jo i den her tid nu. Vi lever i en tid, som er post naturalisme. Vi lever i en tid, hvor de her fire mænd virkelig har fået indtage i vores samfund. Vi er oppe imod eliten, vi er oppe imod samfundet. Vi er oppe imod skolerne og selv nogle af vores egne trosfæller er vi oppe imod, som har bøjet knæ til Darwin og stort bang teorien.

Vi er nødt til at nedbryde de her tanke bygninger, der trodsigt har rejst sig mod kundskaben om Gud. Prøv at hør Paulus i 2. Korintherbrev kapitel 10. Han nævner netop det her med tanke bygninger. Jeg ved, at der er mange, som læser det her lidt ude af kontekst og tænker, at det er vores egne tanker, som vi skal nedbryde, hvis de er sådan lidt lidt på afveje, eller vi får en træls tanke om en veninde eller et eller andet i den stil. Men nej, det her er faktisk i langt højere grad tanke bygninger, som kommer udefra fra verden, fordi det handler om kundskaben om Gud. Anden Korintherbrev kapitel 10 læser vi vers 3 til 6:

"Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud." (Anden Korintherbrev 10,3-6)

Igen kundskaben om Gud er præcis det, vi har set de her fire mænd. De forsøger trodsigt at rejse sig imod kundskaben om Gud. Vi læser videre:

"Vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret." (Anden Korintherbrev 10,6)

Så det nytter ikke noget at være en hykler omkring det, vi er nødt til at være lydige over for Gud, før vi begynder at snakke om hvordan det er fuldstændig skævt, det der foregår derude.

Men der er en årsag til, at folk under 50 år på gågaden for det meste skal have hele evangeliet præsenteret. Altså helt fra starten af. Vi snakker helt tilbage fra Første Mosebog, fordi de aner ikke, hvad synd er. De aner ikke noget om syndefaldet. De aner ikke, hvorfor verden er, som den er og derfor forstår de ikke deres behov for en frelser.

Billy Graham, en verdenskendt evangelist, der prædikede for millioner af mennesker, som regel stadion størrelse. Han behøvede ikke at starte fra Første Mosebog, nej, for folk vidste godt, hvad synd var dengang. Det har de hørt om i skolen. Folk vidste, hvor ondskab kom fra.

Folk de vidste godt, hvem Israel var i Det Gamle Testamente. Derfor kunne han starte med Jesus og han kunne nå ind til dem effektivt og hurtigt, for der var allerede blevet sået og vandet og plejet i deres hjertes jord. De var klar til evangeliet om Jesus, det stedfortrædende lydefri lam, der skulle bære verdens synd.

Googles svar på "menneske"

Jeg vil prøve at udfordre jer i dag. Jeg ved, at der har været meget information, og jeg forventer ikke, at I går herfra og kan huske det hele. Men det, som I virkelig skal have med i dag, det er, at Guds ord har fortalt os sandheden. Vi kan stole på hans ord. Vi kan virkelig stole på alt, hvad der står i ordet.

Fordi der er sådan et angreb på Bibelens fundament i Første Mosebog, så er vi nødt til at undervise vores børn. Særligt hvis de går i de offentlige skoler. For det her er en heftig kamp, de står i hver dag. Det er en tydelig og meget, meget intentionel indoktrinering, vi ser i dag. Det er ikke sådan bare en lille smule hist og her og forsøger at bilde dem ind, at vores forfædre er fisk. Nej, det er virkelig noget, de går meget op i.

Prøv bare at se, hvad der sker, hvis man søger på menneske på Google. Nu er det ikke sikkert, at de alle sammen kan se det her, og det er ikke sikkert man kan se det på videoen nu her. Men det her er hvad der dukker op, hvis man søger på menneske.

Nu kan jeg prøve bare lige at forklare jer, hvad der står. Der står, at mennesket er den eneste nulevende art af slægten homo. Mennesket er karakteriseret ved den store hjerne og dens oprette gang på to ben, der er unikt blandt primaterne.

Ligesom deres nærmeste slægtning, chimpansen, er mennesket altædende. Jeg ved ikke med jer, om I føler, at I er alt ædende. Der er i hvert fald ting jeg ikke spiser. Men det er det, der står.

Hvis I nogensinde været i Zoologisk have, måske her i Aalborg, så har I måske kigget på de der fine. Lidt ligesom den her skilte der står inden man kigger ind til gazellerne. Og så står der fint, hvor langt de lever og hvor hurtigt de kan løbe og sådan noget. Og det har man også lavet med mennesket. Der står hastighed 13 kilometer i timen, og det er det for en han. Hunnerne kan løbe 10 kilometer i timen. Og så står der højde og der står slægt og der står art.

