Velkommen til Nordkirken
Hvem er Nordkirken?
Med vores navn og logo forsøger vi at give et visuelt indtryk af hvem Nordkirken er. Først og fremmest er vi en menighed som eksisterer med det formål at herliggøre Gud gennem ophøjelsen og forkyndelsen af Kristus, som døde for syndige mennesker og opstod igen til et levende håb for enhver som tror på ham.
D'et i sin dråbeformation, minder os om hvordan Kristi lidelse og død bragte os lægedom og liv. Evangeliets forkyndelse med en vægtlægning på kaldet til omvendelse og tro er noget du vil opleve når du besøger Nordkirken.
Når D'et i vores logo drejes 45 grader ser du fisken, som er et af de tidlige kristne symboler. Det græske ord for fisk (IXNYy / ichtys / ιχθυς) danner akrostikonet:
- I (Iota: det står for Jesus)
- X (Chi: Kristus)
- N (Theta: Gud)
- Y (Upsilon: Søn)
- Y (Sigma: Frelser).
Symbolet minder os om Jesu kald til sine efterfølgere om at følge sit eksempel som ”menneskefisker”. Med det symbol siger vi: Nordkirken følger Jesus i dette kald. Det er vores længsel at leve Kristi kærlighed ud i hverdagen og dele vidnesbyrdet om Jesu evangelium med verden omkring os.
Hvorfor hedder vi Nordkirken?
Vi er Nordkirken, ikke blot fordi vi hører til i Nordjylland eller det kolde Nord, men fordi ”Nord” peger opad mod ”det høje”, som Salmisten skrev:
”Jeg løfter mine øjne mod bjergene hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren himlens og jordens skaber.”
Salmernes Bog 121, 1-2
Vi sigter som menighed mod det høje, med et højt syn på den treenige Gud; et højt syn på den Hellige Skrift; og et højt syn på kirken, som Kristi legeme på jord. Du vil opleve vores høje syn på disse områder i vores forkyndelse og fællesskab samt vores konfessionelle standard som følger Baptistbekendelsen af 1689.
Endeligt ser du i D'et korset. I Nordkirken prædiker vi Kristus som korsfæstet:
"en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft" (1 Kor 1:18) for vi har "besluttet, at [vi] hos [os] ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet" (2,2).