Jeg har været inde og undersøge det billede her, som i den grad ligner en abe, det ligner ikke et menneske. Det er National Geographic, der har lavet det her. For jer der ikke ved det, så er det Disney, der ejer National Geographic. Disney har i mange år været fuldstændig åbne om, at de ikke er for det kristne verdensbillede. Tværtimod, de har en stor LGBT og Q og alle de andre bogstaver agenda og vil gerne promovere den form for overbevisning.

De første billeder vi har heroppe, der får evolution.dk en stor plads også. Vi har evolution, hvordan opstod mennesket Biotech Academy, igen de forsøger at få det til at lyde som noget videnskabeligt. Det er jo bombet med evolutionsteori det her, du har ingen mulighed for at det kristne verdensbillede, det får lov at tale.

Det er Google, det her venner og det er det første, der møder dig, hvis du søger på "Menneske". Vi hører ikke noget om Skaberen, der har skabt mennesket.

Så det er det, de står med børnene i skolerne i dag. Det er også det, vi står med, og det er det, vores venner og familie står med. Det er det, vores samfund står med i dag. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi som kristne står fast på, hvad det er, vi tror på. Også hvad sandheden er, Guds ord er virkelig sandt. Det er seks bogstavelige dage Gud han har skabt det hele på, vi stammer ikke fra aberne eller fisk eller frøer for den sags skyld.

Her er det afgørende, at vi blot kan en smule apologetik. Altså vi har evnen til at forsvare vores tro med sund fornuft, logik og rationale. I Første Petersbrev kapitel 3, vers 15 til 16, står der:

"Men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har." (Første Peters brev 3,15-16)

I skal altid være rede til at forsvare vores tro. Og så står der: "Men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførsel i Kristus, må blive gjort til skamme, når de bagtaler jer."

Så lad være med at gå ud og fortælle dem: ej, hvor er I dumme mand kan i tro på det der? Nej, vi er nødt til at gøre det med sagtmodighed, mildhed og med gudsfrygt og med en god samvittighed. Så når de bagtaler jer, for det kan I godt forvente, at de kommer til at gøre, når de kommer til at bagtale jer og håne jer, så rammer det deres samvittighed.

Så Guds ord forbereder os på, at vi kommer til at modtage hån og bagtalelse. Men venner der er det bare vigtigt at huske på, at Jesus er værdig. Pyt med, om vi bliver hånet for det her. Kristus er værdig.

Lad os glædes

Vores børn, vores venner, vores familie og vores samfund har brug for, at vi stoler på Guds ord. Vi står fast, og vi forsvarer den tro, vi har. Ikke med relativisme, hvor vi ikke tør forsvare vores tro. Der hvor man siger det er min sandhed, og du kan have din sandhed. Nej, enten så er vi for Kristus, eller også er vi imod ham. Sandheden er ikke relativ, den er absolut. Det kan selv naturalister finde ud af som vi hørte tidligere. De satser bare hele puljen på luft og ikke på skaberen, som skabte ilten i deres lunger, så de kunne håne ham med deres pseudovidenskab.

Lad os glædes over, hvor mægtig en Gud vi har. Lad os genfinde begejstringen og wauw faktoren over, hvor utroligt det er, at Gud han har skabt alt det her og så på seks dage. Brug den begejstring til at dykke ned i apologetik i skarpe forklaringer på din tro. Så du kan forsvare din tro på Første Mosebog.

Jeg kan særligt anbefale jer, at organisationen "Answers In Genesis". De har en hjemmeside, de har Youtubekanal og de har streamingtjeneste. De har virkelig gjort det let for os at dykke ned i det her. Hvis ikke du vil læse typen, så kan du bare sidde og se en masse. Så i stedet for at se Vild med dans eller hvad du nu ser derhjemme, så kan du sidde og se "Answers In Genesis", der fortæller dig om, hvordan det hele er blevet til. Så kan du sidde derhjemme med den her wauw faktor igen over, hvor vild Gud han er. Og oven i købet være i stand til at kunne forsvare din tro, når dine sekulære venner kommer og siger: hvad er vi ikke fra aberne?

Jeg kan også anbefale jer Jason Lyle det er måske for jer, der lidt mere nørdet i det. Han er en dygtig astrofysiker med en PhD. Han underviser også i jordens alder på netop det her med at jorden er 6000 år gammel cirka.

Der er også Creation.com, der også har en YouTube kanal og nogle stærke artikler.

Så er der dokumentaren "is Genesis History" altså er Første Mosebog historie, kan vi stole på det? Den er kanon, og den ligger frit tilgængelig på YouTube.

Lad os gå til Herren nu her til sidst. Lad os bede sammen om, at han må udruste os og opflamme vores glæde og forundring over jordens begyndelse. Og lad os stå sammen i at omvende os, hvis vi har tvivlet på Første Mosebog og Guds ufejlbarlige ord.